Når først vi har skabt tillid herude ...

"Kontor er nu egentlig så meget sagt”, griner Birgit, der er jobkonsulent i job-patruljen. ”Vi har ikke rigtigt noget udstyr herude endnu. Og lokalet her har vi jo ikke engang alene.”

Vi er i Akacieparken i Valby. I et anneks til Ålholm Skole. Jobcenter København har åbnet et lokalt kontor herude. Tanken er at være tættere på lokalmiljøet og derved at få de mange kontanthjælpsmodtagere herude i tale og hjælpe dem i arbejde.
I lokalet står et par enkelte borde, nogle computere, der ikke er sluttet til, og et bordfodboldspil. Spillet og computerne tilhører Plus 17, en ungdomsklub for unge over 17, der deler kælderlokalet med jobpatruljen.

Men på trods af de ydre rammer er Birgit godt tilfreds. Hun er nemlig med i en succeshistorie, hvor det er lykkedes at få en større gruppe – især somaliske – kvinder i arbejde. Metoden har været tålmodighed, tillidsopbygning og netværk, og efter et halvt år har arbejdet vist sig at bære frugt. Det er således lykkedes for medarbejderne i det lille kælderlokale at få flere meget tunge ledige i job – og endnu flere i aktivering.

Startede på en blomstret sofa

”Vi havde godt nok en lidt hård fødsel med projektet herude. Der var stor politisk opbakning til projektet, der gik ud på at åbne lokale jobkontorer i fire belastede områder i København med mange kontanthjælpsmodtagere. Men der var ikke rigtig nogen penge, og vi manglede det meste. Faktisk startede vi på en blomstret sofa i en lejlighed. Siden har vi da heldigvis fået lokalet her sammen med ungdomsklubben”, siger Birgit Brøndum.

Det var ikke kun de fysiske rammer, der var problematiske i begyndelsen. Det var også svært at gribe situationen an og rent faktisk komme i kontakt med folk.

”I et område som det her er der en masse skepsis over for de offentlige myndigheder. Man er vant til at blive mistænkeliggjort og sat i alle mulige mærkelige aktiveringstilbud. Så i starten levede vi en ret stille tilværelse herude, og det var et stort arbejde at blive accepteret af lokalbefolkningen. Vi fik en liste fra kommunen med cpr-numre på kontanthjælpsmod-tagere, som vi bad om at møde op i vores jobkontor. Desværre gav det ikke det store resultat”, fortsætter Birgit.

Hodan satte gang i det hele

Gennembruddet for jobkontoret i Akacie-parken kom først, da Hodan dukkede op. Hodan er en ung somalisk kvinde på 31 år, der en dag mødte op på kontoret. Hun havde hørt om projektet og ville gerne have hjælp til at finde et arbejde.

”Hodan var den første, der henvendte sig uopfordret til os, og hun var den første, som vi hjalp i job. Hun var meget motiveret og ville meget hellere arbejde end at være på kontanthjælp. Og hun en sej pige, der har passet hjem, mand og fire børn, så hun har masser af kompetencer”, siger Birgit med et smil.

Jobkontoret hjalp Hodan med at få et vikariat på et plejehjem. Plejehjemmet havde tidligere kontaktet jobkontoret og mindet om, at de manglede afløsere til sommerperioden – og her passede Hodan perfekt ind.

Efter jobkontoret havde fået kontakt til Hodan, gik det pludselig stærkt. Der gik ikke lang tid, før Hodans veninde også henvendte sig. Og herefter kom der flere og flere henvendelser fra især somaliske kvinder.

”Vi oplevede næsten en folkevandring af somaliere fra området, der gerne ville ind på arbejdsmarkedet. Og de er topmotiverede og meget kompetente. Mange af dem har mange børn og måske en syg mand, og alligevel vil de for alt i verden i job. Vi har simpelthen knippelgo’ arbejdskraft herude”, griner Birgit.

Tillid og netværk er det vigtigste

Generelt handler det om tid og tålmodighed for Birgit Brøndum og hendes kolleger, for netværk og tillid opstår ikke af sig selv:
”Vi skal være tæt på beboerne og langsomt få deres tillid. I Akacieparken har vi gjort det ved at bruge de netværk, der er herude. Kvinderne taler med hinanden, og når én er kommet i arbejde, kommer deres veninder også til. Når de kan se, at vi gør en forskel og er der for deres skyld, er de meget åbne over for os. Det var det, vi oplevede med Hodan.”
Det er vigtigt for jobkonsulenterne, at de kan bidrage med helt konkret hjælp til beboerne og give dem en hjælpende hånd. Det kan f.eks. være at hjælpe med en jobansøgning eller at få kontaktet en potentiel arbejdsgiver.
”Primært er vores målgruppe kontanthjælpsmodtagere, men også andre dukker op for at få hjælp. Vi holder åben rådgivning en dag om ugen, hvor alle kan dukke op – og det er uden, at vi behøver at lave en masse papirarbejde og administration. Ellers kan det nogle gange være en skæv balancegang, at vi både er en konkret hjælp og sagsbehandlere på samme tid”, slutter Birgit Brøndum.

Vi vil gerne arbejde

Hodan Elmi var den første, som fandt arbejde gennem det nye jobkontor i Akacieparken. Hun stråler over sit job og siger, at hun langt hellere vil arbejde rigtigt end bruge år på en lang uddannelse eller aktivering.

Hodan er et levende symbol på succesen i Akacieparken. På trods af Ramadan-træthed, arbejde og fire børn har hun fundet tid til at møde op for at fortælle om sin vej ind på arbejdsmarkedet. Og hun er bestemt heller ikke hvem som helst for det nye jobkontor – faktisk var hun den første, de hjalp i arbejde herude, og det er både hun og de to jobkonsulenter synligt stolte af.

Birgit Brøndum omfavner Hodan hjerteligt, da hun dukker op til interviewet. ”Godt at se dig, lille skat”, siger hun med tydelig omsorg i stemmen. Hodan er også glad og skinner bag sine brune øjne.

”Vi somaliere er trætte af aktivering”, siger Hodan. ” Vi vil i rigtigt arbejde og lave noget, der betyder noget. Jeg vil hellere gøre rent for 115 kroner i timen end at bruge flere år på en uddannelse. At få et rigtigt arbejde er vigtigere for os.”

De gamle var meget glade for Hodan

Det var Birgit, der gik helt konkret til værks, da Hodan dukkede op på kontoret.

”Vi kontaktede Kiddy ude på plejehjemmet Benediktehjemmet, og hun gik med til at give Hodan et tre-måneders vikariat sidste sommer. Det var et rigtigt, ordinært arbejde, og Hodan gjorde det virkelig godt. De gamle på plejehjemmet var meget glade – også Kiddy”, siger Birgit Brøndum og ser indforstået på Hodan.

Efter vikariatet var Kiddy blevet så sikker på Hodans evner, at hun opfordrede hende til at tage en uddannelse. Så nu har hun taget en et-årig uddannelse som hospitalsserviceassistent. Det har ført til et fast job på plejehjemmet Kirsebærhaven i Valby, hvor hun går til hånde især i køkkenet. Og det er et job, som Hodan er virkelig glad for.