Nydanske børn og unge er ikke aktive i foreninger

At foreningsliv er godt for integrationen, synes der at herske bred enighed om. At være aktiv på fodboldbanen, i spejdergruppen eller den politiske forening er en vigtig vej ind i det danske samfund. Det mener knap ni ud af ti af de adspurgte i en ny undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

”Når man som indvandrer stikker hovedet ind i en forening, stikker man også hovedet inden for i noget meget dansk. Det betyder, at man kommer med i et fællesskab. Og man skal bestemt ikke undervurdere den socialiserende effekt i at være med i en forening,” siger Anette Michelsen La Cour, der er phd-studerende ved Institut for Idræt på Københavns Universitet.

Hun bliver bakket op af Lars Kruse, som er flygtningekonsulent i Dansk Idræts Forbund (DIF):

”Foreningsliv giver kompetencer og netværk, og det kan være med til at bryde sociale og kulturelle barrierer. Samtidig lærer man meget om fælles værdier, når man er med på et hold. Det er der noget opdragende i.”

Alligevel er kun hver tredje unge nydansker aktiv i en forening, mens det gælder for over halvdelen af øvrige danskere. Og den skævvridning er et problem, når både foreninger og nydanskere kan have gavn af hinanden, mener Anette Michelsen La Cour:

”Når man ikke er med i foreningslivet, risikerer man at stå med dårligere sociale kompetencer. Samtidig kan mange foreninger slet ikke eksistere, hvis ikke de kan rekruttere medlemmer fra de etniske minoriteter. På den måde er det vigtigt, at man lærer at overkomme de barrierer, der er.”

Kender ikke de uskrevne regler

En af barriererne ligger i, at den danske foreningstradition kan forekomme fremmed, hvis ikke man er født og opvokset i Danmark. Dels har nogle nydanskere svært ved at forstå, hvad en forening er, og dels kan praktiske omstændigheder stå i vejen: For eksempel når forældre ikke ved, hvordan man melder sig ind i en forening eller ikke forstår det skriftlige materiale.

”En del nydanskere har rødder i kulturer, hvor frivillige foreningsaktiviteter ikke er en del af hverdagen. Det betyder, at de kan være skeptiske og uvidende om aktiviteterne, og at de samtidig ikke kender de mange uskrevne regler og normer i de enkelte foreninger,” fortæller Noman Malik, der er minoritetskonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd.

Desuden kan penge også være et problem. For en børnerig familie kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen og samtidig betale kontingenter.

Ordning har hjulpet 14.000 børn og unge

Integrationsministeriet støtter derfor en række initiativer, der skal styrke rekrutteringen til foreningerne. Et af dem er udvikling af foreningsguider, der nærmest bogstaveligt tager nydanske børn i hånden og med ned i foreningerne. Ministeriet har også ydet hjælp til foreninger, der vil ansætte professionelle medarbejdere til at styrke foreningerne til bedre at kunne modtage etniske minoriteter. Dertil kommer støtte til leder-træner-uddannelser og til specialforbund som Dansk Basketballforbund og Dansk Cricketforbund til at udvide deres tilbud i udsatte boligområder.

Endelig har Integrationsministeriet sammen med to andre ministerier finansieret en ordning, hvor foreninger kan søge støtte til medlemmernes kontingenter. Det har over 14.000 børn - herunder 40 pct. piger – haft gavn af siden 2006.

Og ifølge Anette Michelsen La Cour går det rent faktisk fremad med at engagere nydanskerne i foreningerne:

”Man er begyndt at have fat i mange børn, selvom det stadig er svært at holde kontakten til forældrene. Men foreningerne er heldigvis blevet bedre til at komme nydanskerne i møde og omstille sig til en mangfoldig medlemsskare.”