Succes med lektiehjælp skal udbredes

Stadig flere børn og unge bruger lektiecaféer til at få styr på skolearbejdet. Det giver ikke bare bedre karakterer, men også socialt samvær og succesoplevelser. Nu skal hjælpen også ud til skoletrætte drenge.

De tider, hvor kun svage børn og unge med indvandrerbaggrund sneg sig ind på lektiecaféerne, er forbi. I dag er det cool at få lavet lektierne sammen med kammeraterne og deltage i lektiecaféernes sociale tilbud.

”Her og nu-succesoplevelser, hvor børnene mærker effekten allerede, når de møder op i klassen næste dag, er den vigtigste grund til, at flere benytter lektiecaféerne,” fortæller konsulent Inaam Illahi Sahibzada. Han er fra Integrationsministeriets Brug for alle unge-indsats, som står for lektiecaféerne i samarbejde med frivillige organisationer, skoler og biblioteker.

For at sikre at langt flere nydanske børn gennemfører en uddannelse satte Integrationsministeriet gang i lektiehjælp i 2003. Ifølge Inaam Illahi Sahibzada er der sket en holdningsændring siden da.

”I dag bliver caféerne også brugt af unge fra ressourcestærke familier, hvor begge forældre har travlt med deres karrierer. Det betyder, at det er blevet acceptabelt at benytte lektiecaféerne.”

Den eneste kontakt til danskere

Hver dag opsøger 1.500 børn og unge en lektiecafé for at få en hjælpende hånd med hjemmearbejdet. Populariteten skyldes ikke alene, at besøgene kan aflæses direkte i karakterbogen – det sociale samvær med lektiehjælperne spiller også ind:

”Børnene kan mærke, at lektiehjælperne

er frivillige, der vil dem noget. Og at de er der, fordi de har lyst til at være sammen med de unge og hjælpe dem,” forklarer Inaam Illahi Sahibzada

For mange unge med indvandrerbaggrund er kontakten til den frivillige lektiehjælper deres eneste kontakt med etniske danskere – udover pædagoger og skolelærere.

”Mange har ingen danske venner og opbygger et personligt forhold til lektiehjælperen, som de tør stille spørgsmål om f.eks følelser, diskrimination og oplevelsen af ikke at slå til. De zigzakker tit mellem et sæt leveregler derhjemme og et andet i skolen og har brug for hjælp til at finde et ståsted,” fortæller Inaam Illahi Sahibzada.

Som en sidegevinst styrker lektiecaféerne på den måde børnenes sociale og personlige kompetencer og giver dem redskaber til at afkode de uskrevne regler i samfundet.

”Nydanske børn får ikke kendskab til samfundet ind med modermælken. Den tid, de bruger sammen med frivillige lektiehjælpere, er en del af deres dannelsesproces,” siger han.

Læs lektier i fodboldklubben

Selv om konceptet er populært, er det dog ikke alle grupper af unge, der synes, det er attraktivt at få hjælp til lektierne. Eksempelvis er det sjældent skoletrætte drenge i 8.-9. klasse, der finder det smart at tage på lektiecafé, når klokken ringer ud.

”Drengene er ofte dem, der klarer sig dårligst i skolen. De forbinder det boglige med nederlag og har ikke lyst til at udsætte sig selv for flere skuffelser. Og det er et problem, da det ofte er dem, der trænger mest til hjælp,” siger konsulenten.

For at nå dem er man nu begyndt at etablere lektiecaféer på utraditionelle steder, f.eks. online på internettet, i fodboldog bokseklubber samt på internetcaféer, hvor mange drenge i forvejen tager hen efter skole. Konceptet er, at før træningen skal bøgerne frem – på den måde sparer de unge tid og får lavet hjemmearbejdet til næste dag.

”Hvis Muhammed ikke vil komme til lektiecaféen, så må lektiecaféen komme til Muhammed,” siger Inaam Illahi Sahibzada med glimt i øjet. ”Vores vision er, at lektiehjælpen bliver en del af den sport og leg, som klubberne tilbyder, og at den foregår på de unges præmisser.”

Læs også 'Fra bundskraber til skolens højeste snit'.