Set udefra: En lov i voksealderen

Af Erik Fabrin, Formand for Kommunernes Landsforening

Når fødselaren er integrationsloven, så er der nemlig god grund til at ønske, at integrationen fortsat vil vokse og udvikle sig. Men den skal ikke flytte hjemmefra! For i kommunerne er vi glade for, at integrationsloven ved sin fødsel i 1999 placerede det samlede ansvar i kommunerne – tæt på både ny- og gammeldanskere og tæt på det lokalsamfund, som integrationen skal virke i.

Det var en god beslutning, at hele samfundet og hele landet kom med, så den skæve koncentration omkring især de større byer blev modereret.

Kommunerne har taget positivt mod opgaven og meget er nået. I dag er næsten seks ud af ti ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse. For ti år siden var det knap fire ud af ti.

Det er dog stadig for få, der er i beskæftigelse.

Men det klare fokus i integrationsloven på netop beskæftigelse og selvforsørgelse betyder, at det går den rigtige vej.

Ansvar hænger sammen med frihed

Udlændinge- og integrationspolitik har gennem årene været et hot emne ved flere folketingsvalg og har trukket mange overskrifter i medierne med en til tider polariseret og heftig debat, der hverken har gavnet flygtninge og indvandrere eller integrationen.

En af de helt store fordele ved integrationsloven har været – og er stadig – at ansvaret er placeret i kommunerne. På det lokale niveau i kommunerne er vi mere optagede af at finde praktiske løsninger, og ofte opnår vi dem i fællesskab med erhvervslivet, fagforbund eller andre gode lokale kræfter.

Når lovgivningen placerer ansvaret og opgaverne hos kommunerne, så er det derfor også vigtigt, at der er frihed til at finde de rigtige løsninger lokalt.

Rollefordelingen skal respekteres: KL og kommunerne blander sig ikke i de landspolitiske spørgsmål om, for eksempel hvem og hvor mange, der skal komme til landet.

Omvendt går det derfor heller ikke, når landspolitikerne vil diktere, hvordan man lokalt opnår de bedste løsninger, eller hvem kommunerne skal være i dialog og samarbejde med. Den, der har skoen på, ved hvor den trykker. Det gælder også kommunerne.

Fortsat udvikling er nødvendigt

Som jeg nævnte i indledningen, så er kommunerne meget optagede af, at integrationsloven fortsat kan udvikle sig.

For i dag er det sådan, at det kun er en ganske lille gruppe af de nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven.

Udvidelsen af EU med især mange østeuropæiske lande betyder, at store grupper ikke længere er omfattet af integrationsloven, fordi de nu er EU-borgere.

Indvandringsmønstret har også ændret sig markant gennem de seneste år. Der er kommet færre flygtninge til, og i stedet er der kommet flere til landet for at arbejde.

Mange har familie med og mange ender måske med at blive boende her. Det er godt, for på sigt har vi jo brug for mere, kvalificeret arbejdskraft.

Fødselsdagsgaven bør derfor være en tilpasning af integrationsloven til det nye indvandringsmønster, så vi på den måde sikrer, at der kan gives relevante tilbud til alle nytilkomne udlændinge.

Tillykke med fødselsdagen!