Færre elever falder fra produktionsskole i Odense
Nye pædagogiske metoder på Odense Produktions-Højskole har ført til, at 20 procent færre elever i dag dropper ud. Anerkendende pædagogik og fokus på elevernes forskellige måder at lære på gør, at eleverne tager ansvar for egen fremtid.
Gnisterne springer fra svejseapparatet i metalværkstedet, og foran en af maskinerne står en gruppe drenge og beundrer deres seneste værk. Det emmer af aktivitet og virkelyst på Odense Produktions-Højskole, hvor der går mange drenge med indvandrerbaggrund. Skolen har fået mere succes med at holde på deres elever, siden Fastholdelseskaravanen afleverede en værktøjskasse med nye pædagogiske redskaber. Hele 20 procent færre elever springer fra i forhold til tidligere. Ifølge vejleder Bjarne Rask har de unge fået ejerskab til deres fremtid.
”Vi kan hjælpe dem til at tage beslutninger, men viljen til forandring og nysgerrigheden til at lære skal komme fra dem selv,” siger Bjarne Rask. Som vejleder er han specielt glad for redskabet kognitiv samtale, som går ud på, at eleverne selv skal komme med løsningsforslag. Hvis en elev for eksempel har svært ved at stoppe med at ryge hash, kan man fokusere på fordele og ulemper ved at stoppe.
”De er ikke vant til at blive spurgt på den måde. Det sjove er, at eleven måske finder flest fordele ved at fortsætte, men kommer så en uge efter og siger, at han har tænkt over det. Det vil sige, at der er sat en proces i gang, og hvis han vælger at stoppe, er det i hans egen interesse og efter hans egne behov. På den måde får han ejerskab til sin beslutning.”
Samme hammel
Et andet tiltag er et styrket forældresamarbejde, som blandt andet indebærer hjemmebesøg – med tolk, hvis det er nødvendigt.
”Det er vigtigt for os, at vi trækker på samme hammel som forældrene. Vi kommer ikke, fordi der er et problem, men siger: ”Vi vil din søn det godt!” Det er en god investering, fordi forældrene også får ejerskab til uddannelsen. Og hvis der skulle opstå problemer, for eksempel med fravær, er dialogen der allerede. Og det giver mindre frafald,” forklarer Bjarne Rask, som understreger, at alle skolens elever har gavn af mere forældrekontakt.
”Jeg tror ikke eleverne har problemer på grund af etnicitet. Det skyldes sociale udfordringer, og det gælder også de danske elever.”
Ikke længere et nederlag
På en væg i metalværkstedet hænger en stor tavle med alle elevernes navne og felter med ord som auditiv, samarbejde og analytisk. Det er et redskab til at finde ud af, hvordan eleven bedst tager imod ny viden. En elev er måske meget auditiv i sin tilgang til nyt stof, mens en anden helst skal se og røre i praksis for at lære ny teori. Ved at blive bevidst om sin såkaldte læringsstil får eleven, ifølge Bjarne Rask, en bedre selvindsigt.
”De finder måske ud af, at der var en grund til, at de ikke passede ind i det konforme uddannelsessystem. Det er ikke længere et personligt nederlag.”
Skolens lærere og vejleder har også fået redskaber til at være mere rummelige og anerkendende. Det appellerer ifølge Bjarne Rask til dialog med eleverne.
”Hvis man for eksempel siger: ”Jeg hører, hvad du mener, men jeg er ikke enig”, anerkender man elevens holdning. Så føler han sig set og hørt og er mere villig til at lytte til argumenter.”
Og noget tyder på, at det virker.
”På andre skoler bliver de sure og skælder ud, hvis man kommer 20 minutter for sent. Her siger de det på en pæn måde,” siger 18-årige Eksan Noorollah, som har gået på skolen siden sommerferien.
Han vil være elektriker og er, ifølge ham selv, blevet mere klar til uddannelse. 18-årige Abdi Farha, som er elev på metalværkstedet, supplerer: ”Her stoler de på dig. De tror på dig mere end andre steder.”
Fakta om andre tiltag på skolenVærkstedsdansk
Undervisningsmateriale, som tager udgangspunkt i værkstedsproduktionen. Det er praksisnært, billedrigt og beskrivende. Billeddannelsen giver sammen med den praktiske erfaring forståelse for de begreber, som ellers er svære at få hold på for elever med anden etnisk baggrund.
Sundhed og fællesskab
Eleverne spiser morgenmad og frokost sammen. På den måde er alle inkluderet og har mulighed for at bidrage positivt til fællesskabet. Samtidig gavner det elevernes sundhed, fordi de ikke arbejder på tom mave. Skolen har også indført ugentlig motion i et nyindrettet motionslokale.
Der er tale om et nytænkende flagskibsprojekt med fokus på opkvalificering og lederuddannelse af nydanske medarbejdere. Som et vigtigt element, er der udviklet en mesterlæreuddannelse. Når uddannelsen slutter fortsætter relationen ofte mellem mester og lærling, hvor den erfarne leder hjælper det nydanske talent med at søge en lederstilling. Mesterlæreordningen kan inspirere mange andre virksomheder. |
Fakta om indsatsenEleverne på Odense Produktions- Højskole er unge under 25 uden uddannelse. Undervisningen er baseret på praktisk arbejde og produktion, og målet er, at de unge bliver kvalificeret til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller få et job på det almindelige arbejdsmarked. Ca. 18 pct. af eleverne indvandrerbaggrund.
Fastholdelseskaravanen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet samt en selvstændig del af Brug for alle unge. Projektet er økonomisk støttet af Den Europæiske Socialfond. Formålet er at øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse gennem bl.a. indsatsaftaler med erhvervsskoler, produktionsskoler og UU-centre.
|