Er integrationsindsatsen pengene værd?

"De dage er forbi, hvor man kunne følge med i, om integrationsindsatsen virker, ved at se ud af vinduet," siger kontorchef Jacob Eberholst, da NYIDANMARK møder ham for at blive klogere på, hvorfor Københavns Kommune har udviklet et barometer, der skal måle effekten af integrationsindsatsen.

"Tidligere har der ikke været nok fokus på, om integrationsinitiativer virkede. Da Borgerrepræsentationen i 2006 vedtog en ny integrationspolitik, besluttede man derfor, at der fremover skulle være særlig fokus på mål og resultater. Hvis man skulle kunne måle effekten af indsatsen, var det nødvendigt med nye styringsredskaber. På den baggrund udviklede vi integrationsbarometret," fortæller Jacob Eberholst.

Som kontorchef i Beskæftigelses- og Integrationsafdelingen i Københavns Kommune har han været en af drivkræfterne bag udviklingen af integrationsbarometret.

Barometret skal ikke kun dokumentere effekten af integrationsindsatsen, men også være rettesnor for integrationspolitikken i København: "Integrationsbarometret har ingen værdi, hvis ikke man har en politik at knytte det op på. Barometret skal også være med til at sikre, at integrationspolitikken ikke bare bliver et dokument, der ligger i skuffen, men er dynamisk. Det skal danne udgangspunkt for politiske drøftelser af integrationsindsatsen. Det er altså et værktøj, der kan være med til at give både politikere og embedsmænd et overblik over, om indsatsen virker, så man når de fastlagte mål, eller om den skal korrigeres undervejs," forklarer Jacob Eberholst.

Åbenhed kan give øretæver

Det nyskabende ved projektet ligger ikke kun i at styre integrationsindsatsen ud fra mål og resultater – men også i at gøre det med offentligheden som tilskuer. Og åbenhed i forvaltningen kan give øretæver.

Det fandt kommunen ud af, kort efter at integrationsbarometrets første målinger blev offentliggjort

"Integrationsindsatsen i København står stille," lød overskriften, da en stor morgenavis i december sidste år bragte en kritisk artikel om kommunens integrationsindsats.

Ifølge avisen viste målingen, at indsatsen slet og ret var slået fejl. Men avisens dom over den kommunale integrationsindsats er forhastet og ikke helt fair, mener Jacob Eberholst: "De første målinger, som blev offentliggjort, var startmålinger. Målingerne er altså bare udtryk for status før eller kort tid efter, at vores nye integrationspolitik trådte i kraft," siger han.

Det kom dog ikke bag på ham eller politikerne, at offentliggørelsen af de første tal kunne give negativ omtale: "Men det kan ikke være anderledes – det er en kalkuleret risiko. Derfor kan du godt sige, at politikerne var modige, da de besluttede, at målingerne skulle være offentlige og ikke bare bruges som intern ledelsesinformation."

For meget fokus på projekter

Kommunens ønske om større gennemsigtighed i forvaltningen og øget fokus på mål og resultater kommer også til udtryk på anden vis.

Sideløbende med integrationsbarometret har kommunen udviklet en digital projektbank, der indeholder beskrivelser af alle afsluttede og igangværende integrationsprojekter i København. Projektbanken skal give gennemsigtighed, så der ikke sættes identiske projekter i gang. Samtidig kan projektbanken bidrage til, at forvaltningerne i kommunen bliver bedre til at udveksle erfaringer om projekter.

Ifølge Jacob Eberholst har integrationsprojekterne stor værdi, fordi de afprøver nye og alternative løsninger i praksis. Men han mener, at der generelt er for stor fokus på enkeltstående projekter: "Projekter er vigtige for integrationsindsatsen, men de er mere eller mindre ligegyldige, hvis de ikke gennemføres som led i en overordnet integrationspolitik. Du kan billedligt talt sige, at de enkelte projekter er små joller, der sejler rundt på må og få, mens integrationsindsatsen er moderskibet, der udstikker kursen og målrettet sejler fremad," forklarer Jacob Eberholst, mens han tegner små skibe på en blok.

"Det er sådan set fint nok, at pressen bringer historier om diverse vellykkede integrationsprojekter, men for mig at se er de enkelte projekter ikke interessante i sig selv. Det er langt mere interessant, om den samlede integrationsindsats virker," fastslår Jacob Eberholst. Han har også et godt råd til andre kommuner, der har planer om at måle på integrationsindsatsen: "Det kan være meget vanskeligt og ikke mindst dyrt at skulle begynde at opsamle nye tal, der kan dokumentere effekten.

Mit råd er derfor, at kommunerne i første omgang bruger deres eksisterende data.

Så kan man altid på et senere tidspunkt indhente andre data. Det vigtigste er, at man kommer i gang med at måle, om integrationsindsatsen virker."