Skole uden undtagelse

Ved første syn ligner det en helt almindelig folkeskole. Den grå beton står i skærende kontrast til de glade farver, der var hippe i halvfjerdserne, og selv om årtiers slitage står murret i vægge og facader, er behovet for en kærlig hånd ikke mere udtalt end på de fleste andre folkeskoler.

Det er lige indtil, lugten af røg når næseborene og fortrænger lugten af madpakker. På den modsatte side af skolens parkeringsplads ligger de forkullede murbrokker fra en grillbar, der i nattetimerne er blevet fortæret af flammerne fra en eksplosionsbrand. Mindre end ti meter derfra står det plankeværk, der blev landskendt, da det blev gennemhullet af 78 kugler fra to grupper, der tørnede sammen kort før jul. Og ligesom dengang har kamerahold og fotografer igen taget opstilling på parkeringspladsen foran skolen.

Nej, Selsmoseskolen er ikke en helt almindelig folkeskole – og det er heller ikke gennemsnitselever og deres forældre, der er tilknyttet skolen.

"En del af dem kommer fra hjem med massive sociale problemer. F. eks. at begge forældre er på overførselsindkomst. De har mange børn. Faren er torturoffer, mens moren ikke kan læse osv. Deres liv og hverdag er så belastet, at du næsten ikke kan begribe det, men vi har også mange børn fra velfungerende tosprogede familier," siger skoleleder Ellis Andersen. Men de sidste ti år har lokalområdet fået et stort løft med støttekroner fra Landsbyggefonden og en kæmpe indsats fra professionelle og frivillige kræfter i området.

"Taastrupgård var engang landskendt for, at her satte man ild til en container for at få lov til at kaste sten efter brandvæsenet. Men det er 15 år siden, og i dag er vi kommet milevidt. Derfor er det så ærgerligt, når der sker kedelige enkeltepisoder, som ødelægger det hele – for der skal ti positive historier til at opveje hver dårlig," fortæller viceinspektør Henrik Jørgensen.

Og på kontoret krydser alle fingre for, at nattens brand vil vise sig at være et hændeligt uheld.

Ro på hele dagen

Et af de nye tiltag er, at Selsmoseskolen i august 2006 blev omdannet til en heldagsskole. Det betyder, at klokken ringer ind kl. 8 om morgenen og først ringer ud igen kl. 16 om eftermiddagen. I de mellemliggende timer undervises skolens 172 elever i fag fra folkeskolens almindelige fagrække som dansk, engelsk, matematik og idræt.

"Før havde vi for mange børn, der hang i boligområdet, og for mange fagligt svage elever," forklarer Henrik Jørgensen og tilføjer, at kun få familier tidligere benyttede sig af SFO-ordningen. Dels af økonomiske årsager og dels, fordi mange i forvejen er hjemmegående.

Men er det ikke synd for børnene, at de skal gå i skole så længe? "Nej", falder svaret prompte. "Det synes børnene ikke. Der er selvfølgelig altid dem, der synes, at det er kedeligt at gå i skole i det hele taget. Men langt de fleste er faktisk rigtig glade for det," fortæller han.

Og trods modstand de første par måneder fra forældre, der følte, at skolen stjal deres børn fra dem – og fra lærere, der lige skulle vænne sig til at undervise på en ny måde – ønsker hverken forældre, elever eller lærere i dag at vende tilbage til den gamle skoleform.

"Der er kommet mere ro på skolen – meget mere ro – både i timerne og pauserne. Før i tiden var det normalt, at der sad to-tre børn på bænken ude foran kontoret. Dem har vi ikke mere," siger han.

Havregrød og havnerundfart

Opskriften på succesen er enkel. Sørg for, at eleverne starter på optankede maver om morgenen og får rørt sig i løbet af dagen.

Derfor stiller mellem 30 og 40 børn sig op i kø hver morgen for at få udleveret en skål havregrød med kanelsukker på. I frikvarte- rerne går to lærere med ud og starter lege og aktiviteter op. Og skolen har planer om at indbygge et ’løbebånd’ i skemaet, hvor klasserne får motion på samme tidspunkt hver dag.

"Hvis bare de får rørt sig midt på dagen, kan man sagtens undervise i matematik mellem kl. 14-16," siger viceinspektøren uden at blinke.

For at hjælpe eleverne med at få lavet lektier til næste dag, er der desuden lagt ’færdiggørelsestimer’ ind i skemaet. Og så har skolen indført noget så moderne som en kulturkanon. Den består af 50 ture, som alle skoleelever skal have været på inden 7. klasse – bl.a. til Dyrehaven, Kronborg og en tur i teatret. På Selsmoseskolen diskuterer man nemlig ikke, om det hedder kanón eller kánon. Her bliver trykket lagt et helt andet sted:

"Kultur – med tryk på tur – betyder, at man skal ud af huset. En havnerundfart eller en tur til Kronborg betyder måske ikke noget for dig og mig, men når vores børn ellers er på udflugt med familien, er det ofte til City 2."

Ikke to ens dage

I det hele taget giver heldagsskolen mulighed for at give eleverne mere af alt det, som de ikke får i hjemmet.

"Vores børn får ikke den samme hjælp hjemme som andre børn. Hverken med lektielæsningen eller med at komme op om morgenen. Der er ingen tvivl om, at vi skal give dem alt det, forældrene ikke kan give dem. Morgenmad, ud-af-huset-ture osv.," forklarer viceinspektøren.

På spørgsmålet om, hvor de får engagementet og energien fra, lyder svaret:

"Det er fordi, det er sjovt. Her er der aldrig to dage, der ligner hinanden."

Læs også artiklen 'Børnenes advokat'