Svært at være ung i et monokulturelt land

Danmark er et dejligt land. Men det har været svært at vokse op i et land, der er så monokulturelt. Jeg har savnet interkulturelle kompetencer hos lærere. Og har været træt af at skulle retfærdiggøre, hvorfor jeg ikke kunne deltage i bestemte sociale aktiviteter, fester, udflugter af kulturelle årsager. Denne manglende forståelse og ikke mindst indsigt i andre kulturer har gjort, at jeg ligesom mange andre nydanskere har fundet på andre ’almindelige’ undskyldninger, for at dække over, hvorfor jeg ikke kunne deltage. Det munder ud i social isolering, da ens manglende deltagelse ofte kan tolkes som manglende interesse.

Sådan var det ikke under et studieophold i USA. Der oplevede jeg, hvor åbne, fordomsfri og interesserede i forskellighed amerikanerne er. Da jeg kom hjem og bladrede mine fotoalbums igennem, var de fyldt med billeder af mennesker med baggrund i vidt forskellige lande og kulturer. Og det savner jeg i Danmark. For vi er gode til at holde os til os selv og vores egne grupper. Og det er en skam. For man bliver kun klogere på sig selv og på hinanden, når man blander sig, taler sammen og lærer af hinandens kulturer.

Efter jeg kom hjem, havde jeg ligesom i USA lyst til at være med i fællesskaber og foreninger, men kunne ikke finde nogen. Jeg prøvede at søge på google på ’unge nydanske kvinder’, men de eneste hits, jeg fik, var artikler om undertrykte kvinder med tørklæde, der ikke gad uddanne sig eller arbejde, eller om tvangsægteskaber.

Er vi virkelig sådan, tænkte jeg. Er jeg virkelig bare en undtagelse?

Så startede jeg Facebookgruppen FUNK for unge nydanske kvinder. Og fandt hurtigt ud af, at jeg ikke er alene. Til vores første arrangement i FUNK mødte jeg rigtig mange piger ligesom mig: De er ikke undertrykte og uuddannede, men klarer sig godt, har taget en uddannelse og sidder i gode stillinger. Og i dag er FUNK vokset til den første landsdækkende forening for unge nydanske kvinder med flere hundrede medlemmer.

Vil gerne gøre en forskel

Vi er trætte af det stereotype billede, der bliver tegnet af os i medierne og af visse politiske partier. Men i stedet for at sidde passivt tilbage har vi valgt selv at være aktive og stå frem. For hvis man gerne vil have integration, må man starte med sig selv.

Og der er rigtig mange af vores medlemmer, der gerne vil engagere sig i samfundet og gøre en forskel, men bare ikke har vidst, hvordan de skulle gribe det an. Og mange – inklusiv mig selv - har aldrig været aktive i foreninger før. Blandt andet fordi de ikke har kunnet tage med til diverse fester og arrangementer. Det kan de til gengæld i FUNK, som er en forening, der tager hensyn til kulturel forskellighed, hvilket bl.a. vil sige, at der ikke bliver serveret alkohol til festerne.

Jeg har valgt at være aktiv og engagere mig i samfundet - og det er der rigtig mange andre unge nydanske kvinder, der også gerne vil – så længe vi giver hinanden plads til kulturel forskellighed og ser forskellighed som noget positivt.