Projekt Shaqo: Somaliske ildsjæle fra Bazar Vest
Spontanitet, drop-in-kultur og somaliske ildsjæle: Projekt Shaqo har tacklet myter og skaffet job til 55 somaliere i Århus. Metoden har været somaliske rollemodeller, etminimum af sagsbehandling og en pragmatisk tilgang til at få folk i arbejde.
’Shaqo’ betyder ’arbejde’ på somalisk. Og det er lige præcis det, som Projekt Shaqo har været god til: at få somaliere i arbejde. Projektets to somaliske medarbejdere har i løbet af et år hjulpet 55 landsmænd med at få et arbejde. Derudover er yderligere 15 på kursus eller i uddannelse. Og det er ud af de ca. 300, der har besøgt projektets kontor i Bazar Vest i Århus.
Kernen i Projekt Shaqo er en praktisk, uformel og spontan tilgang til det at finde et arbejde. Interesserede kan uforpligtende komme forbi til en snak om jobmuligheder. Projektets filosofi er, at de vil hjælpe somaliere med at finde arbejde, men det er op til den enkelte selv at henvende sig. Derfor har Projekt Shaqo etableret sig i et lille kontor i hjertet af Gellerup-planen i Bazar Vest. Her kan de arbejdssøgende spontant og uden forhåndsaftale dukke op og få en uformel snak om jobmuligheder.
Hjælper ’on the spot’
Gennem en uforpligtende samtale afdækker de ansatte i Shaqo, hvad den arbejdssøgende har af arbejdsønsker og kompetencer. De hjælper interesserede ’on the spot’ med at finde et arbejde ved at søge på f.eks. internettet eller gennem projektets netværk. Derudover hjælper de med at kontakte arbejdsgivere. Man tilbyder også at tage med ud på arbejdspladser til samtale eller tolkning og uddeler gavmildt gode råd og vejledning i forbindelse med eventuelle jobsamtaler.
Et af projektets store fortrin er den ubureaukratiske fremgangsmåde. Ifølge projektets leder Mulki Hussein rammer denne mund-til-mund-baserede tilgang, der foregår nu og her, plet i forhold til den somaliske tankegang og kultur. Det øger samtidig ejerskabsfølelsen hos brugerne og skaber rollemodeller, at projektet er styret af somaliere selv.
Vil vende den negative spiral
Nøgleordene for de projektansatte har været tålmodighed, stædighed og optimisme. Ifølge Mulki Hussein har mange somaliere en negativ opfattelse af deres muligheder, og de er underlagt egne fordomme og myter om mødet med arbejdsmarkedet. Det har derfor været vigtigt for projektet at vende denne negative spiral.
Ligeledes er der blandt mange somali-ere mangel på basal viden om det danske arbejdsmarked. Mulki Hussein fortæller, at de i projektet har gjort meget ud af at fortælle om de uskrevne regler, der er på arbejdspladserne. Det kan være basale ting som at møde til tiden og vise begejstring for sine opgaver.
Projektet har også gjort meget ud af at holdningsbearbejde folk og gøre dem mere målrettede og fokuserede på, hvad de er gode til. Gennem den positive dialog og retorik har projektets medarbejdere formået at give deres landsmænd troen på, at det kan lykkes at få arbejde – og samtidig har de bevist over for arbejdspladserne, at somaliere både er motiverede for at arbejde og rent faktisk også er god og stabil arbejdskraft.
Somaliere står selv bag Projekt Shaqo
Det er somaliske ildsjæle selv, der står bag Projekt Shaqo. Det synes at være en stor del af forklaringen på succesen.
Det er somaliere selv, der står bag Projekt Shaqo. Pengene er søgt af somaliere hos EU’s Socialfond, projektlederen er en somalisk kvinde og projektmedarbejderen en somalisk mand. Dette er en iøjnefaldende forskel fra andre beskæftigelsesprojekter, der er rettet mod somaliere. Og netop det kan sammen med den uformelle tilgang være en væsentlig årsag til projektets succes.
Abshir Hassan er en af de to somaliske ildsjæle, der har været ansat på projektet. Ifølge ham er det noget af en præstation, at det er lykkedes at hjælpe så mange i arbejde – især når man tager de mange fordomme og myter om somalieres arbejdsiver i betragtning. Men ikke alle somaliere er analfabeter og arbejdssky, og det har været en vigtig del af projektet at ændre på det ellers negative billede af somaliere.
”Vores delmål har været at sige til arbejdsgiverne, at somalierne er forskellige mennesker. Bare fordi arbejdsgiveren har dårlig erfaring med én somalier, betyder det ikke, at alle er sådan”, fortæller Abshir Hassan.
Fokuser på gode historier og egne ressourcer
Projekt Shaqo har haft fokus på positiv dialog og retorik. Og netop dette er vigtigt for at få somaliere i arbejde, siger antropologen Christina Bækkelund Jagd.
Projekt Shaqo blev afsluttet med en konference i Århus. Her fremlagde Christina Bækkelund Jagd resultaterne fra sin ph.d.-afhandling, der handler om somalieres motivation og strategier for at komme i arbejde. Og ifølge hende er det især den positive retorik og dialog, der er nødvendig for at få flere somaliere i arbejde.
”Jeg kan konstatere gennem mit feltarbejde, at flertallet af somalierne er meget ivrige for at komme i arbejde. Men samtidig er det langt fra alle, der er aktivt jobsøgende. Mange mangler en tro på, at det kan lykkes og opgiver på forhånd. De har måske hørt gennem deres sagsbehandler eller sproglærer, at deres tørklæde er et problem i forhold til at få et job. Mange er også påvirket af tonen i mediedebatten om indvandrere og flygtninge, som de over en bred kam oplever som meget negativ”, siger Christina Bækkekund Jagd.
Hun anbefaler derfor, at jobkonsulenter, sagsbehandlere og andre aktører fokuserer på de gode historier og somaliernes ressourcer og potentialer – både overfor de ansættende virksomheder og overfor somalierne selv. Dette kan man gøre gennem solskinshistorier, rollemodeller og en mere ’coachende’ tilgang til de jobsøgende, som får brudt deres fordomme og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet.
Læs mere her, hvor Christina Bækkelund Jagd er gæsteskribent.
Flere somaliere i arbejde Ifølge tal fra Danmarks Statistik er andelen af somaliere i arbejde steget markant siden 2006. Andelen af fuldtidsbeskæftigede er nu højere blandt indvandrere fra Somalia end blandt indvandrere med irakisk og libanesisk baggrund. |