Når hjernen går i selvsving
Ved traumer låser hjernen sig så at sige fast og reagerer uden om bevidstheden. Derfor kan det for den traumatiserede være svært at finde rundt i tid, sted og mening – og derfor er det også svært at tilegne sig sprog og sætte ord på følelser.
Traumatiserede flygtninge oplever, at de ikke kan finde hoved og hale i tingene. At de ikke kan tilegne sig et nyt sprog, selvom de gerne vil. Og at tidligere oplevelser vender tilbage igen og igen efter mange år. Det skyldes den måde, vores hjerne bearbejder livstruende situationer på og gemmer informationerne. Det forklarer Michael Stubberup, der arbejder med rehabilitering af traumatiserede hos Synergaia:
”Det er vigtigt at huske, at det er følelser, der skaber et traume. Det er bundet til perception og de sansemæssige oplevelser, der udløser følelser. Når man oplever livstruende situationer reagerer hjernen på, om man skal flygte eller kæmpe – og det sker uden om bevidstheden. Ved traumatisering bliver den del af hjernen, der hedder Amygdala, sat i konstant alarmberedskab og reagerer dermed overdrevet på ellers ufarlige sanseindtryk. Amygdala er hjernens scannings- og alarmcenter, som tager sig af at lagre erfaringer omkring voldsomme følelser, der udløser frygt for livet – altså alle former for angst, der handler om flugt eller kamp.”
Tid, sted og rum hænger ikke sammen
Når Amygdala går i alarmberedskab sker der en umiddelbar dæmpning af de processer, der har at gøre med tid, sted og mening. Ved traumatisering har man derfor svært ved at finde hoved og hale i, hvad der foregår. Man har ganske enkelt svært ved at få tid, sted og mening til at hænge sammen. Samtidig har man svært ved at sætte ord på tingene, og så længe hjernen er i alarmtilstand, dæmper den evnen til at bruge sproget. Derfor har traumatiserede flygtninge meget svært ved at lære nye sprog.
”Det er vigtigt at huske, at traumer påvirker hele mennesket. Det er ikke primært noget, der kun sidder i følelserne. Traumer påvirker kroppen, følelser og den måde man strukturerer sine tanker på. Man får svækket sine evner til at indgå i relationer med andre mennesker og evnen til at passe på sig selv. Derudover mister man evnen til at forudse og strukturere sit liv, så man undgår situationer, hvor det hele genkaldes”, fortæller Michael Stubberup.