‘Jeg får alligevel ikke lov’

Tvangsægteskaber, æresdrab og genopdragelsesrejser kan blive yderste konsekvens af generationskonflikter i nydanske familier. Heldigvis går det sjældent så galt, men alligevel oplever alt for mange nydanske børn og unge, at de ikke kan tale med forældrene om vigtige emner som kærester, venner eller ungdomslivet generelt. Derfor har Børns Vilkår gennem de sidste tre år i projektet ’Etnisk Rådgivning’ fokuseret på at klæde børn og unge på til at tage dialogen, før det bliver til konflikter. Projektet, der er finansieret af Integrationsministeriet, er netop afsluttet.

”Vi skal have formidlet til de unge, at det er okay at søge hjælp og rådgivning hos nogen, man ikke kender, og samtidig få dem til at turde tage dialogen med forældrene,” fortæller Camilla Carlsson, der var projektleder på projekt ’Etnisk Rådgivning’.

Dette bekræfter cand.mag. Tina Holm Johansen, der har skrevet speciale om projektet:

”I de nydanske familier, jeg har interviewet, har tendensen været, at man ikke har tradition for at tale om problemer uden for familien. Og samtidig har man ikke tradition for dialog om teenageproblemer”.

Som en del af sin research har Tina Holm Johansen interviewet en lang række unge. En af dem udtaler:

”Jeg synes ikke, man skal snakke med andre – især ikke, når det er fremmede mennesker, og især ikke familieproblemer. Det, synes jeg, skal blive i familien. Jeg ville i hvert fald fortryde, hvis jeg gjorde det.”

Derfor er det vigtigt med initiativer, der gør børnene opmærksomme på, at de kan få rådgivning.

Forældrene skal være trygge

Ét af stederne, hvor børn og unge kan få rådgivning, er hos Børns Vilkårs telefonrådgivning. Her kan alle – uanset baggrund – anonymt ringe ind og tale med en voksen om deres problemer.

Når nydanske børn og unge ringer, er det tit deres problemer med at tale med forældrene, der er i centrum.

”Det handler ofte om det, som de unge ikke må, og som deres danske kammerater gerne må – om at gå til fester, tage på lejrskole og have kærester,” fortæller Signe, der hver uge sidder klar som frivillig ved telefonen i Børns Vilkår.

Som anonym telefonrådgiver er det Signes opgave at hjælpe de unge med selv at løse deres problemer - hun kan ikke løse dem for dem. Ofte er Signes råd, at de unge skal tale med deres forældre. Og her er svaret tilbage næsten altid: ”Det er lige meget, jeg får alligevel ikke lov”.

Det gælder især for pigerne og særligt, når det handler om at have en kæreste eller bare en drengeven.

Men også her står Signe fast på, at dialog er vejen frem. Det handler om at få forældrene til at føle sig trygge ved det, som deres børn laver – om det så er lejrskole eller fester. Hun opfordrer derfor altid de unge til at fortælle forældrene sandheden – eller alternativt at snakke med andre i familien, som måske har nemmere ved at tale med forældrene.

”’Ellers ender det bare med, at pigerne lyver og har kærester i smug. Samtidig føler de unge piger sig ofte overvåget og fortæller, at der er en sladderkone på hvert et gadehjørne. Det betyder igen, at de ikke stoler på nogen voksne, når det kommer til kæresteriet eller bare venskaber mellem drenge og piger.”

Og det er her, at risikoen for egentlige konflikter ligger: Når forældrene opdager, at børnene lyver eller har en kæreste i smug. ”Jeg tror på, at hvis de unge bliver ved med at snakke med deres forældre om det, de gerne vil, så skal der nok ske en ændring – også selvom den ikke ligger lige om hjørnet,” siger Signe.

Rådgivning på tomandshånd

Som led i projektet har Børns Vilkår også sat fokus på dialog mellem børn for at styrke deres evne til senere at håndtere konflikter – hvad enten det handler om konflikter mellem børnene selv eller deres forældre.

Derfor har deres skoletjeneste turneret rundt til folkeskolens ældste klasser med oplægget ’Ali og Julie er kærester’. Formålet er at åbne børnenes øjne for, at det er vigtigt at tale sammen. Både for at børnene skal lære at forstå hinanden bedre, men også for at de bedre kan forstå deres egen familie. Det er nemlig ikke kun vennerne, men også familien, man skal tale med om de svære emner som kærester og ægteskab. Og det er vigtigt at gøre det tidligt, før der opstår konflikter.

Efter oplæggene, hvor klassen har diskuteret problemer både opdelt i drenge og piger og efterfølgende samlet, sidder de to oplægsholdere til rådighed. Hvis nogen har behov for eller lyst til det, er der mulighed for at komme enkeltvis eller flere sammen og snakke videre.

”Vi får fortalt dem, at de kan få hjælp og rådgivning, hvis de har brug for det. Det er muligvis noget, de er skeptiske overfor. Men jeg tror på, at når de får sat et ansigt på, vil de have nemmere ved at ringe, hvis de har brug for hjælp,” fortæller Morten Warming, som er én af oplægsholderne fra Børns Vilkår.

Personligt ser projektleder Camilla Carlsson skoletjenestens oplæg som den største succes i projektet. Både fordi børnene er blevet klædt på til bedre at omgås hinanden, og fordi de har styrket forståelsen for, at alle familier er forskellige:

”Vi er nået ud til rigtig mange børn og har sat en masse refleksioner i gang hos både etniske minoriteter og etnisk danske børn. Vi har fået sat fokus på, at det kan være svært at vokse op med normer i familien, der er meget anderledes end dem, man møder i det omgivende samfund, i skolen og hos kammeraterne”.

Fremover vil ‘Ali og Julie er kærester’ være at finde som en fast del af skoletjenestens repertoire hos Børns Vilkår.