Skræddersyr vejen til det første job
Med en målrettet indsats med personligt jobmatch og øvelser i både jobsøgning og virksomhedskultur har kurset ’Første job i Danmark’ fået 65 pct. af deltagerne i regulært arbejde. Det er 16 procentpoint flere end gennemsnittet for tilsvarende projekter.
Suriya er lidt nervøs. Hun sidder ved det runde bord, hvor kaffe og vand er stillet frem. Overfor sidder Kasper, personalechef i TNT- Express. Suriya er til jobsamtale.
”Hvad er så dine svage sider?” spørger Kasper.
”Jeg tænker nok for meget, før jeg gør noget. Man skal måle syv gange, før man klipper én gang. Sådan siger man i mit hjemland.” Bagefter, da samtalen bliver evalueret af de andre i lokalet, får Suriya ros for netop den kommentar. Det viser, at hun er omhyggelig og kan bruge sin kulturelle baggrund til noget – også selvom hun blev spurgt om en svag side. Hun er også god til dansk, selvom hun kun har været i landet i to et halvt år, fortæller intervieweren hende. Og så er det en klar fordel, at hun hjemme i Rusland faktisk har arbejdet syv år i TNT- koncernen.
”Jeg ville klart ansætte dig,” siger Kasper. ”Du kender firmaet, og så kan du tale dansk, engelsk og russisk. Du vil være oplagt i import-export-afdelingen.”
Suriya er desværre ikke til rigtig jobsamtale på direktionsgangen i logistikfirmaet TNT- Express. Ikke endnu. Hun er derimod på kursus i en blå, kommunal barak i Københavns Sydhavn. Her deltager hun i projektet ’Første job i Danmark’, som med stor succes klæder familiesammenførte indvandrere på til arbejdsmarkedet. Og Kasper er ikke personalechef, men blot en medarbejder, som kursisterne ikke kender i forvejen, fra Center for Afklaring og Beskæftigelse i Københavns Kommune.
På kurset lærer deltagerne at skræddersy deres vej til arbejdsmarkedet og at bruge deres mange kompetencer trods klassiske udfordringer i form af sproglige og kulturelle barrierer. Det indebærer blandt andet undervisning i jobsøgning, afklaring af personlige kompetencer og indføring i dansk arbejdspladskultur.
Skal selv ville det
”Kursisterne skal finde et arbejde. Det er det helt klare formål med vores kursus,” fortæller Sanne Vinther Nielsen, der er projektmedarbejder i ’Første job i Danmark’.
”Men det skal også være kort og relevant, for at kursisterne kommer. Det er frivilligt at deltage, så der er intet, der tvinger folk til at møde op. Derfor arbejder vi ud fra det mantra, at det skal være et kursus, som vi selv ville kunne bruge, hvis vi kom til et andet land.”
’Første job i Danmark’ er nemlig ikke et traditionelt aktiveringstilbud til indvandrere på kontanthjælp. Det henvender sig derimod primært til familiesammenførte mænd og kvinder, der ikke modtager offentlig 
forsørgelse i form af dagpenge, kontant- eller starthjælp. Og denne gruppe er ikke underlagt de almindelige krav om obligatorisk aktivering og jobtilbud.
Ifølge projektmedarbejderen er gruppen af deltagere på kurset, hvor ni ud af ti deltagere er kvinder, meget blandet. Men overordnet kan man tale om to grupper, hvor den ene har været i Danmark i kort tid, efter de er blevet gift med en dansk statsborger og er blevet familiesammenført.
De hører stadig under integrationsloven, er i gang med danskuddannelse og ønsker at komme hurtigt i gang med at arbejde i Danmark. Den anden gruppe hører under beskæftigelsesloven og har boet i Danmark i 3–15 år. De har været hjemmegående husmødre, men ønsker at komme i gang med at arbejde, efter deres børn er blevet større.
Målbare resultater
’Første job i Danmark’ er ikke bare en hyggeklub for indvandrere, der gerne engang vil i arbejde. Det er et målrettet tilbud med klare resultater. Det viser de hårde tal tydeligt, da man evaluerede kursets første to år, hvor det bar navnet ’Rekrutteringscenteret’: Således har 110 kursister i løbet af de første to år været igennem et forløb. Her er hele 65 pct. af deltagerne, umiddelbart efter kursets afslutning, i regulær beskæftigelse eller uddannelse – det er 16 procentpoint højere end lignende projekter. Dertil kommer yderligere 16 pct., der er endt i jobforberedende aktiviteter som løntilskud eller praktik. Med de tal kommer beskæftigelsesprocenten helt op på 81 for ’Første job i Danmark’.
Samtidig konkluderer evalueringen, at den personlige rådgivning og det individuelle fokus er en af de største forcer for kurset. Deltagerne lægger vægt på, at planer er skræddersyet til netop deres behov og baggrund, og at der bliver lyttet til deres ønsker. Samtidig udtrykker de stor tilfredshed med de meget arbejdsmarkedsrettede elementer som virksomhedsbesøg og jobsamtaler. Men også elementer som teambuilding og sprogundervisning vækker begejstring.
'Første job i Danmark'’Første job i Danmark’ ’Første job i Danmark’ er en enhed under Center for Afklaring og Beskæftigelse ved Københavns Kommune. Projektet, der tidligere hed ’Rekrutteringscentret’, tilbyder forskellige typer kurser til indvandrere, der gerne vil have hjælp til at komme i arbejde – både et længere seks-ugers kursus og kortere kurser for meget målrettede personer. Målgruppen for projektet er primært arbejdssøgende med indvandrerbaggrund, der enten hører under integrationsloven eller beskæftigelsesloven, og som bliver forsørget af familiemedlemmer – og sekundært kontanthjælpsmodtagere mm. Målsætningen er at hjælpe deltagerne i beskæftigelse, og kurset udnytter deltagernes egne erfaringer og baggrunde – både i form af uddannelse fra hjemlandet og i form af personlige kompetencer. ’Første job i Danmark’ modtog under navnet ’Rekrutteringscenteret’ i de første to år støtte fra Integrationsministeriet. De næste fire år har Københavns Kommune valgt at finansiere projektet, så det kan fortsætte. |
Jobindsats for familieforsørgede er en god forretning
Det er ikke kun familieforsørgede indvandrere selv, der er glade for at komme i arbejde. Det er også en god forretning for kommunerne. Således har indsatsen i ’Første Job i Danmark’ på to år gavnet samfundet med ca. tre millioner kroner på forhøjede skatteindtægter.
Tre millioner kroner. Så meget har samfundet på to år tjent på ’Rekrutteringscentret’ (som nu hedder ’Første job i Danmark’ red.), når man ser på forhøjede skatteindtægter i forhold til udgifter til projektet. Det fremgår af evalueringsrapporten, som LG Insight har udarbejdet om projektet, der er et kursustilbud rettet mod familieforsørgede indvandrere.
Men trods de økonomiske gevinster, og at tusindvis af hjemmegående indvandrerkvinder ønsker at komme ud på arbejdsmarkedet, har kun ganske få kommuner en målrettet indsats på området. For når kvinderne bliver forsørget af deres ægtefæller, er de ikke en udgift for kommunerne, som derfor sjældent satser på at hjælpe dem i arbejde. Men det kan betale sig: Også for kvindernes selv, der gerne vil i gang, fortæller Sanne Vinther Nielsen, der er projektmedarbejder på ’Første job i Danmark’:
”Mange af de her kvinder har en uddannelse og vil gerne arbejde. Og samtidig kan det være en god forretning for kommunerne. Men da kommunerne ikke har været forpligtet til at lave tilbud til dem, har de ikke gjort det.”
Resultattilskud fra staten
Det er dog ikke kun forhøjede skatteindtægter og tilfredse indvandrere, som kommunerne kan opnå. De kan også få resultattilskud fra staten, hvis indvandrere under integrationsloven kommer i arbejde i mindst seks måneder.
Det har man nydt godt af i Frederiksberg Kommune, der i 2007 indhentede halvanden millioner kroner alene på resultattilskud. Det gav en million i nettoindtægt til kommunekassen, når projektudgifter var trukket fra. Det fremgår af et idekatalog om familieforsørgede, som Integrationsministeriets konsulentenhed Integrationsservice har udgivet i samarbejde med SEBI (Specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats).
For indvandrere, der hører under lov om aktiv beskæftigelse (det vil sige, at de har været i Danmark i over tre år) kan kommunerne ikke få resultattilskud, men kan stadig nyde godt af de højere skatteindtægter.
For yderligere oplysninger om ’Første job i Danmark’ kontakt projektmedarbejder Sanne Vinther Nielsen, telefon: 82 56 53 49, e-post: QE75@bif.kk.dk
Hvem er de familieforsørgede?Knap 15.000 indvandrerkvinder fra ikke vestlige lande er ifølge Integrationsministeriet familieforsørgede. Det vil sige, at de ikke er aktive på arbejdsmarkedet eller modtager ydelser fra det offentlige. I stedet bliver de forsørget af ægtefæller eller personlige formuer. Ifølge Integrationsservices idekatalog ’Indsats for ledige selvforsørgede betaler sig’, kan der være tale om følgende grupper: • Familiesammenførte, hvor opholdet betinges af, at ægtefællen forsørger vedkommende
• Flygtninge, der ikke modtager ydelser, fordi ægtefællen er i arbejde • Medfølgende ægtefæller til nye arbejdskraftindvandrere • Borgere, der har mistet kontanthjælpen som følge af 450-timers reglen Læs mere om familieforsørgede indvandrere på www.nyidanmark.dk/ publikationer - her finder du blandt andet rapporterne ’Indsats for ledige selvforsørgede betaler sig’ og ’Familieforsørgede indvandrerkvinders muligheder og barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse’. |