Sådan tager Danmark imod kvoteflygtninge - del 1
De er flygtet fra krig og forfølgelse i nogle afverdens fattigste egne. NYIDANMARK var med, da Helle Nielsen fra Udlændingeservice tog imod 30 kvoteflygtninge i Kastrup Lufthavn. Vi vil gennem det næste år følge deres møde med Danmark.
Det er en helt almindelig torsdag eftermiddag i Kastrup Lufthavn. Inde i shoppingområdet løber de rejsende slalom mellem medpassagerer og bagagevogne på vej mod gaten. Et andet sted står folk med flag i hænderne. De sender forventningsfulde blikke mod en dør, der engang imellem glider op og i.
Ved gate A17 venter Helle Nielsen fra Udlændingeservice.
Selv om det er tredje dag i træk, hun er i Kastrup, er det ikke nogen almindelig dag på jobbet for hende. Det er det heller ikke for de 30 burmesere, hun er taget i lufthavnen for at tage imod. De er nemlig kvoteflygtninge, der aldrig tidligere har sat fod på dansk jord.
Det skal bare klappe
Når dagen er omme, skal burmeserne befinde sig i henholdsvis Kalundborg, Faaborg- Midtfyn, Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Esbjerg og Hjørring Kommune. Og det er Helle Nielsens ansvar, at alle kommer det rette sted hen. Nogle skal følges hen til ventende kontaktpersoner fra kommunerne i ankomsthallen, og andre skal videre med indenrigsfly.
Ofte er tiden knap.
”Du har 40 minutter, og alting er bare imod dig. Bagagen er ikke tjekket i
nd, du skal ræse af sted med flygtningene, og du tænker bare: ’Vi når det ikke’,” fortæller Helle Nielsen og fortsætter: ”Det skal bare klappe.” De gange, hvor flyet er forsinket, venter hun i lufthavnen, indtil sidste mand er sendt godt af sted. På sådanne dage kan arbejdsdagen godt snige sig op på 12 timer. Men det generer hende nu ikke. Helle Nielsen holder nemlig meget af sit arbejde.
Gensynsglæden er gensidig
Hver gang et fly med kvoteflygtninge lander, står hun parat til at tage imod - helt ude i gaten. Sådan er det også denne eftermiddag i september. Helle Nielsen gennemgår listen med de 30 navne endnu engang og kaster et blik mod ankomsttavlen. Stadig intet fly. Ti minutter og ligeså mange utålmodige blikke senere griber hun mobilen og taster nummeret på lufthavnsinformationen. Hun sætter i hurtiggang. I sidste øjeblik er gaten ændret, og flyet er allerede landet i modsatte ende af lufthavnen.
Én for én kommer burmeserne op ad rulletrappen. Mænd, kvinder – nogle med småbørn på ryggen – og unge, der kommer alene. De fleste er klædt i vestligt tøj – alligevel er de nemme at genkende på de ens plasticposer, alle bærer, hvor der med store, blå bogstaver står IOM (International Organization for Migration, red.). Da de får øje på Helle, lyser deres ansigter op. En pige på fire år finder hendes tommeltot og vil ikke slippe igen.
”De bliver så glade, når de kommer ud af flyet og ser nogen, de genkender,” fortæller Helle.
Kan allerede lidt dansk
Både pigen og de andre burmesere kan genkende ansigterne på de medarbejdere, der tager imod dem i Kastrup i dag. De har nemlig allerede mødt dem i Kuala Lumpur i Malaysia. Her var de på et såkaldt førafrejsekursus, alle kvoteflygtninge deltager i forud for afrejsen. Derfor kan burmeserne allerede sige ’goddag’ og ’hvordan går det’ på dansk, og kender lidt til det danske samfund, da de lander i Kastrup.
På kurset har de ikke alene hørt om mulighederne for at få job, men blandt andet også om at det i Danmark er forbudt at slå sine børn, og at homoseksuelle kan gifte sig. Formålet er nemlig at gøre overgangen til deres nye tilværelse så smertefri som muligt og tage brodden af de værste overraskelser.
For Helle Nielsen er turen til Kastrup altid højdepunktet på tre-fire måneders forarbejde. Men denne gang er noget særligt. Det er nemlig første gang, hun har mødt flygtningene på forhånd, inden hun tager imod dem i Kastrup. På førafrejse-kurset i juli stod hun blandt andet for dagplejen, der skulle give forældrene ro til at koncentrere sig om undervisningen. Et af hendes dagplejebørn var den 4-årige pige, der nu har et fast greb om hendes tommeltot.
Rejser på ’engangspas’
Paskontrol. I håb om at spare tid går Helle hen til den uniformerede betjent og viser sit legitimationskort frem. ”Hej, jeg kommer fra Udlændingeservice med 30 kvoteflygtninge. De har opholdstilladelse,” siger hun.
En for en får burmeserne et stempel i det ’engangspas’, de rejser på. Flygtningene har nemlig ikke noget almindeligt pas. Forud for afrejsen har den danske ambassade i Kuala Lumpur derfor udstedt et særligt rejsedokument til dem, et såkaldt Laissez Passer.
I dag går alting heldigvis glat, og inden 20 minutter er køen svundet ind. Andre gange er hun nødt til at skrue bissen på. I bagagehallen splitter Helle og hendes kollega Bjørn burmeserne op i en jysk og en fynsk/sjællandsk gruppe, mens kufferter tikker ind, og bagagevognene fyldes. Samtidig ringer hun lige til kontaktpersonerne fra Faaborg-Midtfyn og Kalundborg Kommune, der står og venter ude i ankomsthallen.
”Så er Bjørn på vej med burmeserne”, siger hun og går hen og siger farvel til den 4-årige pige og hendes familie, der skal bo i Kalundborg.
Hjem til burmesisk aftensmad
Henne ved Starbucks i ankomsthallen venter Anette fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Hun har studeret billederne af flygtningene hjemmefra, så 
da døren til ankomsthallen glider op, går hun direkte hen til ’sine’ burmesere og hilser med et ”Hej, dig kan jeg genkende.” En halv time senere blinker den tæt pakkede minibus, Anette har lånt af en børnehave, ud på motorvejen med retning mod Faaborg. Hjemme er de kvoteflygtninge, der kom sidste år, i gang med at lave mad til dem.
Ved en af udgangene til terminalbygningen forsøger Helle at bremse den anden gruppe burmesere, inden de går ud foran bilerne. Hun skal have dem med transitbussen, der kører over til indenrigs. ”Pludselig flagrer de jo rundt,” siger hun. ”Så er jeg jo nødt til at lege færdselsbetjent.”
Kan ikke tage bæltet af
Navneopråb. Alle tilbageværende 20 burmesere er stadig med. Om mindre end en halv time skal 12 af dem sidde på flyet til Karup 16:40, mens resten skal videre til Aalborg 17:10. Heldigvis giver pigerne i check in-skranken en hånd med – de har prøvet det før og kender efterhånden Helle Nielsen. De springer om på den anden side og hjælper med at pille de gamle bagagestrimler af og sætte nye på. De skal nok ringe ud til gaten og sige, at burmeserne er på vej, forsikrer de Helle.
Security. Ved metaldetektoren forsøger en burmesisk mand på omkring 50 år at forklare, at han ikke kan tage sit bælte af. Han løfter op i blusen. Bukserne er alt for store, og i stedet for et bælte har han bundet noget snor om livet. Nogle gange er securityfolkene lidt for hårde, mener Helle Nielsen. Kvoteflygtningene har nemlig ikke prøvet at flyve før og forstår ikke helt reglerne om, at man ikke må tage væsker med i håndbagagen. I går fandt de en creme på en burmesisk kvinde og tvang hende til at smide den ud. ”De har jo hele deres liv i den taske,” protesterede Helle til Securityvagten. Men der var ikke noget at gøre.
Endnu ved ingen, hvad der venter Normalt plejer Helle at købe en sandwich til hver i indenrigs, når tiden er til det. Men det er den ikke i dag. Boarding til Karup er allerede i fuld gang, og 12 af burmeserne går direkte fra security og stiller sig i næste kø. De er allerede halvvejs mod Karup, da de sidste ni burmesere passerer gennem Aalborg-skranken med boardingpasset i hånden. Endnu ved ingen af de 30 burmesere, hvad der venter dem i deres nye kommuner.
Tilbage i Kastrup står Helle og vinker farvel, indtil ryggen af den sidste burmeser forsvinder. Hun og Bjørn tager bussen tilbage til terminal 1 og får udleveret deres pas, som de for snart fire timer siden afleverede som depositum for at få adgangskort til gaten. Endnu en dag på jobbet er forbi. I morgen skal Helle Nielsen til Kastrup igen.
Følg med i næste afsnit, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune tager imod ’deres’ burmesere.
Hvem er kvoteflygtningene?Hvert år tager Danmark imod 500 kvoteflygtninge.
20 pladser går til flygtninge med særligt behandlingskrævende behov som HIV, kræft eller fysiske handicapsmv.
75 pladser går til flygtninge i umiddelbar risiko for overgreb.
Ifølge UNHCR er Danmark et af ti hovedgenbosætningslande.
Flygtningene opfylder UNHCR’s kriterier til kvoteflygtningestatus og har behov for beskyttelse ifølge Udlændingeloven.Siden 2005 er de blevet udvalgt på kvoterejser ud fra kriterier om sprog, arbejdserfaring,uddannelse, familieforhold, netværk, alder og motivation.
Det skyldes, at undersøgelser har vist, at kvoteflygtninge tidligere klarede sig dårligt i Danmark.
Inden indrejsen deltager alle i et førafrejse-kursus i hjemlandet. Her modtager de ti timers dansk og ti timers samfundsundervisning. |