Det betaler sig at få syge i arbejde - både menneskeligt og økonomisk

Det er en svær opgave, men det kan godt lade sig gøre. Det er budskabet til landets sagsbehandlere ifølge en ny kommuneundersøgelse, der er på vej. Den har kortlagt syge nydanskeres mulighed for et aktivt liv med beskæftigelse. Og udfordringen er stor: Alt for mange ledige med indvandrerbaggrund er syge. Men med en ekstra indsats kan det lykkes at hjælpe selv mennesker med lange sygdomsforløb videre. Det fortæller Conni Gripping fra LG Insight, der har udarbejdet undersøgelsen for Integrationsministeriet.

Undersøgelsen bygger på gennemgang af 250 sager samt 120 interviews med sagsbehandlere og praktiserende læger mm. i 10 udvalgte kommuner. Den dokumenterer for første gang det, man i jobcentrene længe har vidst: Det er de tunge sager, der er tilbage. Især for gruppen af nydanske ledige er det et bekymrende billede, der tegner sig: Godt 80 procent af de ledige med indvandrerbaggrund i matchgruppe 4 og 5 er ikke parate til arbejdsmarkedet, fordi de er syge. Det vurderer sagsbehandlerne i de adspurgte kommuner.

Det kan godt lade sig gøre

Alligevel kan det godt lade sig gøre at hjælpe denne gruppe i arbejde, viser undersøgelsen.

”Når man gør en ekstra indsats og prioriterer området, så lykkes det. Det viser kommunernes egne erfaringer,” fortæller Conni Gripping på baggrund af erfaringerne fra 10 udvalgte kommuner. Men det kræver, at man laver en indledende helbredsafklaring af den syge. Og det er ofte dyrt i starten. På den lange bane er det til gengæld en god investering - både på det menneskelige plan og for kommunekassen, viser undersøgelsen.

”Det vigtigste er, at de får en helbredsafklaring. At man tager deres sygdom alvorligt. Ellers kommer man ikke videre,” slår hun fast. Og behovet er stort - ledige med indvandrerbaggrund er nemlig i langt mindre grad blevet helbredsafklaret end etnisk danske ledige. ”Der er en gruppe, der har fået lov til at gå,” fortæller Conni Gripping. ”Opgaven har virket uoverskuelig, og man har vurderet, at der alligevel ikke var et arbejdsmarked til dem.”

Stor udfordring for sagsbehandlerne

Der er et jobmarked, har man fundet ud af i dag. Men det stiller store krav til sagsbehandlerne. Dels kræver arbejdet med denne gruppe mere tid, fordi der ofte bliver ved med at dukke nye problemer op. Dels er der tale om komplekse problemer, der kræver et tæt samarbejde på tværs i kommunen.

”Med denne gruppe er det ofte en kombination af mange ting – det er det, der er så utroligt svært for en sagsbehandler, som ikke er læge, at forholde sig til,” siger Conni Gripping.

Derfor bør sagsbehandlere med ’tunge sager’ have færre sager end andre, anbefaler hun. Nogle steder i landet sidder sagsbehandlere nemlig med op til 120 ’tunge sager’ – og det går ud over kvaliteten. Til gengæld er resultaterne tydelige, når sagsbehandlerne får tid til at gøre en ekstra indsats. Derfor har flere kommuner valgt at give sagsbehandlere, der sidder med ’tunge sager’ en tedjedel færre sager. Og det kan ses.

”En socialrådgiver udvalgte nogle sager, han mente behøvede en særlig indsats. Det viste sig, at de sager, han gav ekstra opmærksomhed, rykkede sig. På den måde lykkedes det ham at flytte borgere, der havde stået syv-otte år i systemet. De kom i job, og det gjorde de andre ikke.”

Når mor får et bedre liv

Men er det ikke synd at sende syge i arbejde eller aktivering? ”Jo, hvis de er syge og bliver presset på en måde, der går ud over deres helbred, er det både synd og fuldstændigt imod alle hensigter. Det, det går ud på, er at finde ud af, hvor meget arbejdsevne, de har tilbage, og tilpasse et tilbud ud fra det. De fleste syge – og det er ikke en skrøne, men videnskabeligt bevist – har faktisk godt af at komme ud et par timer om dagen.” Og det kommer ikke alene den ledige til gode, men smitter af på hele familien.

”De får ikke alene et bedre liv, men også en mere velfungerende familie,” siger hun og henviser til en mor, der kom i job efter flere års sygemelding.

”Lige pludselig havde hun meget mere at give af. Og man kunne se, hvordan hele familien begyndte at fungere igen. At børnene begyndte at følge med i skolen. Før kunne de ikke komme hjem, fordi mor skulle have ro, når hun lå på sofaen,” fortæller Conni Gripping, der mener, at mange mænd også er glade for, at konen kommer ud: ”Det er jo ikke kun på jobcentret, de har mistet livskraften. Det er også derhjemme.”

Allerede tjent ind efter et år

Samtidig er der også en økonomisk gevinst at hente for kommunen. Selv om en helbredsafklaring ofte er en dyr investering, er pengene nemlig allerede tjent ind efter et år, viser undersøgelsen.

”Det er en god investering både på det menneskelige plan og for kommunekassen,” slutter Conni Gripping.

Læs også 'Nydanskere er mere syge end øvrige danskere'