Fra bundskraber til skolens højeste snit

At give sine egne positive erfaringer videre, så andre unge kan blive inspireret og få en uddannelse. Sådan forklarer Said A.Hussein fra Somalia, hvorfor det er så vigtigt for ham at hjælpe andre unge med lektierne. Derfor har han taget initiativ til at oprette en lektiecafé ved Københavns Internationale Klub, hvor han selv yder lektiehjælp ved siden af sit ingeniørstudium på Danmarks Tekniske Universitet. ”Jeg fik hjælp, da jeg havde brug for det. De unge er i samme situation, som jeg var i. Jeg siger ikke, at de skal blive læger eller ingeniører. Men hvis de ikke får en uddannelse, ender de på gaden,” forklarer han.

Ingen hjælp at hente derhjemme

Said A. Hussein ved, hvad han snakker om. Han havde ikke nogen, der kunne hjælpe ham - hverken med lektierne eller livets basale spørgsmål, da han gik i folkeskolen. Han talte dansk – det gjorde hans mor ikke. Derfor kunne hun, ligesom mange andre forældre til indvandrerbørn, ikke hjælpe sit barn med lektierne.

”Jeg kan hjælpe dem, fordi jeg kender systemet og taler sproget. For mig betød det meget, at der var nogen, der gad bruge deres fritid på mig,” siger Said A. Hussein.

I dag er det en stolt og selvsikker fyr, publikum møder, når Said A. Hussein fortæller sin historie på skoler og biblioteker. Men sådan har det ikke altid været. Med  et gennemsnit på 5,5 i starten af 9. klasse skulle der intet mindre end et mirakel til, for at hans drøm om en uddannelse blev til virkelighed.

Et liv mellem to verdener

Da han startede på Klostervængets Skole på Nørrebro i 1997, havde han ellers høje forventninger til skolen og sig selv. Men i skolen i Somalia var korporlig afstraffelse af eleverne ikke et sjældent syn – og Said havde svært ved at tackle friheden i det danske skolesystem:

”’Så kunne jeg lave al den ballade, jeg havde lyst til’, tænkte jeg. Jeg var sammen med forkerte venner. Jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg skulle opføre mig,” siger han.
 
Han følte, han levede to forskellige liv i samme krop.

”Min mor fortalte mig dagligt, at det ikke var godt, at jeg fik kæreste, drak og gik i byen med vennerne. Vores generelle væremåde var totalt anderledes derhjemme i forhold til, hvordan jeg skulle være på skolen. I Danmark er du mærkelig, hvis du ikke har en kæreste som teenager. Lærerne forventer også, at du er aktiv i undervisningen. Jeg skulle for eksempel tale om sex og krop i syvende klasse. Det var imod alt, jeg havde lært hjemmefra. Derfor var jeg én person derhjemme, en anden ude i byen,” husker Said A. Hussein.

Uddannelse eller kriminalitet?

”Jeg overvejede at bruge lektiecaféen på skolen, men jeg kunne ikke tage mig sammen. Inderst inde ville jeg gerne, men på det tidspunkt var jeg meget ung. Jeg ville bare have det sjovt,” fortæller Said A. Hussein. Han havde ikke tid til lektierne og endte med et gennemsnit på 5,5. Udsigten til et liv uden uddannelse og penge gjorde kriminalitet tillokkende.

”I det her samfund skal du have penge for at have et godt liv. Det får du enten ved at få en uddannelse eller ved at tjene hurtige penge. Mine venner var involveret i narko og kriminalitet. Nogle af dem havde endda et godt liv med mange penge,” sigerSaid A. Hussein.

Når folk i dag spørger ham, hvorfor han ville vælge at sælge narko, hvis det ikke lykkedes ham at få en uddannelse, lyder svaret: ”Sådan var det bare dengang.”

Said A. Hussein befandt sig i et kulturdilemma. Og der var ingen hjælp at hente - heller ikke fra familien, hvor moren var alene med seks børn. Alligevel havde hun ambitioner om, at hendes børn skulle blive læger, advokater eller ingeniører. Said gik i 9. klasse og vidste, at han stod over for en beslutning om, hvilken retning han skulle gå.

Skolens højeste gennemsnit

I sidste ende vandt fornuften. Han bestemte sig for at lytte til sin mors råd og mødte op på lektiecaféen på skolen. Alle var overraskede over at se ham. Men Muhammed, lektiehjælperen, tog godt imod ham. De snakkede om, hvordan han kunne forbedre sine karakterer. ”Muhammed og min mor sagde altid, at jeg skulle tage mig sammen. Jeg traf en beslutning om at holde mig væk fra vennerne, fordi jeg ville have et godt liv og realisere min mors drøm,” siger han.

I et halvt år op til terminsprøven fik Said A. Hussein hjælp til lektierne på skolens lektiecafé og endte med at score skolens højeste gennemsnit på 10,4.

Fik støtte til at oprette lektiecafé

I dag læser Said til ingeniør og han får stadig lektiehjælp af Metin, en Ph.d studerendeved DTU. Men to gange om ugen bliver rollen vendt om: Så er det Said, der hjælper andre unge med lektierne. Said A. Hussein vil nemlig gerne give sine gode erfaringer med lektiehjælp videre til andre, der er i samme situation, som han selv var tidligere. Derfor har han med støtte fra Integrationsministeriet oprettet sin egen lektiecafé.

Hans vision er, at lektiehjælpen en dag vil blive udbredt til alle, der har brug for det:
 
”Jeg vil gerne opfordre alle til at søge støtte til at lave deres egen lektiecafé, så alle i samme situation, som jeg var i, kan få hjælp,” slutter han.

Læs også 'Succes med lektiehjælp skal udbredes'.