Helbredsafklaring smitter
Helbredsafklarende teams hjælper sagsbehandlere landet over med svære sager, der involverer lange sygdomsforløb, og som ofte er gået i hårdknude. Succesmetoden, der oprindeligt opstod i Odense, har nu bredt sig.
17 ud af 20. Så mange borgere kunne det første helbredsafklarende team raskmelde. Konceptet startede i Odense Kommune i 2005 og var en øjeblikkelig succes. Til glæde både for borgerne selv, der fik afklaret deres situation, og for sagsbehandlerne, der fik hjælp til komplekse sager, som ofte var gået i hårdknude.
”Når man sidder som socialrådgiver med svære sager, bliver man ofte ’mudret’ til,” fortæller Connie Nør Larsen fra Odense Kommune, der opfandt metoden. ”Man bliver påvirket, når borgerne fortæller, at de har det dårligt. Det er helt naturligt. Derfor har man brug for nogen, der er objektive, som kan se det hele ovenfra.”
Konceptet går ud på at sætte et tværfagligt team bestående af en læge, en psykolog og en socialrådgiver til bords sammen for at foretage en ambulant afklaring af komplekse sager. Ofte drejer det sig om nydanske kvinder, der sidder fast i sygdom og dårligt helbred. Teamet udarbejder på baggrund af sagsakter, lægeudtalelser og en samtale med personen selv en samlet vurdering af vedkommendes helbred og arbejdsevne. Herefter fremlægger teamet sin vurdering og handlingsplan for borgeren og dennes sagsbehandler. Med støtte fra Integrationsservice i Integrationsministeriet tog Connie Nør Larsen efterfølgende rundt i landet for at udbrede erfaringerne til andre kommuner.
Sådan en ting må vi også ha’
En af de kommuner, der er blevet inspireret af erfaringerne fra Odense, er Varde Kommune, som selv startede et team op i maj 2007.
”Vi hørte om ideen med helbredsafklaring på et seminar, som Integrationsservice holdt. Her fortalte Connie Nør Larsen fra Odense om deres resultater. Det var meget inspirerende, og så tænkte vi: ’Sådan en ting må vi også ha’,” siger Pia Maria Nielsen, der er etnisk konsulent i Varde Kommune.
Og ligesom i Odense, har helbredsafklaring vist sit værd i Varde. Det startede som et 
forsøg med ti sager, men er nu siden blevet gjort permanent i kommunen. Resultaterne er gode, og i det første forløb blev alle ti Vardeborgere med indvandrerbaggrund hjulpet i gang af teamet. Faktisk var succesen så stor, at man i kommunen valgte at udbrede ordningen til også at gælde etniske danskere – men det er siden blevet skrinlagt på grund af økonomiske udfordringer.
”Fordelen er, at vi kan støtte og aflaste sagsbehandlerne og komme med anbefalinger, når de selv er gået i stå. Vi kan vurdere en sag fra flere faglige sider, og det skaber tilfredshed – både hos sagsbehandlerne og hos de borgere, som vi helbredsafklarer. Mange føler sig lettede over at få truffet en endelig afgørelse og få at vide, at de altså godt kan arbejde, selvom de føler sig syge,” fortæller Pia Maria Nielsen.
Socialrådgiver:Helbredsafklaringer et fantastisk redskab”
For socialrådgiver Anette Slebsager er dethelbredsafklarende team i Varde en god støtte.Både til at udrede komplicerede sager, og til atstøtte op om det, ’hun godt vidste i forvejen’.
Som teamleder i jobcentret i Varde kender Anette Slebsager alt til nydanske borgere, der føler sig for syge til at arbejde. Ofte er sagerne gået i hårdknude, og som sagsbehandler kan det være svært at komme videre. Enten fordi sagerne er komplicerede, eller fordi hun mangler faglig ’autoritet’ til at skære igennem i sager, som hun egentlig godt kender løsningen på. I begge tilfælde er kommunens helbredsafklarende team en nyttig partner:
”Ved at visitere en borger til helbredsafklaring får vi tre uvildige eksperters vurdering. Det er et fantastisk redskab – også når de når frem til det, ’jeg godt vidste i forvejen’. Som rådgiver har jeg ikke altid den samme autoritet som f.eks. læger. Det er bare mig, der er ’ond’, når jeg vil prøve at sende en sygemeldt i aktivering. Så er det godt at have et team, der kan bakke mig op med professionelle vurderinger.”
Sparer en masse tid
Igennem helbredsafklaring får Anette Slebsager den samlede faglige vurdering, som hun ellers mangler. Hun sidder måske med papirer fra fl
ere fagpersoner, der peger på forskellige diagnoser. Men det siger kun noget om diagnoserne inden for egne fagområder, og ikke noget om den samlede arbejdsevne. Her kan helbredsafklaringen én gang for alle slå fast, hvad der er op og ned, og hjælpe med at finde det helt rigtige tiltag. ”Jeg sparer en masse tid på uendelige forsøg på at få borgeren i gang. Det er ofte svært at få hende ud af den onde cirkel uden teamets hjælp,” siger Anette Slebsager.
For yderligere information om helbredsafklarende teams kontakt etnisk konsulent Pia Maria Nielsen, telefon: 79 94 68 27, e-post: pimn@varde.dk eller konsulent Kirsten Fischer, Integrationsservice, telefon: 33 92 33 61, e-post: kfi@inm.dk.
Hvad går det ud på?Helbredsafklaring er en metode til at få en tværfaglig vurdering af personer, der på grund af gentagne eller lange sygemeldinger sidder fast på kontanthjælp.
Ideen er, at en sagsbehandler kan visitere borgeren til det helbredsafklarende team. Her møder borgeren op til en samtale med teamet, der består af en psykolog, en læge og en socialrådgiver (Integrationsservice anbefaler, at det er en socialfaglig leder). De tre har forinden sat sig grundigt ind i sagen og udarbejdet en sagshistorik. Herefter indkalder de borgeren til en samtale, hvor de vurderer hendes ressourcer, og hvilke beskæftigelsesfremmende tiltag hun kan deltage i. Endelig tager teamet stilling til sagen og kommer med deres anbefalinger, som de bagefter fremlægger for borgeren selv og hendes sagsbehandler.
Teamets konklusion giver ifølge metoderapporten tryghed og stabilitet for den involverede, der får en endelig afgørelse på sin sag, der ikke står til diskussion. Og samtidig aflaster det den enkelte sagsbehandler, der ellers står i en svær rolle i en kompliceret sag.
Læs mere om helbredsafklarende teams på www.nyidanmark.dk/integrationsservice |