Sækkestole og spil skal hindre frafald

’Sølvamalgam fordele’ siger et kort på bordet. ’Sølvamalgam ulemper’ siger et andet. Et tredje siger ’Sølvamalgam sikkerhedsregler’.

Mellem de i alt otte kort ligger en bunke andre kort med bagsiden opad. Helena på 16 år trækker et af dem.

”Det er billigt at anvende,” læser hun op fra sedlen.
”Det er en fordel,” siger Helena straks og lægger sin seddel oven på sedlen med ’fordele’.

For de kommende klinikassistenter på Center for Erhvervsrettet Uddannelse Herning (CEU) er det vigtigt at vide alt om sølvamalgan. Det er nemlig den legering af kviksølv, man bruger i tandfyldninger. Og der er masser af teori, der skal være på plads, inden eleverne må øve sig i skolens klinik. Men teorien kan være svær at forstå, hvis man blot læser den i en bog eller lytter til lærerens enetale fra tavlen.

”Jeg er meget bedre til at huske det hele, når jeg kan røre ved de her sedler og lægge dem i forskellige bunker,” fortæller Helena, da hun har afsluttet det lille spil. Det er hendes lærer Ulla Britt Sandfeld Olesen, der har lavet spillet for at koble teori, ord og bevægelse sammen. Nogle lærer nemlig bedst ved at røre, andre ved at høre, nogle tredje ved at gøre og andre igen ved at se, fortæller hun. Derfor skal der være plads til, at alle kan lære på forskellige måder – ellers risikerer man hurtigt, at eleverne falder fra.

Skal forhindre frafald

Og netop frafald er et stort problem på erhvervsuddannelserne – især blandt nydanske unge, hvor seks ud af ti falder fra. Derfor har CEU Herning sammen med Fastholdelseskaravanen, der er et samarbejde mellem Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet, sat gang i en række initiativer, som skal hindre frafald. Et af dem går ud på at kompetenceudvikle lærere til at undervise med udgangspunkt i elevernes personlige læringsstile – en metode, der blev landskendt i tv-programmerne ’PlanB’ og ’Skolen’. Her oplevede deltagerne en markant faglig forbedring, når lærerne tog hensyn til, at den enkelte tilegner sig læring på vidt forskellige måder.

”Mange af vores tekniske uddannelser har en stærk teoretisk bund. Og for mange af vores elever er det altså ikke nemt lige at sætte sig ned og bare læse eller lytte til læreren. På en erhvervsskole som vores skal der andre midler til – og især for de tosprogede, som oven i købet kan have sproglige barrierer,” fortæller Kirsten Sand, der er vejledningschef på CEU Herning og viser rundt blandt de kommende klinikassistenter.

Derfor er de fem lærere på klinikassistentlinjen gået i gang med at arbejde med elevernes læringsstile. Med sparring og inspiration fra læringsstilsekspert Svend Erik Schmidt afprøver de nye metoder i den ellers tunge teoriundervisning. Det betyder blandt andet, at alle eleverne får kortlagt deres personlige læringsstil, når de starter, og at der pludselig indgår spil, hovedtelefoner og billeder i et hidtil ukendt omfang i undervisningen.

Hovedtelefoner og sækkestole

De personlige læringsstile afspejles tydeligt i klasseværelset ved siden af skolens øvelsesklinik. Her sidder eleverne spredt rundt i lokalet og lærer pensum på hver sin måde. En sidder således med en bog og læser, mens en anden sidder henslængt i en sækkestol med hovedtelefoner på og kigger ind i en computerskærm. Al undervisningsmaterialet er nemlig indlæst, så eleverne kan få det læst op, hvis de har brug for det, forklarer Kirsten Sand.

”Det er nu ikke fordi hun er doven. Det er fordi hun lærer bedst sådan. For bare få år siden ville man aldrig se en elev sidde i en sækkestol, når hun skulle lære noget. Det ville blive betragtet som useriøst. Men nogle elever kobler helt fra, hvis de skal sidde ved et traditionelt skolebord,” fortæller vejledningschefen.

Punktopstillinger eller smart layout

Arbejdet med læringsstile betyder også, at eleverne har stor frihed til at vælge, hvordan de helst vil lære et givent emne. Det er tydeligt denne mandag eftermiddag, hvor eleverne i et andet lokale netop har taget hul på et gruppeprojekt, som skal løbe de næste fire uger. Her skal de nå omkring en række forskellige emner om blandt andet ’brug af handsker’ og ’sølvamalgam’, men det er op til eleverne selv at bestemme, hvordan og i hvilken rækkefølge, de vil lære tingene. Samtidig har eleverne modtaget det skriftlige oplæg til projektet i to formater: Et med traditionel tekst med punktopstillinger og et andet med smart layout, bobler og pile.

”Indholdet er præcis det samme i de to oplæg. Men nogle kan bedst forholde sig til en klassisk tekst, mens andre bedre kan forholde sig til noget mere visuelt,” forklarer Ulla Britt Sandfeld Olesen.

I en af grupperne har de tre piger Fatima, Mirella og Zainab fundet sammen – både fordi de arbejder godt sammen, og fordi de har det sjovt, griner de. De har valgt den farvestrålende instruktion og arbejder nu med hygiejne og brug af handsker.

”Vi kan egentlig godt lide at røre ved tingene. Og så er det fedt, at vi kan se målet for vores arbejde,” siger Fatimah. Hun kan bedst lide skolen de to-tre gange om ugen, hvor der er praktisk undervisning inde i klinikken blandt tandlægestole, stærke lamper og et plastichoved med åben mund. Her får hun og de andre lov til at prøve det reelle arbejde med at assistere en tandlæge – og her skal den vigtige teori selvfølgelig være på plads.

Det er ok at skære ud i pap

Ideen om læringsstile gør op med, at tavleundervisning og læsning er den eneste måde at lære på. Og det kan gavne mange af de tosprogede, der er i fare for at falde fra på erhvervsskolerne, mener ekspert i læringsstile Svend Erik Schmidt.

“Øv, det ligner folkeskolen.”

Sådan tænker mange, især nydanske, elever, når de er startet på en erhvervsuddannelse. De er skoletrætte og har glædet sig til en praktisk uddannelse med konkrete opgaver – hvad enten det er som automekaniker, tandklinikassistent eller elektriker. Men før de for alvor kan komme i gang med det praktiske, skal de igennem en del teori med svære ord og begreber. Og her står de af, når de passivt skal modtage lærerens visdom gennem tavleundervisning og tunge bøger. Resultatet er, at et stort antal nydanskere hvert år falder fra på erhvervsskolerne, fremgår det af tal fra Integrationsministeriet.

Men det kan fokus på elevernes personlige læringsstile være med til at ændre, mener Svend Erik Schmidt, der er ekspert i læringsstile.

”Vi kan være med til at nedbryde den tykke mur for læring, som mange af de her elever oplever. Mange har en forforståelse af, hvad en skole er, og det vil vi gerne lave om på. Samtidig vil vi øge elevernes bevidsthed om, hvordan de lærer bedst. Så de tænker: ’Der er ikke noget i vejen med mig.’”

Svend Erik Schmidt er blandt andet kendt fra TV2-programmet ’Skolen’. Her hjalp han en hel folkeskole med at forbedre dens resultater ved at arbejde bevidst med børnenes personlige læringsstile. Og nu er turen kommet til erhvervsskolerne, hvor han vurderer, at undervisning efter læringsstile virkelig kan gavne de mange bogligt svage elever.

Røre og gøre

Ideen med læringsstile er, at traditionelle undervisningsformer ikke nødvendigvis er bedst for alle. Hvor klassisk undervisning fokuserer meget på at se og høre, skal man ifølge Svend Erik Schmidt også huske de elever, der lærer bedst ved at røre eller gøre. Det kan f.eks. være igennem spil, hvor eleverne kobler et svært ord sammen med en konkret bevægelse. Eller når en elev kan slappe af og få undervisningsmaterialet læst op i stedet for at sidde på en skolestol og læse i en bog.

Ifølge Svend Erik Schmidt har læringsstile en særlig fordel, når det gælder tosprogede elever:

”Hvis man har problemer med sproget, kan auditiv og visuel indlæring hjælpe på forståelsen. Her kan man visualisere sine pointer med billeder og praktiske øvelser.”

Samtidig kan en anerkendelse af elevernes forskellige læringsstile bidrage til at forhindre frafald. Men det er vigtigt, at alle læringsstile bliver anerkendt som ligeværdige:

”Eleverne kan i starten føle sig dumme, når tingene bogstaveligt talt skæres ud i pap. De skal lære, at det er helt ok at lære på den måde. Så får de gode resultater. Og gode resultater er med til at fastholde eleverne. Det er motiverende, når de oplever, at de faktisk kan lære den svære teori. Og det får dem til at blive på uddannelsen,” vurderer Svend Erik Scmidt.