SET UDEFRA af Garbi Schmidt: Radikaliseringen starter i sproget
Når vi umenneskeliggør hinanden gennem sproget, bliver det nemmere at handle umenneskeligt mod ’den anden’. Det mener forskeren Garbi Schmidt fra SFI.
Af Garbi Schmidt, seniorforsker, SFI
Lige efter 11. september 2001 interviewede jeg en imam fra Københavnsområdet i forbindelse med et større projekt om muslimsk ungdomsaktivisme. Til sidst i interviewet sagde han: ”Jeg er sikker på, at den reaktion, der kom over for muslimer generelt efter den 11. september, har skabt en masse ekstremister. Det er en grov påstand, men jeg er sikker på, at det er sådan pga. den vrede, man kan opleve ved konstant at blive mistænkeliggjort.”
Imamens bemærkning rummer nogle vigtige elementer i at forstå, hvorfor ekstremistiske ideer kan slå rod i et samfund som det danske: Følelsen af misforståethed, manglende anerkendelse og en efterfølgende vrede.
Religion og religiøs identitet kan være med til at skabe og fastholde ideen om at være offer, og at man har ret til at gøre modstand. I Danmark ses dette blandt andet inden for samfundsekskluderende bevægelser som Hizb ut-Tahrir. På bevægelsens hjemmeside finder man utallige skrifter om, hvordan Vesten igen og igen har udnyttet og undertrykt muslimer. En selvforståelse, som også gør sig gældende i Hizb ut-Tahrir’s tolkning af eksempelvis karikaturkriserne i 2006 og 2008.
At Hizb ut-Tahrir’s ideer slår rod, selv i en lille skare af muslimer, skal dog også ses i sammenhæng med den centrale rolle, spørgsmålet om religion spiller i den danske integrationsdebat, og den måde, der tales om nye borgere med oprindelse i muslimske lande på. Islam er igennem de seneste tiår blevet en tilbagevendende forklaringsmodel på problemer i integrationsdebatten og en samlende term for indvandrere, som anses for særligt problematiske. At religion er en vigtig grundsten i mange menneskers kulturelle udgangspunkt, er der ikke noget mærkeligt ved. Spørgsmålet er dog om religion kan tages til indtægt for alle handlingsmønstre inden for en bestemt samfundsmæssig gruppe?
Der er ikke tvivl om, at den øgede fokus på etniske minoriteters ’muslimskhed’ har ført til, at det er blevet mere naturligt for personer inden for disse grupper at beskrive sig selv som muslimer. Samtidig ser vi - ikke mindst inden for de grupper, som er særligt kritiske over for muslimer - en sprogbrug, der i mærkbar grad ligner den, som imamen fra interviewet mente, kunne føre til radikalisering. Det radikale sprog eksisterer altså ikke alene blandt grupper af muslimer, men også inden for majoritetsbefolkningen.
På internettet og i den offentlige debat møder vi stemmer og organisationer, som på den ene side beskriver Danmark og danskheden som ofre for islam. Og på den anden side beskriver denne religion i stærke termer: Som en bølge, en invasion, en kraft eller slet og ret ondskab. Det menneskelige ansigt er – ligesom hos Hizb ut-Tahrir – forsvundet i beskrivelsen af den anden. Og selv ser man sig som frihedskæmper mod invasionsmagten.
Hverken Hizb ut-Tahrir eller frihedskæmperne for danskheden kan karakteriseres som radikale bevægelser i den forstand, at de udfører radikale handlinger. Dog understreger begge poler i debatten en ubehagelig tendens i det danske samfund, som hverken gavner integration eller social sammenhængskraft, nemlig sprogets radikalisering.
Når man holder op med at beskrive den anden i menneskelige termer, men som ’Vesten’, ’islam’, ’ideologi’, forekommer samtale og sameksistens umuligt. Skal radikalisering i Danmark forhindres – både inden for minoritet og majoritet – er et sted vi kan starte sproget. For sproget skaber den anden – på godt og på ondt. Det korte af det lange er: Hvis den anden ikke forstås som menneske, er det langt lettere at handle umenneskeligt mod denne.
Garbi Schmidt Garbi Schmidt er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenterfor Velfærd (SFI). Hun har udgivet en lang række publikationer om bl.a. muslimsk ungdomsaktivisme, muslimers identitetsdannelse i Vesten og etniske minoriteters pardannelsesmønstre. Frem til 2009 deltager hun i et forskningsprojekt om værdier og normer i integrationsprocessen. |