Mindre bureaukrati – mere integration

Folketinget vedtog 25. maj 2010 tre lovforslag, der forenkler reglerne på udlændinge- og integrationsområdet og dermed giver mindre administration i kommuner og sprogcentre. Lovændringerne betyder blandt andet, at kommunale sagsbehandlere ikke længere behøver at registrere og indberette udlændinges fravær fra danskundervisning og aktivering i forbindelse med ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Efter de tidligere regler kunne udlændinges fravær få betydning for deres mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, men med de nye regler, der baserer sig på et pointsystem, er det ikke længere nødvendigt at registrere og indberette fravær i forbindelse med udlændinges deltagelse i bl.a. danskundervisning, virksomhedspraktik, aktiveringstilbud o.l.

Der skal dog stadigvæk registreres fravær for udlændinge, der modtager offentlige ydelser. Et højt fravær kan nemlig fortsat få konsekvenser for deres mulighed for at modtage introduktionsydelse, starthjælp, kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge.

Nu skal jeg kun slå op i én lov

De nye – og mere forenklede regler – vækker glæde blandt medarbejdere i kommuner og sprogcentre.

”Skal vi virkelig ikke registrere fravær mere eller indberette til ministeriet? Det var da fantastisk,” lyder Carol Christiansens spontane reaktion på oplysningen om ændringerne af reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse.

Carol er kommunal sagsbehandler i Esbjerg Kommunes Jobcenter, og hun får i gennemsnit tre-fire henvendelser ugentligt om TUB, som den tidsubegrænsede opholdstilladelse kaldes i daglig tale. Hun er glad for, at registreringskravet nu bortfalder, for så slipper hun sammen med mange andre kommunale medarbejdere for at bruge tid på registreringen.

Også i København er man glad for lovændringen.

Charlotte Storm er sagsbehandler i Københavns Kommune, hvor hun har arbejdet med reglerne for TUB i tre år. Hun forventer, at de nye regler vil gøre hendes arbejde betydeligt enklere.

”Det er virkelig positivt med de nye og klarere regler for kommunernes arbejde, fremover skal jeg kun slå op i én udgave af udlændingeloven, i dag er det jo en jungle af forskellige udgaver. Jeg har brugt utrolig lang tid på at undersøge borgernes historik for at finde ud af, hvor de passede ind – nu bliver det meget nemmere,” udtaler Charlotte Storm.

På grund af en række komplicerede overgangsbestemmelser bruger Charlotte i dag en del tid i den indledende fase på at undersøge baggrunden for udlændinges ophold i Danmark, hvornår de er kommet til landet, og hvilke regler i udlændingeloven de så falder ind under. Hun undersøger også, hvilke kommuner de har boet i, hvilke aktiviteter de har deltaget i der, og hvad de har deltaget i i Københavns Kommune.

Det bliver dermed også lettere at rådgive borgerne om de nye regler, fordi det er de samme regler, der gælder for alle. Og reglerne handler fremover i højere grad om opnåelse af resultater frem for f.eks. deltagelse i undervisning.

Individuel sagsbehandling

Færre samtaler om integrationskontrakten er også et resultat af den nye lovgivning.

Fremover er det kun lovpligtigt at udføre én årlig samtale, hvis udlændingen er i arbejde eller under uddannelse.

Det er Charlotte Storm glad for, fordi der er forskel på, hvor meget vejledning folk behøver:

”Der er altså ingen grund til at belemre folk med mails og telefonsamtaler hver tredje måned for at kontrollere, hvad de går og laver, når vi ved, at de klarer sig fint. Det er som at skyde gråspurve med kanoner. Og der er mange meget velintegrerede personer, der føler det utrolig ubehageligt, at kommunen på den måde hele tiden ringer og tjekker,” siger Charlotte Storm.

Carol Christiansen fra Esbjerg synes til gengæld, at det er en vigtig kontakt at have til borgerne, specielt dem som har brug for en jævnlig vejledning.

”De kvartalsvise opfølgningssamtaler er vigtige for nogle for at holde dem fast i deres introduktionsforløb, og jeg tror mange er glade for den interesse, der er for deres udvikling og fremskridt. Men det vil da være en lettelse, at vi ikke hver tredje måned nødvendigvis skal ringe til samtlige 130 personer, der pt. er i gang med introduktionsprogrammet”, siger Carol Christiansen.

Vejledningen er en udfordring

Med det nye lovforslag er der også områder, der giver anledning til bekymringer i kommunerne.

Det gælder blandt andet behovet for vejledningen til borgerne om de nye regler. For selvom reglerne bliver enklere, er ændringerne dog så markante, at mange borgere sandsynligvis vil have behov for en grundig introduktion til det nye pointsystem, der træder i stedet for det nuværende system.

”Jeg kan godt være bekymret over, hvor meget vi skal vejlede fremover, når vi skal til at korrigere den vejledning, vi har givet de sidste fem-syv år, som ikke længere er gældende for borgerne,” udtaler Charlotte Storm.

Vejledningsforpligtigelsen vil fremover som i dag ligge hos kommunerne, Politiet og Udlændingeservice. Udlændingeservice og Kommunernes Landsforening oplyser blandt andet gennem nyhedsbreve og hjemmesiden om de nye regler. Og Udlændingeservice inviterede til regionale netværksmøder for sagsbehandlere umiddelbart efter vedtagelsen af lovforslagene, hvor de nye regler blev gennemgået.

Undervisning for undervisningens skyld – ikke for bureaukratiets

På danskuddannelsesområdet bliver der også færre administrative opgaver. Det er ikke længere obligatorisk at udarbejde læringsplaner ud fra fastlagte skabeloner, der skal kun registreres og indberettes fravær for de udlændinge, der modtager ydelser, og et vanskeligt håndterbart deltagergebyr fjernes.

På den måde får sprogcentrene et større frirum til selv at tilrettelægge undervisningen.

Forstander på Lærdansk Århus og formand for Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser Poul Neergaard er glad for de kommende ændringer:

”Vi hilser initiativerne velkomne og glæder os til at kunne lave undervisning for undervisningens skyld og ikke for planernes og administrationens skyld, som jeg til tider syntes, vi gjorde tidligere,” udtaler Poul Neergaard.

Han mener, at problemet med det gamle system var, at det indskrænkede undervisningen, fordi det var nogle fastlagte statiske skemaer og modeller, der skulle bruges. På Lærdansk Århus har de tænkt sig at fortsætte både med fraværsregistrering og læringsplaner, men det bliver ud fra pædagogiske metoder og hensyn frem for bureaukratiske.

”Selvfølgelig vil vi fremover registrere fravær og lave læringsplaner, vi vil jo følge med i og sikre vores kursister udvikling.

Men det bliver ikke efter ministeriets skemaer, og vi skal ikke længere indberette til kommunerne. Nu kan vi gøre det individuelt og pædagogisk,” fortæller Poul Neergaard.

Farvel til kompliceret gebyr

Endelig fjernes deltagergebyret på danskuddannelserne.

Det har tidligere været kompliceret at håndtere, blandt andet fordi kommunerne har forskellige satser og systemer.

Det betød, at der i samme klasse kunne sidde kursister, der betalte meget, andre der betalte lidt, og nogle der slet ikke skulle betale.

”Det var meget uhensigtsmæssigt, at kursisterne ikke betalte det samme. Og tit var de umotiverede for at gøre deres modul færdigt, fordi de vidste, at de skulle betale f.eks. 1000 kr. for at komme på det næste modul,” siger Poul Neergaard.

I stedet for de tidligere kontrollerende tiltag vil der med de nye lovforslag fremadrettet være fokus på den enkelte udlændings resultater. Resultater som danskuddannelsesniveau, uddannelse og deltagelse i lokalsamfundet indgår nu i et nyt pointsystem, når udlændinge skal opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.