Til forsiden

VOXPOP: Kan integrationsrådene sætte aftryk på lokalpolitikken?

Og kan kompetenceudvikling styrke dem?

Bayram YükselBayram Yüksel

Næstformand i Rådet for Etniske Minoriteter og medlem af Ishøj Integrationsråd

Kan integrationsrådene sætte aftryk på lokalpolitikken?

”Det kan vi, men det kræver, at integrationsrådene leverer klare og kontante anbefalinger, som politikerne hurtigt kan overskue og forholde sig til. Samtidig er det afgørende, at kommunalbestyrelsen bakker op om integrationsrådet i form af passende sekretariatsbistand og løbende dialogmøder. Vi er personlige eksperter i integration, ikke forvaltningsmæssige genier, så det er vigtigt, at integrationsrådene bliver støttet i samspillet med det kommunale system, så vi undgår endnu en opdeling i ’os’ og ’dem’.”


Purnima KumarathasPurnima Kumarathas

Medlem af Århus Integrationsråd

Kan kompetenceudvikling styrke integrationsrådene?

”Jeg har længe savnet kompetenceudviklingskurser for integrationsrådene, og endelig er de her. Jeg synes faktisk, det ville være fint med flere. Vi har arbejdet med konkrete øvelser, og det betyder, at man lettere husker alle de gode råd, når man er hjemme igen – så sidder det bedre fast.”


Keld JacobsenKeld Jacobsen

Medlem af Varde Byråd (V) og medlem af Varde Integrationsråd

Kan integrationsrådene sætte aftryk på lokalpolitikken?

”Det kan de bestemt, for integrationsrådene har indflydelsen, hvis de benytter sig af de rette værktøjer. Samtidig kræver det opbakning fra politikerne. Det værste, der kan ske, er, at integrationsrådet er en isoleret ø uden kontakt til det politiske niveau.”


Seynab HandulleSeynab Handulle

Medlem af Viborg Integrationsråd

Kan kompetenceudvikling styrke integrationsrådene?

”Det er en virkelig god idé, særligt for os, som er nystartede. Jeg oplever, at jeg kan trække på mine erfaringer som forkvinde for Viborg Internationale Klub i integrationsrådsarbejdet, men det er stadig godt med en mere specifik introduktion. For et integrationsråd er det afgørende at kende spillereglerne for samarbejdet med kommunen og vide, hvordan man bedst formidler sit budskab. Og det er netop de ting, vi har arbejdet med i dag.”



Senest opdateret: 15-12-2008
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre