Integration som pakkeløsning
En samlet rekrutteringspakke har skaffet 30 læger fra Indien til Region Midtjylland. Og pakken indeholdt også integration og sprogundervisning fra første dag. Så da lægerne begyndte på arbejde i februar, var de allerede godt kendt med både sproget og deres nye land.
Rajesh Seth smiler bag sit overskæg og giver venligt hånd. "Første reservelæge" fremgår det af navneskiltet på den hvide kittel.
På spørgsmålet om, hvorvidt interviewet skal foregå på dansk eller engelsk, lyder det prompte, at det da skal være på dansk.
Den indiske læge kan nemlig sagtens tale en hel del dansk, selvom han kun har boet i Danmark i tre måneder og kun har arbejdet de sidste 18 dage.
"Sproget og de nye it-systemer er dog en stor udfordring for mig," fortæller Rajesh.
Rajesh er en ud af i alt 30 speciallæger, som Region Midtjylland har rekrutteret fra Indien. De er blevet fordelt ud i regionen, og tre af dem har nu til huse på Regionshospitalet Viborg-Skive-Kjellerup. Her er Rajesh blevet ansat på billeddiagnostisk afdeling, hvor han analyserer røntgenbilleder og ct-scanninger – et arbejde, der kræver en højt specialiseret viden, og som han startede på den første februar.
Rekrutteret og undervist i Indien
Selvom det kun er få uger siden, at Rajesh begyndte på arbejde i Viborg, er det nu næsten et år siden, at han første gang så et opslag om den danske lægemangel i en indisk avis. Det var i april sidste år, og annoncen medførte omkring 400 ansøgere, der siden blev til de 30 ansættelser.
Da ansættelserne var på plads hen over sommeren, begyndte Rajesh og de andre læger på et intensivt danskkursus i Indien. Sprogskolen i Roskilde var ansvarlig for undervisningen og flyttede for en stund til et indisk hotel. Her blev Rajesh og hans nye kolleger indkvarteret og kunne derfor fokusere på at lære det nye, svære sprog.
Efter et par måneders undervisning i Indien rykkede lægerne til Danmark, hvor de alle skulle bo midlertidigt i Dronningens Ferieby i Grenå. Her fortsatte danskundervisningen, mens de nyankomne langsomt kunne lære det nye land, dets skikke og kultur at kende.
Blid start og stordrift Indkvarteringen i feriecentret fra december til februar var fra Region Midtjyllands side ment som en blid start og en langsom udslusning til den danske virkelighed for de nyankomne læger. Her kunne de fokusere på at lære sproget, samtidig med at de var i trygge rammer blandt ligesindede, som senere kunne blive et netværk i Danmark.
"Når nu vi har trukket så mange indere til landet på én gang, vil vi kvalitetssikre indsatsen og gøre mødet med Danmark så let som muligt. I Grenå kunne inderne midt i danskundervisningen og alt det nye også være sammen med ligesindede og dermed ikke føle sig helt fortabte. Det havde selvfølgelig været helt anderledes, hvis vi blot skulle ansætte en enkelt eller to. Men nu har vi kunnet lave en slags stordrift ud af indsatsen," fortæller Anders Kristian Kristensen, der er mangfoldighedskonsulent i Region Midtjylland.
Regionen har koordineret indsatsen
Historien om de indiske læger i Danmark er blevet fulgt tæt af medierne både lokalt og nationalt. Både fordi rekruttering af veluddannet arbejdskraft er et af tidens samtaleemner, og fordi det er første gang, en region laver en samlet rekrutterings- og integrationspakke.
"Der er som sådan ikke noget nyt i, at vi trækker udenlandsk arbejdskraft til Danmark og arbejder med at integrere den.
Men det er nyt, at vi denne gang har lavet et samlet forløb for 30 læger, som både har omfattet rekruttering i Indien, sprogundervisning, arbejdstilladelser og placering på de forskellige sygehuse," siger Anders Kristian Kristensen.
Det er således regionen, der har koordineret indsatsen og fundet relevante aktører til de forskellige opgaver. Ligeledes er det regionen, der har haft kontakten med Udlændingeservice og Sundhedsstyrelsen for at skaffe de nye medarbejdere alle de fornødne tilladelser og papirer.
"Vi har indtil videre skrevet en treårig kontrakt med de indiske læger. Men vi håber med den kvalitetssikring, vi har lavet, at nogle vil blive længere. Vi giver dem for eksempel opkvalificerende danskundervisning senere på året. Vi følger løbende op på dem. Og vi laver kulturelle arrangementer," siger mangfoldighedskonsulenten.
Kone og børn til Danmark
Nu er det så ved at blive hverdag for Rajesh med familie og bolig. Og integrationsindsatsen har også allerede haft sin virkning på ham - han har skiftet te ud med kaffe: "I Indien drikker man godt nok mest te, men her i Danmark drikker man jo masser af kaffe, når man er på arbejde," siger Rajesh på gebrokkent, men dog ganske forståeligt dansk.
Han er nu flyttet ind i en lille lægelejlighed i Viborg, og til april kommer hans kone og to børn til Danmark. Konen er også læge, så hun skal i gang med at finde et job i området, men det regner Rajesh ikke med bliver noget problem. Samtidig har Rajesh allerede undersøgt mulighederne for børnenes uddannelse.
"Jeg har ringet og talt med inspektøren på den folkeskole, hvor min datter skal gå efter sommerferien. Og her for nylig var jeg også til åbent hus på Viborg Katedralskole.
Den har jeg hørt godt om, og der regner jeg med, at min søn på 15 skal starte i gymnasiet," siger Rajesh Seth.
I virkeligheden skal man også vaske trappe
Arbejdet med at klæde de indiske læger i Midtjylland på til livet i Danmark har været mere end blot intensiv danskundervisning. Det har også handlet om at lære dem om helt dagligdags ting.
Hvad er et strygejern, og hvordan virker kaffemaskinen egentlig? Det kan synes som banale og nedladende spørgsmål til veluddannede indiske læger. Men ikke desto mindre er det vigtige spørgsmål, når man kommer til Danmark og skal lære at begå sig i en dagligdag, der ligger langt fra den velkendte i Indien.
"Mange af de her indiske læger er vant til at tilhøre eliten, hvor de måske har et par tjenestefolk. Og for dem kan det være en stor omvæltning at komme til Danmark, hvor man gør alting selv. Det kan derfor være meget overraskende pludselig selv at skulle lave kaffe eller stryge sine skjorter," siger Anders Kristian Kristensen, mangfoldighedskonsulent i Region Midtjylland.
"Igennem introduktionsforløbet nærmer de indiske læger sig virkeligheden. Og virkeligheden er jo, at man skal ud og vaske trappe, når man får sig en bolig i Danmark," siger mangfoldighedskonsulenten og fortsætter: "Vi har også haft besøg af en kørelærer. I Indien kører man jo i venstre side af vejen, og vi skulle finde ud af, om de derfor stadig kan bruge deres indiske kørekort her i Danmark."
Bolig og cricketklub
Men det er ikke kun fra regionens side, at de nye læger får hjælp til at begå sig i samfundet.
På hvert af regionens sygehuse er der en kontaktperson, der er ansvarlig for at få lægerne til at falde til på netop deres hospital. I Viborg er det vicekontorchef i personaleafdelingen, Lisbeth Thårup, der har det daglige ansvar.
"Jeg sørger for alle de praktiske ting til vores nye medarbejdere. Jeg har f.eks. sørget for lejligheder til vores tre indere her i Viborg. Derudover er jeg også behjælpelig med kontakt til skoler og fritidstilbud. Jeg vil jo gerne gøre det nemt for de nye læger at få en dagligdag til at fungere. Jeg er også blevet kontaktet af den lokale cricketklub, der mangler medlemmer – og de vil jo gerne have fat i et par indere," siger Lisbeth Thårup.
Pas på bjørnetjenesterne
Det kan dog være en bjørnetjeneste at hjælpe de indiske medarbejdere for meget, forklarer Anders Kristian Kristensen: "Vi skal give dem hjælp til selvhjælp, men det kan også nogle gange give bagslag.
Det er vigtigt, at de tager aktivt del i det nye liv. Ellers risikerer vi, at de ikke falder til og aldrig bliver en naturlig del af samfundet."
Sådan gjorde de Region Midtjylland har stået for at koordinere hele indsatsen med de indiske læger.
Regionen har hyret konsulentfirmaet Expo Consult, der har stor viden om Indien, til at styre rekrutteringsforløbet, mens Roskilde Sprogcenter har tilrettelagt den samlede sprogundervisning i både Indien og Danmark.
Regionen har selv koordineret kontakten til Udlændingeservice og Sundhedsstyrelsen for at få alle papirer, tilladelser og autorisationer i orden.
Og endelig er det også regionen, der har holdt kontakt med de enkelte hospitaler for at afdække deres behov og sørge for kontaktpersoner og mentorer ude på sygehusene. |