Gode råd giver bedre integration
Lokale integrationsråd er en vigtig nøgle til demokrati og god integration. Men for at arbejdet skal lykkes kræver det, at kommunerne tager dem seriøst, siger Rådet for Etniske Minoriteter, som har søsat et kursus, der skal styrke rådsmedlemmernes demokratiske kompetencer.
Integrationsrådene fungerer som bindeled mellem borgere og politikere. De kan være med til at skabe medejerskab i forhold til integrationspolitikken. De er vigtige, fordi der er få politikere med nydansk baggrund.
Sådan lød konklusionerne, da paraplyorganisationen for de lokale integrationsråd, Rådet for Etniske Minoriteter, mødtes med en række af de nye kommuner i maj 2007 for at diskutere fremtiden for de lokale råd. Men trods kvaliteterne og de positive tilkendegivelser, oplever mange integrationsråd, at de ikke bliver taget seriøst og brugt til det, som de er bedst til: At rådgive byrådene om integration set med nydanskernes egne øjne.
”Mange integrationsråd oplever, at dialogen med de lokale politikere går i stå,” siger Morten Spies, der er sekretær for Rådet for Etniske Minoriteter (REM).
Vil gerne bruges
Det oplever Muhsin Türkyilmaz, der er formand for REM og sidder i Vejle Integrationsråd, også. Han mener, at både politikerne og rådene skal blive bedre til at bruge hinanden. Rådet for Etniske Minoriteter mødes således løbende med både integrationsministeren og embedsmænd fra ministeriet. Og den model virker, siger formanden, der oplever, at det styrker rådets arbejde, når de bliver taget seriøst af politikerne. ”Jeg synes, at lokalpolitikerne skal lade sig inspirere af denne model og inddrage integrationsrådene tidligt i processen, når der skabes nye initiativer på integrationsområdet,” lyder opfordringen fra Muhsin Türkyilmaz.
Den idé bakker Morten Spies op om: ”Et sted at starte kunne være, at integrationsrådene mødtes med borgmesteren eller sågar hele kommunalbestyrelsen en gang årligt og aflagde en årsberetning. Herudover er det vigtigt, at parterne formår at bruge hinanden af gavn, frem for kun symbolsk af navn.”
Rådene skal klædes bedre på
Det er dog ikke kun politikerne, der skal blive bedre til at lytte. Et ordentligt samarbejde kræver også, at integrationsrådene bliver klædt bedre på til opgaverne. Det siger Fouzi Abdelrazik, der er tidligere formand for Vejle Integrationsråd og nu sidder i Vejle Byråd for SF. Han mener, at rådene kan styrkes gennem kompetenceudvikling og kurser:
”Mange integrationsråd er frustrerede over, at politikerne ikke hører deres budskaber. Men ingen politikere ønsker at vende det døve øre til god rådgivning. Integrationsrådene skal kompetenceudvikles og lære at komme med anbefalinger, der er så klare og tydelige, at selv vi politikere kan forstå dem. Kun på den måde kan integrationsrådene sætte aftryk på integrationspolitikken.”
Kompetenceudvikling er også essentielt for Muhsin Türkyilmaz. Ifølge ham skal nyvalgte integrationsråd fra starten tilbydes introduktionskurser i stil med dem nyvalgte byrådsmedlemmer får. På den måde kan medlemmerne af integrationsrådene få afklaret deres forventninger til arbejdet og bruge energien rigtigt. Derved sikrer kommunalbestyrelserne, at medlemmernes frivillige engagement ikke går til spilde.
Kurser i demokratisk kompetence
For at styrke integrationsrådenes indflydelse har Rådet for Etniske Minoriteter med støtte fra Integrationsministeriet søsat et nyt kursusprojekt, der skal styrke medlemmernes demokratiske kompetencer. På kurset får rådsmedlemmerne øget indsigt i centrale demokratiske metoder. Det gælder blandt andet viden om, hvordan det kommunale system er skruet sammen. Dertil kommer udarbejdelse af dagsordener samt tale- og præsentationsteknik.
”De første kursusdage har vist, at deltagerne har været meget begejstrede for tiltagene. Både sekretærer og rådsmedlemmer har styrket deres netværk, og de har deltaget i undervisning med fokus på konkrete metoder, de kan anvende i det fremtidige arbejde,” fortæller Issmat Mohamed, som er med i styregruppen bag projektet. Han er til daglig formand for integrationsrådet i Norddjurs Kommune.
Issmat Mohamed mener også, at den generelle kompetenceudvikling er essentiel for integrationsrådene. Og her gør et enkelt kompetencekursus det ikke alene. Der skal flere penge på bordet – også fra kommunerne selv – hvis det virkelig skal batte noget.
”Hvis hvert eneste integrationsråd i Danmark bruger 50.000 kroner årligt på kompetenceudvikling, er jeg sikker på, at det vil betyde et gevaldigt løft. Ikke bare for rådene, men for integrationen som helhed,” siger Issmat Mohamed.
Læs også voxpoppen: Kan integrationsrådene sætte aftryk på lokalpolitikken?
Integrationsråd er et demokratisk væksthus
De lokale integrationsråd er ikke kun en nyttig platform for kommunerne. Det er også et demokratisk væksthus for nydanskere med politiske ambitioner.
Fouzi Abdelrazik er en af de få politikere med indvandrerbaggrund. For få mener nydanskeren, der trods en meget ung alder allerede har en længere politisk karriere bag sig. Han blev som 21-årig valgt som formand for Vejle Integrationsråd. Det smagte af mere, og efter fire år i integrationsrådet stillede han op til kommunalvalget.
I dag sidder han på tredje år i Vejle Byråd for SF og er med til at træffe de vigtige beslutninger.
For Fouzi Abdelrazik har tiden i Vejle Integrationsråd været en øjenåbner i forhold til politik og samarbejde på tværs af etniske og kulturelle forskelle: ”Det er et læringsrum, hvor medlemmerne kan udforske, eksperimentere og lære nyt. Mine fem år i Vejle Integrationsråd var for mig en fantastisk demokratisk kravlegård, som modnede mig til at tage springet til politik.”
Integration i praksis
”Hvis vi ønsker, at nydanskere skal tage ansvar for samfundet, så skal vi styrke deres muligheder for at blive fuldgyldigt inkluderet. Integrationsråd kan være et middel hertil, men det kræver, at vi som politikere tager medlemmerne seriøst,” siger Fouzi Abdelrazik.
Det er dog ikke kun politikeren fra Vejle, der kan se muligheder i integrationsrådene.
Deres demokratiske potentiale er også indlysende ifølge Morten Spies, der som sekretær for Rådet for Etniske Minoriteter dagligt følger det politiske arbejde: ”Landets integrationsråd er befolket af frivillige ildsjæle, der med glæde bruger en lørdag på at lære mere om, hvordan man kan styrke integrationsrådenes bidrag til lokaldemokratiet. I en tid, hvor der tales meget om demokratisk integration, bør man få øjnene op for det potentiale, der er i integrationsrådene. Det gør vi ved at styrke deres demokratiske potentiale. Vores arbejde handler ikke om integration. Det er demokratisk integration i praksis,” siger Morten Spies.
IntegrationsrådDer er oprettet integrationsråd i ca. halvdelen af landets kommuner. Medlemmerne er frivillige, som udpeges af kommunalbestyrelsen blandt repræsentanter for lokale flygtningeog indvandrerforeninger samt blandt personer med tilknytning til arbejdsmarkedets parter, skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere udpege en eller flere repræsentanter for kommunen som medlemmer af rådet. |
Rådet for Etniske MinoriteterRådet består af 14 medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund, som er valgt af repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Hvert af de kommunale integrationsråd vælger et medlem med etnisk minoritetsbaggrund til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Valg til rådet følger den kommunale valgperiode. Rådet for Etniske Minoriteters opgave er først og fremmest at rådgive integrationsministeren i udlændinge- og integrationspolitiske spørgsmål.
For yderligere informationer om integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter kontakt sekretær Morten Spies, telefon: 33 92 27 90, e-post: mcs@inm.dk.
Se også www.rem.dk |