Man sætter ikke pris på det, man bare får foræret

"Jeg kunne godt tænke mig, at der blev indført et nyt fag i folkeskolens 10. klasse. Man kunne f.eks. kalde det for ’personlig udvikling’. Det kan hjælpe eleverne med at tage stilling til, hvad der skal ske, når de er færdige med skolen. De unge har brug for en helt anden form for klarhed."

Ordene kommer fra Lally Parwana til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. De to sidder på ministerens kontor efter et veloverstået møde i Rådet for Etniske Minoriteter. De andre rådsmedlemmer er gået, og sammen bladrer de nu i bogen ’Også danske’ og taler om integration. Samtalen falder hurtigt på skolens rolle i integrationsarbejdet – eller rettere samarbejdet mellem skolen og forældrene.

"Hvis man får det hele forærende, sætter man ikke tilstrækkelig pris på det. Eleverne tager alt for meget for givet og gider dårligt nok at tænke over, hvad der skal ske efter folkeskolen. Det kan jeg se på mine egne børn," siger Lally.

I Indien skal forældrene også til prøve

Lally er en af 13 nydanske kvinder, som portrætteres i bogen via samtaler med integrationsministeren.

Hun kom til Danmark fra Indien i 1997 og har siden arbejdet hårdt på at blive en aktiv medborger og arbejdet for bedre integration. I dag er hun formand for integrationsrådet i Rødovre Kommune og medlem af Rådet for Etniske Minoriteter.

"I Indien skal eleverne allerede i 2. klasse op til prøver, der afgør, om de kan rykke op på næste klassetrin. Men det er ikke kun børnene, der skal aflægge prøve. Forældrene bliver også vurderet. De skal aflægge en prøve, der skal vise, om de har de forudsætninger, der skal til for at kunne støtte og hjælpe deres børn i skolen. Hvis forældrene ikke består, kan deres børn ikke rykke et klassetrin op," forklarer Lally til ministeren.

Vi kan lade os inspirere af andre lande

Lally medgiver, at en forældreprøve ligger langt fra en dansk tankegang. Hun synes dog alligevel, at danskerne kan lade sig inspirere af andre lande, når det handler om skolegang. Mange forældre har nemlig den opfattelse, at det er skolen og lærerne, der mere eller mindre egenhændigt har ansvar for, at børnene lærer det, de skal.

Også selvom folkeskoleloven slår fast, at skole og forældre skal samarbejde om elevernes skolegang.

Det gælder, ifølge Lally, ikke mindst forældre med udenlandsk baggrund. De er vant til et andet skolesystem og ofte tilbageholdne med at deltage i skolebestyrelsesarbejde, forældremøder og sociale aktiviteter i skoleregi.

"Det undrer mig. Jeg forstår ikke, hvis forældre undlader at engagere sig i børnenes skole. Det er vigtigt, at de tager aktivt del i deres børns skolegang. Forældrene har en meget vigtig rolle," siger hun og fortsætter: "Vi skal også stille større krav til eleverne."

Det er et privilegium med uddannelse

Lally efterlyser en større refleksion og ydmyghed fra eleverne i forhold til deres skolegang og videre vej i uddannelsessystemet. Derfor vil hun gerne indføre det særlige fag om personlig udvikling.

"De skal forstå, at det er et privilegium at bo i et land, hvor alle har adgang til gratis uddannelse, og sætte sig mål for deres videre uddannelse," siger Lally Parwana.

Ministeren nikker.