Til forsiden

Ny rekrutteringsplan: Familierne skal også falde til

Med regeringens nye rekrutteringsplan har Danmark for alvor meldt sig ind i den globale kamp om at tiltrække kvalificerede hænder og hoveder. Men det er ikke nok bare at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Fastholdelse er ligeså vigtigt. Og her spiller familien til de udenlandske arbejdstagere en nøglerolle.

Babuska-dukkerAt starte på et nyt arbejdsliv i et andet land kan være en stor mundfuld. Også for ægtefællen og børnene, der flytter med. Et vigtigt ben i regeringens handlingsplan er derfor en række nyeinitiativer, der skal sikre, at udenlandske arbejdstagere og deres familier hurtigt falder til og bliver en del af det danske samfund.

Gratis dansk på nettet

Motiverede udlændinge vil ifølge regeringens forslag bl.a. få mulighed for at forberede sig på mødet med deres nye land ved at lære dansk over nettet. I dag begynder danskundervisningen tidligst ved ankomsten til Danmark. Men i fremtiden vil de nye arbejdstagere og deres familier kunne sætte sig til computeren og gå i gang med at lære det danske sprog allerede hjemmefra.

Pakke til hele familien

Et andet forslag er, at de nye arbejdstagere og deres familier fremover vil blive budt velkommen med en såkaldt ’familiepakke’, dvs. en række tilbud, der skal gøre det lettere at være ny borger i det danske samfund.

Pakken kommer bl.a. til at rumme informationsmateriale og tilbud om introduktionsforløb om det danske samfund. På forsøgsbasis vil udenlandske arbejdstagere desuden kunne få tilknyttet en vært, der eksempelvis kan introducere familien til lokalsamfundet og foreningslivet. Børnefamilier vil også få tilbudt information om daginstitutioner, skoler og uddannelser efter folkeskolen.

 

 

Rekrutteringsplan

Regeringens handlingsplan 'Danmark et godt sted at arbejde' indeholder bl.a. følgende integrationstiltag:



Senest opdateret: 17-12-2007
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre