Integration på greenen

“Unge mand, her går vi ikke bare ind over græsset.”

Sådan lød det fra et medlem i Odense Golfklub, da en ung spiller med indvandrerbaggrund en dag var på vej til golfundervisning. Han havde travlt og tog derfor en smutvej over græsplænen lige foran klubbens terrasse. Her sad det ældre medlem med et glas rødvin og ville med et glimt i øjet gøre opmærksom på en central regel i klubben: At man her skal passe meget på græsset.

I Odense Golfklub møder man ikke kun gråsprængte mænd fra byens finere kvarterer. Også syv unge drenge og piger fra Somalia, Tyrkiet og Vietnam begiver sig hver uge ud på græsset med driver, putter og drømmen om et hole-in-one. Og det er et sjældent syn i en sportsgren, hvor de færreste udøvere har hjemme i Vollsmose og andre udsatte boligområder.

De nye etniske medlemmer er da heller ikke dukket op helt af sig selv. De er resultatet af et samarbejde mellem Odense Golfklub og initiativet Get2sport, der arbejder på at styrke børn og unge i udsatte boligområder gennem sport. Klubben ønskede at tilbyde en række nydanske unge et gratis medlemskab for derigennem at øge de unges kendskab til sporten – og samtidig give dem mulighed for at opbygge et andet netværk end det, de har i forvejen.

Projektet vender tankegangen fra normale integrationsprojekter på hovedet: Hvor det ofte er unge, der er kommet ud i problemer, der bliver ’belønnet’ med ekstra tilbud og opmærksomhed, vælger man her at præmiere en gruppe almindelige unge. Målet er at gøre dem til rollemodeller i lokalområdet og på den måde vise andre unge, at det godt kan betale sig at passe sin skole og sine lektier:

For Troels Mansa, der er daglig leder af Get2sport, lød det samtidig spændende at få en ny sportsgren på banen:

”Det er jo som regel fodbold og basket, som de unge kaster sig over – det er noget, de kender fra deres venner. Men golf kan give de unge noget, som de andre sportsgrene måske ikke kan, bl.a. et helt andet netværk, end de normalt vil få.”

Øjeblikkeligt talent

Da de syv unge nydanskere en lun augustdag sidste år mødte op i klubben, var de da også både spændte og nervøse. Det var noget ganske nyt for dem at stå linet op med golfkøller, klar til at slå deres første slag – og de følte sig ikke helt hjemme med deres hængerøvsbukser og omvendte kasketter blandt golfsko og poloshirts.

Og netop kulturmødet er vigtigt i Odense Golfklub, forklarer golfmanager Hans Henrik Burkal. For ham handler det om at få kulturerne til at mødes, selvom der er nogle regler og en dresscode, der skal overholdes.

”For det første skal man overholde reglerne her. Og når det kommer til hængerøv og hullede bukser, så er det altså ikke dresscoden her. De må trække bukserne op. Hvis de havde dyrket karate, havde de jo heller ikke fået lov til at dukke op i golfsko og shorts”.

Alligevel er Hans Henrik Burkal mere end tilfreds med at have fået de unge med i klubben:

”Det er godt med et frisk input og noget andet at se på end det, vi plejer. Og så er der rigtig meget potentiale i de unge, og nogle af dem er godt nok nogle talentfulde knægte!”

For eksempel kom det noget bag på de garvede medlemmer af klubben, da en af de unge udviste usædvanligt talent for den nye sport allerede på en af de første træningsgange. Her ville instruktøren først imponere de nye spillere med et slag på 150 meter efterfulgt af en kommentar om, at det ville tage mange års øvelse at nå så langt. Overraskelsen var derfor stor, da en af de unge nydanskere efterfølgende slog til sin kugle, som fløj næsten 200 meter.

9 huller er næste mål

De unge spiller nu golf hver onsdag. Her mødes de i samlet flok, hvorefter de først får en times træning med en professionel instruktør, og siden to timer med frivillige fra klubben. Samtidig er tre af de unge blevet så begejstret for sporten, at de i sommerferien fik lov at låne klubbens golfudstyr, og derpå selv tog ud til klubben for at træne op til tre gange om ugen. De tre unge træner nu sammen med klubbens juniorspillere.

Næste skridt for de unge nydanske golftalenter er at bestå en teoriprøve og en baneprøve, så de kan få lov at bruge 9-hullersbanen. Samtidig er målet, at de unge får arbejdet deres starthandicap ned fra 72 til 54, så de kan spille på andre baner end den i Odense.

”Det bliver spændende, om de kan gøre det. Men det tror jeg nu godt, de kan. Og så skal de med en tur til Fåborg, hvor de vil opleve en ganske anderledes bane, som er meget kuperet og byder på andre golfmæssige udfordringer,” fortæller Henrik Burkal.

Selcuk drømmer om blåt bagmærke og studiejob

17-årige Selcuk var ikke med fra starten, da Odense Golfklub for et år siden søsatte et utraditionelt integrationsprojekt: Da gav de en flok nydanske unge fra udsatte boligområder tilbud om medlemskab. Men da en ven i sommer spurgte Selcuk, om ikke også han ville være med, slog han til. Og det har han ikke fortrudt siden. Han har allerede lært mange nye udtryk, og når ord som chip, pitch fork, driving range og forgreen flyver rundt, kan det være svært for en ikke-golfkyndig at følge med. Samtidig er han på ganske kort tid blevet en af de bedste på holdet.

”Jeg glæder mig rigtig meget til, jeg får det blå bagmærke, så kan jeg nemlig komme ud og ’gå huller’,” fortæller Selcuk, der dog allerede har prøvet kræfter med den rigtige bane. En af pigerne i klubben spurgte nemlig, om han ville med ud og gå nogle huller. Han vidste bare ikke, at man som ny, uprøvet golfspiller ikke bare kan give sig i kast med en rigtig bane uden et bevis.

”Jeg troede godt, jeg måtte. Jeg ville jo rigtig gerne ud på banen, så vi spillede, og det var meget fint, selvom hun var bedre end mig. Det var først bagefter, jeg fandt ud, at jeg ikke måtte. Jeg fik en lille skideballe fra manageren, men det var det værd. Og når jeg får adgang til 9-hullersbanen vil jeg spørge hende, om hun vil med ud igen,” siger Selcuk.

For det unge golftalent handler det således først og fremmest om at spille golf. Men han har også et håb om, at netværket i golfklubben måske kan gøre det lettere at finde et studiejob. Han bliver nemlig snart 18 år, og så kan han ikke længere arbejde på det lager, hvor han er nu.