Voxpop: Hvad mener I om initiativerne i serviceeftersynet?

Er det en god ide, at motivere til aktivt medborgerskab ved at give point for frivilligt arbejde i foreninger og bestyrelser?

SFI: Godt at give en anledning

Torben Fridberg, seniorforsker:

"Der er ingen tvivl om, at deltagelse i civilsamfundets forskellige aktiviteter er rigtig godt for integrationen. Men det har hele tiden været sådan, at indvandrere i langt mindre udstrækning end andre har deltaget i frivilligt arbejde. Det hænger sammen med, at de har færre anledninger til at komme ind i foreningslivet.

Typisk bliver man opfordret til at træde ind i frivilligt arbejde via ens omgangskreds – foreninger annoncerer jo ikke på nettet. Og hvis kun et fåtal i ens omgangskreds er foreningsaktive, opstår anledningen jo ikke. Derfor er det en rigtig god ide at give en anledning, så man kan få sat gang i processen.

At optjene point er en anderledes motivation end normalt, men derfor kan det jo godt være, at man bliver opslugt af foreningslivet og bliver hængende. Vi får at se."

Rådet for etnisk e minoriteter: Foreningsarbejde blev mit springbræt

Lally Parwana, formand:

"Vi opfordrer altid nydanskere til at tage aktiv del i det danske samfund. Danmark er et foreningsland. Og man trives jo bedst, når man er en del af samfundet og landets kultur. Frivilligt arbejde eller medlemskab af det lokale integrationsråd skaber netværk, giver motivation og interesse for et dynamisk Danmark. Det giver aktivt medborgerskab og politisk medejerskab.

Jeg startede selv i en forældrebestyrelse. Det bragte mig tættere på diskussionerne. Ikke bare om, hvad der var bedst for mine egne børn - men også for de andre børn – og gav mig mere og mere interesse for at lære samfundet og livet i to kulturer bedre at kende. Det blev springbrættet til det, jeg laver i dag."

Foreningen Nydansker: Kompetencer kan overføres direkte til arbejdspladsen

Torben Møller Hansen, direktør:

"Deltagelse i samfundslivet er godt, derfor er det en god ide at skabe fordele for dem, der tager initiativ. Vi ved jo, at der – både for nydanskere og danskere – ligger en række kompetencer gemt i det at være med i forældre- og andelsbestyrelser osv., som kan overføres direkte til arbejdslivet. Måske ikke til det rent faglige, men i forhold til samarbejde, kommunikation og koordination. Og det er de byggesten, enhver arbejdsplads bygger på i dag.

Der er nemlig ingen arbejdspladser i dag, hvor man ikke forventes at bidrage til udviklingen af arbejdspladsen. Uanset om du er buschauffør eller ingeniør, er det vigtigt, at du ved, hvor og hvordan du skal henvende dig med ideer til, hvordan arbejdsgange kan forbedres. Og det kan foreningslivet lære dig."

LO: Tillidshverv bør også tælle med

Marie-Louise Knuppert, faglig sekretær:

"Pointsystemet er en god ide, men det er vigtigt at arbejdsmarkedets parter er med i forhold til den konkrete udformning af, hvad der skal tælle med og ikke tælle med. Det at være frivillig i en fodboldklub kan jo være en rigtig god ting, men vi mener, at de sammenhænge man indgår i på en arbejdsplads – hvad enten det er som sikkerhedsrepræsentant, tillidsmand eller lignende – kan være mere relevant for integrationen end eksempelvis en frimærkeklub.

Det bedste ved pointsystemet er, at det vil give betydeligt flere flygtninge og indvandrere adgang til et netværk, de ellers ville have svært ved at få. Vi andre møder jo hinanden i fodboldklubben, men det gør man jo ikke, hvis man ikke er med i en. Og man har brug for et godt netværk, når man eksempelvis ønsker at skifte job eller uddannelse."

Frivilligrådet: ’Foreningsdanmark’ kan være svær at forstå

Susanne Larsen, formand: 

"Deltagelse i foreningslivet er en rigtig god måde at blive integreret på. Vi danskere er jo ikke dem, der stiller os op på gaden og inviterer folk hjem – det er noget, der foregår i mere lukkede cirkler. Derfor er det en god idé at motivere nye danskere til at komme med i foreningslivet. Men det må ikke blive afgørende for, om man får permanent ophold eller ej.

Der er mange kulturer, hvor det at udføre frivilligt arbejde slet ikke er noget, man tænker på som organiseret frivilligt arbejde. For dem er det helt naturligt, at man tager sig af naboen og familien. Samtidig er mange flygtet fra steder, hvor der ikke er demokrati. Derfor kan vores kultur med ’Foreningsdanmark’ og sammenhængen mellem demokrati og foreningsarbejde være svær at forstå."

Tidligere var kun flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven. I dag gælder det også arbejdskraftindvandrere. Er det en god ide?

Foreningen Nydansk er: Et løft til hele integrationen

Torben Møller Hansen, direktør: 

"Vi ser det som en hjælp – både til virksomhederne og til indvandrerne selv. Det, at man som virksomhed ansætter en udenlandsk medarbejder, er jo ikke nødvendigvis det samme som, at man har sat sig ind i, hvad der virker mht. integration af udlændinge på det danske arbejdsmarked.

På den måde medvirker vi til, at arbejdskraftindvandringen bliver en positiv oplevelse for alle parter. Og det er meget dyrt – både for virksomheder og indvandrere – hvis ikke det bliver en succes.

Jo flere velfungerende og dygtige udenlandske kolleger, danskerne møder på arbejdspladsen, jo mere positivt vil nydanskere blive opfattet generelt. Så vellykket arbejdskraftindvandring kan give et løft til hele vores integration."

DA: Udenlandsk arbejdskraft skaber vækst

Henning Gade, chefkonsulent:

"Vi er nødt til at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft fra udlandet for at få vækst. Hvis ikke det lykkes, får vi ikke vækst. Hvis virksomhederne ikke kan skaffe de rette medarbejdere, er der to muligheder: Enten flytter de til udlandet eller siger nej til ordrer. Derfor hilser vi de nye tilbud velkomne.

Alt for mange udenlandske medarbejdere tager hjem før tid. Derfor er det positivt med tilbud til medfølgende ægtefæller. Kone og børn spiller nemlig en stor rolle for, om man kan få folk til at blive lidt længere. Hvis man hver dag kommer hjem til en ægtefælle, der hænger med hovedet, er det lige meget, hvilke spændende udfordringer man har på jobbet – så tager man hjem. Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt for os, at det er et tilbud – ikke en pligt. Det må aldrig blive en tvangsforanstaltning."

LO: Medfølgende ægtefæller skal ikke føle sig isolerede

Marie-Louise Knuppert, faglig sekretær:

"Det er en ganske udmærket ide. Vi ser jo nogle af de arbejdskraftindvandrere, der kommer hertil, hvor manden eller konen sidder helt isoleret derhjemme. Og det er ikke godt – hverken for den, der arbejder, eller den, der sidder hjemme.

Det er vigtigt for samfundet, at de mennesker, der opholder sig i Danmark - også selv om de kun er her for at arbejde i en periode – føler, at de hører til og forstår det samfund, de er en del af. Ellers mister vi både vigtig arbejdskraft og gode kolleger.

Trods de tider, vi er i lige nu, kommer vi helt sikkert til at mangle arbejdskraft i fremtiden i takt med, at flere og flere bliver ældre, og der bliver færre hænder på arbejdsmarkedet. Og der skal forhåbentlig også være nogle til at passe på dig og mig, når vi bliver ældre."

KL: Ændringen var nødvendig

Birger Mortensen, chefkonsulent:

"Udvidelsen er en rigtig god ide. Ændringen i indvandringsmønstret har været så markant, at det var nødvendigt – noget vi længe har peget på. Efterhånden var det nemlig kun otte procent af de nyankomne, der blev omfattet af integrationsloven. Alle dem, der kom til landet for at arbejde fra Indien og de tidligere øst-lande, var eksempelvis ikke omfattet.

Det er også godt, at vi nu skal give tilbud til ægtefælleforsørgede, hvis de ønsker det. Det vil både medvirke til fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft og øge udbuddet af arbejdskraft.

Men udvidelsen betyder ikke, at fokus nu fjernes fra de mindre ressourcestærke grupper. Det skal være et ’både og’. Integrationsindsatsen skal bygge på, at vi er i stand til at tilrettelægge mod begge grupper – både de ressourcestærke og mindre ressourcestærke – og tager hensyn til, at de forskellige grupper har forskellige behov."