SET UDEFRA: Somaliere vil ikke kun være SOSU-assistenter
Somaliere brænder for at finde arbejde, men mange mister håbet i mødet med det danske system. Det mener antropolog Christina Bækkelund Jagd, der har opholdt sig otte måneder blandt somaliere i Danmark.
Af Christina Bækkelund Jagd, antropolog
”Det er lidt som at tigge på gaden.” Sådan siger flere dansksomaliere om kontanthjælp. For faktisk opfatter mange kontanthjælpen som en almisse. Og modsat hvad mange tror, er somaliere bosat i Danmark yderst motiverede for at komme i arbejde. De vil gerne opnå større selvbestemmelse over deres eget liv. Være en positiv rollemodel for deres børn. Økonomiske incitamenter spiller også en rolle.
Groft sagt ser jeg to typiske reaktioner på mødet med det danske samfund hos dansksomalierne. Den ene halvdel af dem, jeg har mødt, søger utrætteligt efter et arbejde og tror på, at indsatsen en dag vil lønne sig. Deres optimisme stammer ofte fra mødet med personer, der personligt har støttet dem under jobsøgningen. Det kan være en dansk nabo, en sproglærer eller en kammerats far.
Den anden halvdel lader til gengæld til at have opgivet arbejdsmarkedet og søger ikke job – til trods for, at de er meget motiverede for at komme i arbejde. Disse personer kender typisk ingen danskere personligt og sjældent andre dansk-somaliere, der er i arbejde.
Sagsbehandlere spiller stor rolle
Resignationen er ikke mindst stor hos kvinder, som af deres sagsbehandler har fået at vide, at det vil være umuligt for dem at få et job, fordi de bærer tørklæde. På trods af sagsbehandlernes formentlig gode intentioner om at formidle, hvordan (dele af) det danske arbejdsmarked virker, får det den uheldige konsekvens, at kvinderne udvikler en stærk overbevisning om, at de på forhånd er ekskluderet fra arbejdsmarkedet.
Desuden tager det modet fra mange kvinder, når de oplever, at de ikke stilles andre muligheder i sigte end at blive social- og sundhedsassistent, selvom deres ønsker går i andre retninger.
Mine anbefalinger
Hvis vi vil støtte disse mennesker i deres kamp for at blive en del af det danske samfund, vil jeg anbefale, at vi:
- Træner sagsbehandlere, jobkonsulenter m.fl. i at coache borgere ved brug af en kognitiv tilgang
- Støtter borgerne i deres egne ønsker til uddannelse
- Tilbyder flygtninge og indvandrere en mentor i det sociale system
Lad mig nøjes med at uddybe det første punkt. Søren Kierkegaard har engang sagt, at man møder et andet menneske ved at forstå, hvad den anden forstår. Jeg vil anbefale, at vi bruger det som tilgang over for folk, der har været ledige i årevis. Udover at vejlede og informere vil det være godt, hvis sagsbehandlere, jobkonsulenter m.fl. også trænes i at indtage en mere coachende rolle. Det kræver tid og ressour-cer. Til gengæld er det ved hjælp af kog-nitive spørgeteknikker muligt at arbejde målrettet med de lediges overbevisninger og tro på egne muligheder og ressourcer.
Som mangfoldighedskonsulent træner og superviserer jeg til dagligt fagfolk i kogni-tive og coachende færdigheder. Min erfaring er, at menneskers manglende tro på egne ressourcer og jobmuligheder faktisk kan opløses og erstattes af mere positive overbevisninger. Og når folk selv tror på det, øges deres motivation for at komme i arbejde – og ikke mindst gøre en indsats for det.
Christina Bækkelund JagdChristina Bækkelund Jagd er antropolog og arbejder som seniorkonsulent hos MHTConsult, hvor hun løser konsulentfirmaets opgaver på integrationsområdet. Hun har netop afsluttet et 3-årigt forskningsprojekt om dansk-somalieres motivation og strategier for at komme i arbejde. I forbindelse hermed opholdt hun sig otte måneder blandt somaliere i Danmark. |
SET UDEFRAI hver udgave af NyiDanmark inviterer vi en gæsteskribent til at give sin vinkel på integrationsindsatsen. Har du et forslag til en kommende skribent, så send en mail til redaktionen på redaktionen@nyidanmark.dk |