Bag om TMT: Talenterne fra Trillegården

’Jeg er ikke født rig. Jeg er ikke født kendt. Jeg er ikke født fuldt integreret, men jeg finder min egen vej’. Sådan lød det, da TMT rappede sig ind i en million danske tv-seeres hjerter i semifinalen på Talent 2010. Og man må godt tage ordene for pålydende. For historien om TMT er ikke bare beretningen om syv drenge med indvandrerbaggrund, der blev stjerner for en aften.

Den handler samtidig om at klare sig og opnå noget stort – trods personlige udfordringer og opvækstvilkår, der ligger langt fra de øvrige finalisters.

At Kubilay, Anas, Mudi, Samman, Hamid, Younes og Nima skulle synge og danse sig ind i prime time på landsdækkende tv og få 170.000 hits på YouTube, har nemlig aldrig ligget i kortene. Som de fleste andre børn i Trillegården i Århus er de hverken født med sølvske, musiklektioner eller en heppende mor og far på sidelinjen, der henter og bringer med et smil. Tværtimod er de mere bekendte med koncentrationsbesvær, hjælpeklasser og forældre, som synes, der er for langt fra Århus til København til at tage over og se deres børn optræde.

At nå så langt har kostet blod, sved og mange timer i øvelokalet – både for drengene selv og de voksne, der har støttet op omkring dem. At gruppen kom gennem nåleøjet til Talent 2010 har samtidig stillet den lokale ungdomsklub over for nogle helt specielle udfordringer: Drengene har haft pædagoger med til København. Og der er lavet en opsøgende indsats over for forældrene for at sikre opbakning på hjemmefronten. Og der er udarbejdet klare kontrakter med drengene om, at de eksempelvis skulle deltage i lektiehjælp – ellers blev der ikke noget Talent 2010: ”Vi har udarbejdet kontrakter for at gøre det sort på hvidt for børnene, hvad vi forventer af dem, for at de kunne få lov til at deltage. Det var jo ikke meningen, at de skulle komme mere bagud. Det var meningen, at det skulle have en positiv effekt.” Det fortæller drengenes raplærer Thorbjørn Bech Rossen alias ’Ham den lange’.

Fra lovløst til nærmest normalt

Men TMT er ikke bare et moderne eventyr om at klare sig godt trods et udgangspunkt, der ligger langt fra de flestes. Drengenes historie væver sig nemlig ind i en større historie om et helt kvarter, der mod alle odds har løftet sig op. Fra for et par år siden at være tæt på lovløst til i dag at være ’nærmest normaliseret’.

”I 2007 var der ingen tillid til de offentlige institutioner,” mindes Mark Merek, der er daglig leder og producer ved et lokalt lydstudie, hvor mange af Trillegårdens unge, herunder TMT’erne, dagligt lægger vejen forbi.

Dengang blev et nyt kulturhus budt velkomment med hærværk for flere millioner. Den lokale Fakta var ved at dreje nøglen om, fordi mange helt åbenlyst valgte at trille forbi kassen med fyldte indkøbsvogne – uden at betale. Og i avisernes spalter kunne man læse om ’Trillegårdsbanden’ og ’Frygtens torv’.

Sådan er det ikke i dag. I 2010 er der igen plus på Kulturhusets vedligeholdelseskonto. De automatiske døre i Fakta glider stadig op og i hver dag. Og da der for nylig var indbrud i ungdomsklubben, blev de stjålne genstande leveret retur et par dage senere. Mange af de unge var nemlig blevet sure og kede af det.

”De følte, at det var deres ting, der var blevet stjålet - at klubben var til for dem. Sådan som det i virkeligheden er. For mig er det stort, for jeg er vokset op her. Jeg har set, hvordan her var engang, og jeg ser, hvordan her er nu. Og jeg synes, at vi er kommet rigtig langt,” fortæller Mark Merek, der er født og opvokset i Trillegården, som flere af hans egne rapnumre er en kærlighedserklæring til.

Slår ring om lillebrødre

Det er ikke noget, der er kommet fra den ene dag til den anden.

Tværtimod er ændringen vokset frem af et tæt og koordineret samarbejde mellem lokale frivillige og professionelle med fokus på den yngre generation. Målet er at sørge for, at lillebror-generationen ikke kommer ud i samme problemer som deres ældre brødre. Det er især de 10-14-årige – TMT’ernes aldersgruppe – hele lokalområdet er gået sammen om at slå ring omkring: ”De er så vigtige, fordi de er brødre til de hårde drenge. Og de er lige i den alder, hvor man fastlægger sin livsbane. Derfor er vi alle sammen meget obs på, at de skal støttes og have nogle helt andre succesoplevelser end deres brødre,” fortæller Mark Merek.

Derfor har man oprettet aktiviteter som eksempelvis rapskole, lydstudie og boksetræning i Kulturhuset. Man har også haft fokus på at have de rigtige folk ansat – personer, der har respekt for de unge og taler deres sprog. Til sammen har det givet pote: ”Der er i kvarteret en tro på, at det vil virke selvforstærkende, hvis det lykkes at bære deres generation gennem, uden at nogen falder fra. Derfor arbejder vi – de frivillige, ungdomsklubben, skolen og kommunen – meget tæt sammen om at indramme den unge generation,” fortæller produceren.

Lektion i ydmyghed
 

Et af initiativerne er lydstudiet ’Basement Beatz’ – det sociale og musikalske samlingspunkt i Trillegården – som er oprettet med støtte fra Integrationsministeriet.

”Studiet fungerer som en slags forum, hvor de unge har en anden rolle end den, de har i skolen eller klubben, hvor de får opmærksomhed ved at lave ballade eller være irriterende. Det ved de godt, at jeg ikke tolererer,” fortæller Mark, der er den daglige leder af studiet.

Så når drengene fra TMT og andre unge kigger forbi, får de ikke kun lektioner i, hvordan det rigtige beat lyder, eller hvordan de får det fede flow. Mark giver dem også grundlæggende lektioner i ydmyghed og respekt. For han er træt af, at der er en tendens til, at man tager tingene for givet: ”Jeg gider ikke det der ’jeg vil ha’. Her hedder det: ’Jeg vil gerne bede om’ – også når det gælder et glas vand,” fortæller Mark, der også forlanger, at skoene kommer af, før man træder inden for i studiet.

I øvelokalet lægger drengenes raplærer også vægt på at lære drengene den disciplin, der skal til for at få det til at svinge: ”Vi kører efter ren fodboldpædagogik. Hvis du ikke kommer til øver mandag og tirsdag, kommer du ikke i studiet og indspiller onsdag. Hvis du ikke kommer til træning, kommer du ikke på holdet,” forklarer Thorbjørn. Selv om han er træt af mediernes omtale af drengene som en sæk lopper, medgiver han, at det godt kan være hårdt arbejde.

”Jeg har brugt enormt meget energi på at forklare det ansvar, de har over for sig selv, hinanden og mig. På at forklare dem, at de bliver nødt til at sætte sig ned og samle sig om tingene, hvis de gerne vil opnå noget,” siger han og understreger, at han kan se klare forbedringer: ”De kan fordybe sig. De oplever, at de ved at tage nogle tunge træk får en belønning. Alene det, at de viser ansvar, tysser på hinanden, og ringer, hvis de bliver 20 minutter forsinkede er en side af dem, man ikke tidligere har set i lokalområdet.”

Binder verdner sammen

Det er imidlertid ikke kun TMT’erne og andre lokale stjernespirer med 2Pac-drømme i maven, der lægger vejen forbi studiet. De fleste kommer ganske vist for at bruge stemmebåndet, men for halvdelen af drengenes vedkommende handler det ikke så meget om at rappe, men i lige så høj grad om at høre og blive hørt.

”De kommer for at snakke. Det kan være en konkret situation, som de ikke ved, hvordan de skal håndtere. For eksempel hvis der er problemer derhjemme, med skolen, vennerne, eller hvis de føler sig uretfærdigt behandlet,” fortæller Mark. Han peger på, at de unge kan bruge mange af de ting, de lærer i studiet, i mange andre sammenhænge: ”I Trillegården er der to forskellige verdner: Gaden og den officielle verden, kommunen. To verdener med vidt forskellige sprog og kodeks. Hvis du er ung og kommer fra Trillegården og gerne vil udrette noget, for eksempel åbne et værksted eller blive selvstændig, er du nødt til at kunne binde de to verdener sammen. I studiet mødes de to verdener – de bliver bundet sammen.”

Alternativ til bad ass

Selv om rampelyset igen er slukket over TMT, har deres deltagelse i Talent 2010 haft en betydning, der rækker langt ud over programrækken – ikke alene for dem selv, men også for andre af Trillegårdens unge, mener Thorbjørn.

”De giver et alternativ til at være sej på ’bad ass’-måden og i stedet være sej på ’jeg-vil-opnå-noget-med-mit-liv’-måden.

Drengene har allerede opnået noget, der er meget sejere end deres storebrødre. Det gør, at de andre unge kan spejle sig i nogle, der går til rap hver onsdag frem for nogle, der stjæler knallerter.” Og fremtiden efter Talent 2010? Mark Merek har en drøm om en dag at kunne tage TMT og de andre unge fra studiet med ud på en Danmarksturne: ”Jeg håber på at kunne vise dem et andet Danmark end lige Århus og beton,” siger han.

”Og lade Danmark se dem.”