Lektielæsning på egen banehalvdel
Når nydanske drenge bliver teenagere, stopper de med at komme i de almindelige lektiecafeer. Derfor har Integrationsministeriet støttet oprettelsen af lektiecafeer i de unges egne miljøer: i fodboldklubben, på online-cafeen, i karateklubben eller derhjemme. O g det virker.
Fra 7. klasse kommer unge nydanske drenge sjældent i de almindelige lektiecafeer.
De hænger mere og mere ud i andre miljøer, sportsklubber og på netcafeer, og det betyder, at nogle af dem ikke længere får lavet deres lektier.
”Når drengene først holder op med at læse lektier, starter den onde cirkel, for så kan de ikke længere deltage i undervisningen. Deres selvtillid får et knæk, når det gælder skolen, og de vil ikke udstille sig selv og det, de ikke kan.
Konsekvensen er, at de begynder at pjække eller ødelægge undervisningen for de andre,” fortæller Inaam Illahi Sahibzada fra Integrationsministeriets Brug for alle unge-indsats.
Derfor støtter Brug for alle unge, at der bliver oprettet alternative lektiecafeer i stedet for at prøve at hive de unge over til lektielæsning i de formelle, stille rammer på bibliotekerne.
Målgruppen er typisk unge drenge med anden etnisk baggrund end dansk, som kommer fra hjem, hvor forældrene ikke kan hjælpe med lektierne.
Drengene vil gerne
Drengene bliver tit skoletrætte omkring 7. klasse. Det er her, fagene bliver så svære, at deres egne forældre ikke kan hjælpe længere, og drengene har ikke lyst til at sidde sammen med de dygtige, flittige piger på bibliotekerne og i skolen.
Derfor er de alternative lektiecafeer helt centrale, når det handler om at få fat på de skoletrætte drenge. Når de får muligheden for at læse lektier i de miljøer, de kommer i i deres fritid, så er der tit stor vilje:
”Drengene vil gerne klare sig godt i skolen og kunne række hånden op i timerne, og de vil gerne gøre en indsats med lektierne. Men det skal være i nogle rammer, som de selv har valgt, og hvor de er motiverede, og det er det, vi skaber med de alternative lektiecafeer,” fortæller Inaam.
Der er også andre fordele ved lektielæsningen.
Drengene får det bedre med sig selv og kan med god samvittighed spille computer eller fodbold, når lektierne er klaret. Og i flere af projekterne er der belønninger såsom tilskud til at deltage i computerturneringer, når man har lavet lektier i et fastlagt antal timer, eller betaling af fodboldkontingentet.
En klar succes
Sportsklubberne er også glade for konceptet, blandt andet fordi de får bedre kontakt til forældrene, og fordi drengene tit bliver mere rolige. Inaam fortæller, at når drengenes forældre ved, at der bliver lavet lektier i klubberne, får de et meget bedre forhold til deres børns fritidsaktiviteter, og klubberne skal ikke længere bekymre sig over, om de tager vigtig lektietid fra børnene.
Brug for alle unge har nu støttet ti projekter med knap 200 unge brugere.
”Pilotprojekterne er en klar succes. Vi når nogle unge, som tidligere slet ikke kom i lektiecafeerne, fordi de ikke havde mod og lyst til det,” fortæller Inaam.
Og med de ti succesfuldt gennemførte pilotprojekter er Brug for alle unge klar til at rykke ud andre steder.
”Nu skal vi blandt andet i gang med at kontakte idrætsforbundene, så de kan kontakte deres medlemmer med det gode budskab om alternative lektiecafeer,” siger Inaam.
Derudover er en håndbog om alternative lektiecafeer netop udkommet. Den beskriver de ti pilotprojekter fra oprettelse til resultat.
Alternative lektiecaféer Ny håndbog |