Fremmedsprogede medier styrker integrationen

Hvordan får vi tyrkiske indvandrere til at følge med i samfundsudviklingen i Danmark? Det spørgsmål stillede journalisterne Sadi Tekelioglu og Cengiz Kahraman flere gange sig selv i slutningen af 90’erne, mens de arbejdede i Danmark som skandinaviske korrespondenter for en række tyrkiske aviser. Svaret blev 'Haber' – den første dansktyrkiske avis, som Tekelioglu og Kahraman i samarbejde med Politiken begyndte at udgive i 2002.

"Vi oplevede, at herboende tyrkere ikke fulgte med i nyhedsformidlingen. Dengang anslog vi, at 90 pct. af dem hverken læste danske aviser eller så dansk tv. De fik derfor meget få oplysninger om det samfund, de levede i. Derfor syntes vi, at der var behov for en tyrkisksproget avis, som kunne oplyse om, hvad der foregår i Danmark, og skrive om temaer, der optager det tyrkiske indvandrermiljø," fortæller chefredaktør Cengiz Kahraman om baggrunden for udgivelsen af 'Haber'.

Modvægt til konfliktsøgende aviser

Ambitionen for avisen var først og fremmest, at læserne fik større viden om det danske samfund. Stofområdet var derfor nyheder fra Danmark, mens der var meget få nyheder fra hjemlandet. Det var dog ikke den eneste ambition. Initiativtagerne ønskede også at skabe en modvægt til de tyrkiske aviser, som bliver læst af herboende tyrkere:

"De store tyrkiske avisers udgangspunkt er, at indvandrersamfundene skal bevare deres tyrkiske identitet, og at tyrkerne skal beskyttes mod majoriteten i samfundet. Aviserne er meget konfliktsøgende. Og det kan ikke undgå at påvirke indvandrermiljøerne. Vi ønskede derfor at lave en avis, som hverken havde et religiøst eller politisk udgangspunkt, men som upartisk formidlede nyheder og oplyste om danske samfundsforhold, nye love og regler osv.," siger adm. direktør Sadi Tekelioglu. Han forklarer, at det også er baggrunden for, at avisen både dengang og i dag har tilknyttet en socialrådgiver, en pædagog, en læge og en jurist, som giver gode råd og kan svare på henvendelser fra læserne.

Avisen er imidlertid ikke kun en vigtig oplysningskanal. Den fungerer også som en katalysator for integrationen i indvandrermiljøerne:

"Vi bringer løbende positive integrationshistorier – f.eks. om personer, der kan fungere som rollemodeller. Vi har f.eks. skrevet om en kvindelig buschauffør med tyrkisk baggrund. Historien kan være med til at blåstemple buschaufførjobbet som et kvindejob i det tyrkiske miljø – især fordi historien fortælles på tyrkisk. Det giver en anden tryghed. Det er noget psykologisk – læserne tror mere på historien, når den fortælles på deres eget sprog," siger Sadi Tekelioglu.

Fokus på fællesskab og demokrati

De positive erfaringer med 'Haber' i det tyrkiske indvandrermiljø skal nu overføres til andre indvandrermiljøer. Derfor begyndte selskabet bag avisen – Kast Media – i oktober 2007 at udgive den dansk-arabiske avis 'Alkhabar'. Ambitionen for avisen er den samme som for 'Haber', og hvis man skal tro initiativtagerne, er der et stort behov for avisen:

"Der er mange arabisksprogede indvandrere, der ikke taler dansk – bl.a. fordi de er kommet hertil som traumatiserede flygtninge og har svært ved at tilegne sig det danske sprog. De kan få gavn af avisen. Avisen sætter også fokus på fællesskabet og de ting, som indvandrerne har tilfælles. Det er vigtigt, fordi de arabisksprogede indvandrere kommer fra mange forskellige lande og er en uhomogen gruppe," forklarer Cengiz Kahraman og fortsætter:

"Desværre er indvandrerne fra de arabiske lande ikke vant til demokrati. Derfor er der bl.a. ikke tradition for at stemme."

Han ser dog flere tegn på, at mentaliteten blandt nydanskere har ændret sig, så de har mere lyst til at tage aktivt del i demokratiet: "I dag er der mange indvandrere, der stiller op til både kommunal- og folketingsvalg. Ved det seneste folketingsvalg blev der også for første gang valgt to kvinder med indvandrerbaggrund ind i Folketinget," siger Cengiz Kahraman. Han mener også, at det er en myte, at muslimske indvandrere ikke respekterer ytringsfriheden som en af grundpillerne i et demokratisk samfund:

"Vi har bragt interviews med Flemming Rose (kulturredaktør på Jyllands-Posten, der offentliggjorde Muhammed-tegningerne, red.), som opfordrer til, at islam reformeres – og med Bertel Haarder, der anbefaler muslimske indvandrerforældre, at de lader deres børn spise om dagen under ramadanen. Artiklerne har hverken resulteret i kritik eller negative henvendelser fra læserne – tværtimod. Det ser jeg som udtryk for bedre integration," siger Cengiz Kahraman.

Flere fremmedsprogede medier

Selvom det går fremad med integrationen, tror Tekelioglu og Kahraman på baggrund af udviklingen i andre europæiske lande, at der også i fremtiden vil være et marked for fremmedsprogede medier i Danmark:

"I lande som Tyskland og Holland findes der rigtig mange fremmedsprogede aviser og netaviser, der henvender sig til indvandrermiljøerne," siger Sadi Tekelioglu og fortæller, at det ikke kun er i lande, hvor der har været indvandrere i mange år, at fremmedsprogede medier er i fremdrift.

"Et land som Irland har de senere år fået rigtig mange nye indvandrere fra Østeuropa – især polakker. Her er der kommet mange polske aviser, netaviser og radiokanaler. I det hele taget betyder den teknologiske udvikling med internet, satellit-tv osv., at etniske minoriteter har nemmere ved at holde kontakten til deres hjemlande. Det gør, at deres sprog, kultur og vaner vil leve. Det kan man ligeså godt bruge i integrationsøjemed. Jeg tror også, at aviser som 'Haber' vil eksistere om 10-15 år," siger Sadi Tekelioglu.

Læs også artiklen 'Usikkert om nydanskere ser dansk tv'