Pædagoger kan udrette mirakler
Børn af traumatiserede forældre opfører sig tit aggressivt eller indadvendt og har svært ved at lege med andre børn.
Denne kaotiske tilstand tilskrives ofte børnenes etniske baggrund. Derfor får børnene ikke den rette hjælp. Det vurderer psykolog Eva Malte.
Psykolog Eva Malte har arbejdet med børn i traumatiserede familier med indvandrerbaggrund i 15 år. Hun underviser pædagoger i at give børn af traumatiserede forældre den bedst mulige støtte. Og hun har samtaler med pædagogerne om de svære situationer, der opstår i arbejdet med børnene.
For Eva Malte er det essentielt, at pædagoger og omverdenen kommer helt væk fra den fordom, at det er den muslimske kultur, der er årsagen til aggressive og vanskelige børn:
”Det handler slet ikke om kultur. Men om børn hvis forældre har taget varigt skade af oplevelser som voldtægt, mord og forfølgelse.
De sover dårligt, fordi de hele tiden er i alarmberedskab. Fordi de hele tiden er i alarmberedskab, handler de, før de tænker og har svært ved at tænke rationelt – også selvom der ingen farer er. Den adfærd overfører de til deres børn. Og det har intet med kultur, religion eller nationalitet at gøre,” forklarer Eva Malte.
Og hvis børnenes adfærd misforstås, kan det blive et problem, mener hun:
”Hvis pædagoger misforstår børnenes problemer, behandler de dem forkert. Nogle pædagoger ignorerer problemerne, som de mener er kulturelt betinget og holder fast i den samme pædagogik, som de bruger over for velfungerende børn.”
Har brug for anden pædagogik
Børn med traumatiserede forældre har brug for en anden pædagogik end andre børn, forklarer hun:
”Moderne pædagogik har i dag stort fokus på selvforvaltning.
Men det fungerer slet ikke for børn med traumer. For selvforvaltning handler om at tage initiativ, lave regler i egne rollespil og løse problemer. Det kan børnenes kaotiske psyke ikke håndtere. De er vant til at handle, før de tænker – ligesom deres forældre.”
Eva Maltes vigtigste råd til de pædagoger, hun underviser, er, at de skal tage ansvar for at skabe tryghed og forudsigelighed i børnenes hverdag. Der skal være skemaer for dagen og regler for legene. Det er også vigtigt med for eksempel billeder af de voksne og børnene på stuerne, så børnene får et overblik over, hvem de hører sammen med.
”Når den forudsigelighed er på plads sammen med de rigtige ressourcer, har jeg set, hvordan pædagoger kan udrette små mirakler for selv meget svært traumatiserede børn. Det er fantastisk at være vidne til et barnesind, der igen åbner sig for udvikling.”