Holstebro vil nytænke integrationen

Hærværk. Indbrud. Børnehavebørn, der leger gangstere og kan udpege tyvekoster, når de er på tur. Man skulle tro, det var Harlem. Men det er Holstebro. Gennem det seneste halvandet år har den jyske provinsby oplevet stigende problemer med en gruppe marginaliserede unge. Og nu er de store brødres adfærd begyndt at smitte af på de mindre søskende. I en grad så man i en af byens børnehaver har haft politiet ude til en præventiv snak og har valgt at gemme selv smørrebrødsknivene væk.

Det er noget, som kommunen er i fuld gang med at tage hånd om. Derfor valgte man også straks at slå til, da Integrationsministeriet i foråret opfordrede landets kommuner til at søge om at indgå partnerskab med ministeriet. Projektet går ud på, at ministeriet de kommende fire år vil arbejde tæt sammen med seks udvalgte kommuner om at bremse marginalisering af unge. Og Holstebro er en af de kommuner, der er indledt forhandlinger med.

Der har fra start af været stor opbakning til projektet hele vejen rundt i kommunen:

”Alle klapper i hænderne - lige fra skoleledere over pædagoger til borgmesterkontor. I øjeblikket laver vi en masse brandslukning. Men det er ikke svaret. Svaret er derimod forebyggelse – og det ved alle. Så vi glæder os til at smøge ærmerne op og gå i gang,” siger SSP-koordinator Jon A. Jørgensen.

Især i Børn- og Ungeforvaltningen er forventningerne store:

”Vi har ikke opfundet de vise sten – og forventer heller ikke at gøre det. Men vi tror, at vi gennem samarbejdet kan udvikle nogle redskaber, vi ikke har i dag. Og gøre tingene på en måde, som vi slet ikke har tænkt på i dag,” udtaler børn- og ungedirektør Bent Østergaard Hansen.

Træt af brandslukning

For Holstebro Kommune kan målsætningen for projektet formuleres ganske kort: Fremover skal mange sager aldrig ende på sagsbehandlerens bord, idet de allerede er taget i opløbet. Som i mange andre kommuner er det ikke altid sådan i dag – heller ikke i den jyske provinsby, hvor en stigning i ungdomskriminaliteten har gjort, at man på det seneste har måttet løbe ekstra stærkt hos det lokale SSP.

”Hvorfor er der ikke nogen, der har set disse vrede, unge drenge i vores systemer før og grebet ind? Der må da have været nogle professionelle, der har set dem før. Hvorfor popper de lige pludselig op?” undrer SSP-koordinator Jon A. Jørgensen, der er en af de bærende kræfter bag kommunens ansøgning, sig.

Baggrunden er, at han som SSP-koordinator gennem det seneste halvandet år har været vidne til, hvordan en gruppe unge mellem 16-18 år har bevæget sig længere og længere ud ad en kriminel løbebane. Og det gør ham ondt at se – både på det menneskelige og rent samfundsøkonomiske plan:

”Vi er efterhånden nået et punkt, hvor det er blevet meget tungt at arbejde med disse drenge. Og selv om vi gør en kæmpe indsats, gør det ondt i mig, når vi kan se, at vi bare laver brandslukning i stedet for at hjælpe drengene videre,” siger han.

Samtidig er det frustrerende at kigge på de mange ressourcer, der går til brandslukning i stedet for forebyggelse:

”Tænk på, hvor mange penge det koster at anbringe de unge – dem kunne man meget vel kanalisere over i forebyggelse. Hold da op, hvor kunne vi lave megen god forebyggelse, hvis vi kunne få vendt bøtten,” siger Jon A. Jørgensen.

Vil nytænke integrationen

Derfor vil man i Holstebro bruge partnerskabet til at vende udviklingen - ikke gennem nye enkeltstående projekter, men som en løftestang til at nytænke kommunens samlede integrationsindsats.

Først og fremmest skal der sættes fokus på organiseringen af indsatsen og styrkelse af samarbejdet på tværs af forvaltningerne. Noget der ofte tales om i kommunal sammenhæng, men som alle kommuner ved, er den ømme knast i praksis.

I Holstebro er udgangspunktet, at man vil prøve at gøre det bedre:

”Vi vil gerne blive bedre til at samarbejde på tværs. Ikke fordi, vi tror, at det er noget, vi gør meget dårligere, end alle andre kommuner. Men vi erkender, at det er et sted, hvor vi kan gøre det bedre,” siger Bent Østergaard Hansen, direktør for Børn og Unge.

Han får opbakning af Jonna Rud Jensen, der er to-sprogskonsulent i kommunen:

”Der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange gode ting i gang i kommunen. Der er rigtig mange, der gør et knaldgodt stykke arbejde. Men sådan som det ser ud i dag, er det ikke altid, at alle bliver informeret. Og man ved ikke altid, hvad der er gang i, eller hvem man kan trække på. Det vil vi gerne ændre på.”

Vil skabe fælles kultur

Derfor skal alle sejl sættes til, når det gælder om at styrke koordineringen af indsatsen:

”Som det er i dag, ser vi et barn med problemer for sig og en familie med problemer for sig, men det bliver ikke altid tænkt ind i en sammenhæng. Når en sagsbehandler får en sag, handler vedkommende på den enkelte sag i stedet for at anskue hele familiens situation som en helhed,” siger Jonna Rud Jensen.

Samtidig skal der skabes en fælles kultur omkring arbejdet med integration. Det hænder nemlig, at lærere eller pædagoger – for at beskytte den unge eller af frygt for at eskalere konflikten - undlader at involvere andre. I stedet forsøger de at tage hånd om problemet selv – med det resultat, at problemet først opdages for sent. Det skal nye, fælles retningslinjer ændre på, så alle ved, hvem der gør hvad, hvorfor og hvornår:

”Drømmen er, at alle os, der arbejder med integration, står sammen. At vi ikke er ti, der gør et eller andet i den samme familie. At indsatsen bliver koordineret og målrettet, så vi alle sammen arbejder i samme retning,” siger to-sprogskonsulenten.

Inden udgangen af året skal partnerskabsaftalerne skrives under. Men tror Holstebro Kommune selv, at det kan lade sig gøre at løse problemerne på fire år?

”Alle problemer er ikke løst, men jeg tror, at vi har fået udviklet nye redskaber og nye måder at gøre tingene på, som vi kan blive ved med at bruge. For det her slutter ikke om fire år. Det, det drejer sig om, er, at få sat integrationen på dagsordenen en gang for alle,” siger Jonna Rud Jensen.

Beboerrådgiver: De unge kommer fra svage hjem

De unge, der skaber problemer, kommer fra svage hjem, hvor børnene har taget magten, mener Ivan Frederiksen, der er beboerrådgiver i boligområdet Trekanten i Holstebro. Det er her nuværende problemer skal løses og nye forebygges som led i det kommende partnerskab.

Som født og opvokset i området og leder af det lokale beboerhus har Ivan Frederiksen fulgt udviklingen i boligområdet Trekanten i Hostebro fra første parket. Dels har han set, hvordan en gruppe 16-18-årige drenge gennem det seneste halvandet år har bevæget sig dybere og dybere ud i kriminalitet. Og dels hvordan de nu er i gang med at rekruttere blandt de 11-12-årige.

Den udvikling er han som alle andre ked af – og det er ekstra svært for ham, fordi han har kendt flere af de store drenge, siden de var små.

”Nogle gange, når de fører sig frem, er jeg nødt til at gå ind og finde mine gamle fotoalbums frem for at huske, hvad det er, der gemmer sig bag deres hårde facader,” fortæller Ivan Frederiksen, der har været fodboldtræner for flere af drengene.

Fælles for dem er, at de kommer fra svage hjem, hvor forældrene er skilt, eller faren er totalt fraværende, fordi han er syg eller altid på arbejde. Det drejer sig om forældre, der vil deres børn det godt, men hvor børnene har taget magten, mener beboerrådgiveren.

”For eksempel stod en mor i sidste uge grædende nede på politistationen og bad om hjælp med sin store søn. Hun havde mistet kontrollen over ham: Det er knægten på 16 år, der ligger på sofaen og dirigerer rundt med moren. Det lyder helt utroligt, men jeg tror, at nogle af dem er bange for deres egne børn.”

Allerede gang i nye initiativer

Efter en bølge af hærværk og indbrud rullede ind over området forrige sommer, er der allerede sat gang i en række nye initiativer. Dels har SSP og politiet været på besøg hjemme hos 50 indvandrerfamilier for at informere om situationen, og dels har man i år sørget for, at alle tilbud ikke holdt sommerferielukket på samme tid.

Desuden har man i kølvandet på problemerne oprettet et tværfagligt netværk, der følger udviklingen blandt de 11-12-årige tæt.

”Generelt har vi et godt samarbejde herude. Det gør det meget nemmere, når man skal ringe til en skole eller en sagsbehandler, at man kan sætte ansigt på. Og det er ikke kun negative ting, vi taler om. Forleden mødte jeg for eksempel en af drengene og hans mor og kunne sige: ”Jeg har hørt det går skidegodt i skolen og at du passer dine ting – og man kunne ligefrem se, hvordan han rettede ryggen.”