Sundhedsformidling i øjenhøjde

Man hører ofte, at traditionelle sundhedskampagner ikke virker over for nydanskere. Det er ellers tiltrængt, når man kigger i statistikkerne: Usunde madvaner, rygning og for lidt motion fører til, at indvandrere fra ikke-vestlige lande er stærkt overrepræsenterede, når det gælder livsstilssygdomme som diabetes 2 og ryglidelser. Og det er ikke kun de voksne, den er gal med – også børnene er langt mere overvægtige og stillesiddende end deres danske kammerater. Det går ikke kun ud over helbredet: Det går også ud over integrationen og den aktive deltagelse i samfundet.

Derfor skal der en utraditionel indsats til, hvis nydanskernes livsstil for alvor skal ændres. Og utraditionelle midler er netop det, man har gjort brug af i Københavns Kommune, hvor sundhedsformidlingen er kommet i øjenhøjde med nydanskerne. Her har de i flere år kørt projektet ’Sundhed på dit sprog’. Ideen er at uddanne nydanskere til sundhedsformidlere, der kan fortælle om sundhed, livsstil og motion på deres egne sprog og med udgangspunkt i deres forskellige kulturelle baggrunde.

”Deltagerne på vores kurser får virkelig en øjenåbner. De føler, ’at vi er én af dem’, når vi kan fortælle om sundhed på deres egne sprog og med udgangspunkt i en kultur, som de kender,” fortæller Khadija al Mahammadi, der er en af kommunens i alt 46 uddannede etniske sundhedsformidlere. Hun er sammen med Malik Hussain mødt op hos Folkesundhed København for at fortælle om projektet. På bestilling tager de ud til foreninger, sprogcentre og lignende for at fortælle nydanskere om sundhed, kost og motion.

Flove over at spørge diætist eller læge

Begge sundhedsformidlere tager udgangspunkt i nydanskernes egen verden, og både behovet og interessen for information er stort.

”Mange af de kvinder, jeg møder, er flove over at spørge en diætist eller læge med dansk baggrund,” fortæller Khadija, der suppleres af Malik: ”Mange føler sig misforstået af deres egen læge.” Men når de etniske sundhedsformidlere kommer på banen er spørgelysten stor.

”De får nogle aha-oplevelser, fordi de kan linke deres dagligdag med vores viden. Vi prøver f.eks. at inddrage hele familien, når vi taler om sundhed. Derfor taler vi også om børnene og om, hvor vigtigt det er, at kunne sætte grænser for dem,” siger Khadija.

”Vi giver motionseksempler fra deres egen hverdag. Det kan være ’tag trappen’, ’stå af ved et tidligere busstop’, ’gå en halv time hver dag’. Og ’gå ud og leg med børnene og spil fodbold med dem’,” supplerer Malik.

Mange ved ikke, at gymnastik gavner alle, forklarer Khadija. ”De tror, at det kun hjælper, hvis man vil tabe sig – ikke at det også kan være godt for alle andre. De ved ikke, at det kan gøre dem gladere, og at de får stærkere knogler,” siger hun.

Kan stille spørgsmål på arabisk

En stor del af sundhedsformidlernes succes skyldes, at de møder nydanskerne i øjenhøjde på et sprog, som de forstår. Således er formidlerne opdelt efter de konkrete sprog, som de taler. Khadija taler for eksempel arabisk og berbisk (et lokalt nordafrikansk sprog, red.), og hun bruger aktivt sin marokkanske baggrund i sin formidling.

”Selvom meget af formidlingen foregår på dansk, kan jeg slå over i arabisk og forklare ting, som kvinderne måske ikke helt forstår. Eller de kan stille spørgsmål på arabisk, og derved nuancere deres spørgsmål meget mere. Mange af de her indvandrerkvinder er måske utrygge og endda lidt flove over at skulle spørge på dansk,” fortsætter Khadija.

Det er ikke kun på det rent sproglige plan, at de to sundhedsformidlere har glæde af deres baggrund.

”Når jeg for eksempel fortæller ældre pakistanske mænd om motion, kan jeg tage udgangspunkt i deres barndom hjemme i Pakistan. Der gik de måske mange kilometer til skole, men hvor meget er det lige, de bevæger sig i dag?,” siger Malik.

Andre gange tager han fat i pakistanernes stærke familiebånd, når han fortæller om rygning: ”De skal tænke på, at de måske dør ti år tidligere, og at de så ikke kan være der for deres familie. Og at de måske også er så syge de sidste ti år af deres liv, at det er en stor belastning for familien. Hvor mange mænd vil være det?,” spørger han.

Vi køber ikke saftevand mere

Både Malik og Khadija oplever, at deres sundhedsformidling gør en stor forskel. Deltagerne er meget interesserede i at lære om sundhed og vil virkelig gerne leve sundt, men de mangler værktøjerne til det. Igennem sundhedsformidlerne får de konkrete råd, som de kan bruge aktivt.

”Det er især, når jeg kører forløb med flere møder, at jeg ser en forskel. Allerede ved andet møde kommer mange hen til mig og siger: ’Du kan tro, vi ikke køber saftevand mere’. Andre fortryder højlydt, at de ikke startede med motion for længe siden. De mangler ord til at beskrive, hvor godt de har fået det af at blive fysisk aktive,” fortæller Khadija.