Kulturel mediator: ”Jeg forstår patienternes manglende forståelse”

Sundhedsvæsnets møde med etniske patienter kan give misforståelser. Det kan Fetije Medii Askjær et grotesk eksempel på:

”Der var en dame, der skulle i behandling for hjerteproblemer. Hun var roma – altså sigøjner – og man skulle bruge en tolk for at kunne tale med hende. Problemet var bare, at den bestilte tolk talte rumænsk – altså det sprog man taler i Rumænien. Kvinden var selv fra Serbien, talte kun roma og ikke engang serbisk, og hun forstod selvfølgelig ikke en brik af, hvad der blev sagt til hende. Resultatet blev, at behandlingen måtte aflyses.” Sådanne eksempler er der masser af i sundhedsvæsnet, hvor man ofte ikke har tid til at sætte sig ordentligt ind i de etniske patienters situation, forklarer Fetije, der i daglig tale blot bliver kaldt ’Fie’.

Hun er en af de kulturelle mediatorer, som er blevet uddannet under et forsøgsprojekt hos Sundhedsstyrelsen. Hver torsdag lægger hun således sin sygeplejeuniform og arbejder i stedet med at klæde sine kolleger på Bispebjerg Hospital på til mødet med etniske patienter.

Kæder ikke livsstil og sygdom sammen

”Vi skal virkelig være opmærksomme på, at vores etniske patienter ofte opfatter sygdomme anderledes end os. Og at de ser anderledes på livsstil og kroniske sygdomme,” siger Fie.

Normalt går det fint nok, når patienterne har symptomer, men bagefter kan der være problemer. Det ser man f.eks. med etniske sukkersygepatienter. De kan sagtens spare på sukker og fedt, når de har det dårligt.

Men så får de det bedre, og så falder de tilbage. Det er svært at forstå sammenhængen mellem livsstil og sygdom. Andre gange føler patienterne sig ikke godt nok informeret, og så opsøger de en læge i hjemlandet, når de er på ferie. Han siger måske noget helt andet end lægen i Danmark, og så stoler de mere på ham.

”Personalet skal virkelig være opmærksomme på dét med sygdomsopfattelser og bruge tid og ressourcer på at kommunikere med patienterne,” råder Fie.

I en opstartsfase

Ideen med kulturelle mediatorer er at skabe en større forståelse for etniske patienters verdensopfattelse og problemer. Det skal ske igennem uddannelse af personalet og vidensopsamling. De præcise arbejdsopgaver ligger endnu ikke helt fast, da projektet stadig er nyt, og mediatorerne er kun ved at finde deres ben i forhold til udfordringerne.

”Ingen har prøvet det her før i Danmark,” siger Fie ydmygt. Alligevel er hendes fokus tydeligt: Det handler om at styrke personalets tilgang til de etniske patienter – ikke at være konfliktmægler mellem patienterne og sundhedsvæsnet, som man ellers har haft succes med i udlandet. Det kommer måske senere, spår hun.

”Jeg fokuserer meget på brugen af tolke lige nu. På at opfordre til, at man altid bruger tolk, hvor det er nødvendigt. Og at man vælger den rigtige tolk, for en tolk er ikke bare en tolk. Selvom patienten og tolken kommer fra samme land, kan der være store forskelle i dialekt og kultur. Det glemmer man ofte i en travl hverdag, og det kan give store problemer, som eksemplet med roma-damen viser,” siger Fie.

Lad ikke den kulturelle baggrund fylde

Fie kommer selv fra Makedonien og har en muslimsk baggrund. Hendes etnicitet er dog ikke grunden til, at hun er blevet mediator – alligevel føler hun, at den giver hende en ballast: ”Jeg forstår patienternes manglende forståelse. Min egen mor taler f.eks. dårligt dansk, og jeg kan genkende mange af hendes problemer hos andre patienter.” Fie slår dog fast, at man heller ikke skal lade sin kulturelle baggrund fylde for meget. Det blev hun konfronteret med i mødet med et pakistansk par, der havde mistet deres fire måneder gamle barn.

”En kollega ville foreslå parret, at de kunne få taget billeder af barnet og lave håndaftryk. Det skulle jeg lige til at fraråde, da jeg mente at kunne sætte mig ind i deres kultur på grund af min muslimske baggrund. Den slags ville man aldrig gøre i et muslimsk hjem i Makedonien.”

Hun valgte dog alligevel ikke at sige noget til kollegaen. Og det var godt, siger hun:

”Parret blev virkelig glade for billederne, så det havde været frygteligt, hvis jeg var en stopklods for det. Man skal passe på ikke at overføre sine egne tanker og holdninger. Og her troede jeg, at vi var langt mere moderne i Makedonien.”