Noget at lave giver tro på sig selv

"Vi skal sikre, at samfundet står med en ressource om 5-10 år i stedet for et problem.Ellers er jeg bange for, at vi får et nyt proletariat. At det ender i frustrationer og bilafbrændinger, ligesom man har set i Paris." Sådan forklarede beboerrådgiver Stig Bo Kristensen i begyndelsen af februar baggrunden for det nyskabende børne- og ungeprojekt 'Kulturteamet'. Uden på det tidspunkt at vide, hvor ret han skulle få ganske kort efter.

I stedet for traditionelle klubtilbud som sodavandsdiskotek, Playstation og skiture består Kulturteamet af syv medarbejdere, der laver opsøgende arbejde blandt Taastrupgårds mere end 900 børn og unge under 18. Teamet er ikke fast knyttet til noget bestemt sted, men sætter skræddersyede aktiviteter i gang ud fra børnenes ønsker. Hvis et barn gerne vil spille basketball, undersøger teamet, hvor der er en klub.De følger barnet derover i starten og finder samtidig en anden voksen, der med tiden kan overtage rollen. Målet er på den måde at skifte rodløshed og hærværk ud med sunde fritidsinteresser og tro på sig selv.

I et område som Taastrupgård, hvor otte ud af ti børn har indvandrerbaggrund, slår traditionelle tilbud nemlig ikke til, mener Stig Bo Kristensen:

”Typisk er det sådan, at forældrene har svært ved at overskue kontakten til kom- munen, skolen, idrætsforeningerne. Derfor kommer de aldrig nogen steder. Nu kommer børnene direkte til Kulturteamet. Af samme grund er det også vigtigt for os, at tilbuddet skal være gratis,” fortæller han.

Fritid med indhold

Formålet med projektet er ganske enkelt at give børnene en indholdsrig fritid – ligesom andre børn. Det at gå i fritidshjem, til fodbold eller ridning er nemlig ikke nogen selvfølge, når man vokser op i Taastrupgård. Således går kun hvert tredje barn i SFO, mens næsten to ud af tre børn i resten af Høje-Taastrup Kommune går i SFO. Og man kan tælle dem, der er aktive i sportsklubber og foreninger uden for området, på én hånd.

Bedre blev det ikke, da den lokale ungdomsklub, der var det mest velbesøgte fritidstilbud i lokalområdet, for fem år siden blev udsat for et omfattende hærværk. Kommunens reaktion var at lukke den. Resultatet var op mod 400 børn og unge, der ikke havde noget at give sig til – og det kunne mærkes på hærværkskontoen i Taastrupgård. Kedsomhed og frustration fik afløb i graffiti, hærværk og væltede stilladser – og for et halvt år siden tog boligselskabet AKB så initiativ til at oprette Kulturteamet.

Noget for noget

Filosofien bag projektet kan udtrykkes som ’noget for noget’. For eksempel har teamet stablet et samarbejde på benene med en gruppe af de mere velfungerende lokale drenge i alderen fra 17-20 år. Aftalen er, at de et par gange om ugen får lov til at bruge et ledigt lokale, hvor de kan hænge ud og spille Playstation, uden at der er voksne til stede. Til gengæld giver de Kulturteamet en hånd. Blandt andet ved hver tredje måned at lukke en ung, der er på vej ud i kriminalitet, ind i gruppen.

Men først og fremmest arbejder teamet med at forebygge, at de yngste generationer i det hele taget nærmer sig kanten af kriminalitet. Midlet er at give dem positive oplevelser med andre danske børn og voksne ved at få dem ud i idrætsforeninger og klubber uden for boligområdet. Og indtil videre er det lykkedes at skabe en god kontakt med en større gruppe af mindre godt kørende børn fra 8-13 år, der mangler voksenkontakt:

”De kommer nu selv til os i kraft af, at de har fundet ud af, at vi ikke er kommunen eller politiet. Nogle kommer bare for at snakke, andre vil gerne have hjælp til at finde et fritidsjob eller en idrætsklub,” fortæller Henrik Hansen, der har været med i Kulturteamet siden projektets start.

”Det handler om at bryde mønstre – om man kommer ud i kriminalitet eller ej, afhænger ofte af, hvem du hænger ud sammen med. Det breder sig som ringe i vandet. Vi vil gerne sætte gang i en positiv opadgående spiral i stedet for den negative,” forklarer han.

Boligsocial millionsatsning

Og trods kedelige enkeltepisoder er den positive udvikling allerede godt i gang. Siden 90’erne, hvor ildspåsættelser, stenkast og hærværk blev områdets varemærke, har Taastrupgård nemlig været frontzone i en boligsocial millionsatsning. Og selv om bebyggelsens navn i de fleste danskeres ører stadig klinger af bandeopgør og betonbyggeri, er man ude i lokalområdet ikke i tvivl om, at satsningen har båret frugt.

Tidligere bugnede ejendomskontorets bog med klager fra beboere, der ønskede at flytte, fordi de var trætte af indbrud og hærværk. Den er stort set tom i dag. For 10 år siden holdt kriminelle grupperinger det lokale politi travlt beskæftiget med en kriminalitetsrate, der lå 20 pct. over kommunegennemsnittet.Den ligger i dag på niveau med resten af Høje Taastrup. Og heller ikke ledighedsstatistikken udløser længere panderynker inde på rådhuset. De resultater har man fået øjnene op for i det store udland. Efter urolighederne i Frankrig lagde borgmesteren i Paris således vejen omkring Taastrupgård. Og også fra Tyskland og Rusland har der været besøg.

Føler sig uønsket

I dag er målet med indsatsen at forhindre, at 90’er-tilstandene vender tilbage. Det vil man gøre ved at ændre på normer og holdninger hos både børn og forældre.

”Kulturteamet skal hjælpe vores børn og unge til at forstå det danske samfund. Til at ville det danske samfund. Føle sig tiltrukket af det,” siger Stig Bo Kristensen og tilføjer, at sådan føler en del ikke i dag. Men en holdningsændring hos de etniske minoriteter gør det ikke alene, mener han:

”Vi vil gerne vænne Danmark til at betragte vores børn og unge som en ressource. Så vil vi opleve, at de føler sig ønskede af samfundet. I stedet for, at de ligesom i Paris brænder biler af, fordi de føler sig uønskede. Fordi de føler, at de ikke kan bruges til noget. Kulturteamet skal give de unge oplevelser med bekræftelse og anerkendelse,” lyder det fra beboerrådgiveren.

Selvværd mod kriminalitet

På den lange bane kan man på den måde forebygge, at de yngre generationer havner i kriminalitet. Det bunder nemlig ofte i lavt selvværd, mener Stig Bo Kristensen:

”Mange af de drenge, der har problemer med kriminalitet, er blevet udrustet med et kolossalt selvværd hjemmefra – bare fordi de er drengebørn. Når de bliver 16-17 år og opdager, at pigerne, udannelserne, erhvervslivet osv. er lukket land for dem, fordi de aldrig har lært noget, så piftes deres selvværd over night og veksles til angstprovokerende adfærd. Et eller andet skal de jo finde et værd i, og det bliver et problem, fordi de lever isoleret i deres lille boligområde, i familien – som alle andre måler de sig i forhold til hinanden,” forklarer han og fortsætter:

”Det skal vi undgå med de nye generationer. De skal ud af boligområdet, ud i idrætsforeningerne, ud blandt danskerne. De skal ud og opleve noget andet. Vi kan ikke være bekendt at efterlade børnene i samme suppedas, som vi efterlod forældrene i ved ikke at have et ordentligt integrationsprojekt for dem.”

Læs også artiklen 'Taastrupgård forskånet for uro'