Det skal være lettere for alle
Formålet med ’serviceeftersynet’ er at sætte fokus på ansvaret for egen integration og skabe større gennemsigtighed – til glæde for både nydanskere, kommuner og myndigheder. Det fortæller Birthe Rønn Hornhech til NYIDANMARK under en snak om tankerne bag den gennemgribende ændring af integrations- og udlændingeloven.
Pointsystem. Medborgerskabsprøve. Flere spor i integrationsindsatsen og udvidelse af personkredsen. Det er nogle af de nye tiltag på integrationsområdet, der er resultatet af lovændringerne, der blev vedtaget 25. maj 2010 i kølvandet på det såkaldte ’serviceeftersyn’. På integrationsområdet er der tale om den mest gennemgribende ændring, siden integrationsloven blev vedtaget i 1998.
Et af de nye tiltag er, at arbejdskraftindvandrere fremover også vil være omfattet af integrationsloven. Den kommunale integrationsindsats skal derfor følge to spor: Ét rettet mod flygtninge og familiesammenførte og et andet mod arbejdskraftindvandrere.
Det er en konsekvens af, at indvandringsmønstret siden 2001 er ændret markant, forklarer integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.
”Integrationen kører i dag i højere grad i to spor. Dels er der gruppen af flygtninge og familiesammenførte, som vi i mange år har taget os godt af. Dels er der den nye gruppe af mennesker, der kommer hertil for at studere og arbejde, som i de senere år er vokset markant,” siger ministeren og fortsætter:
”Det en meget vigtig gruppe, for hvis vi vil skabe vækst og beholde velfærdssamfundet, er højtuddannet udenlandsk arbejdskraft helt afgørende. Samtidig har de udfordringer, vi står over for på integrationsområdet, ændret karakter med det ændrede indvandringsmønster. Og det skal integrationsloven afspejle.”
Klare krav gør det lettere for alle
Et andet nyt tiltag som følge af ’serviceeftersynet’ er et nyt pointsystem for tidsubegrænset opholdstilladelse. Fremover kræves 100 point ud fra en række fastlagte kriterier for at opnå permanent ophold. Og det, at der nu stilles klare krav, er et stort skridt fremad, mener integrationsministeren:
”Der er efter min mening tale om en afgørende forbedring. For nu sammenkæder vi integrations- og udlændingeloven og stiller klare objektive krav for at opnå tidsubestemt opholdstilladelse. På den måde understreger vi, at integration kræver noget af alle. At vi forventer noget af alle, der kommer til Danmark. Og omvendt at vi møder alle, der kommer hertil, med en tiltro til, at de er i stand til at honorere de krav, der stilles.”
Samtidig gør de utvetydige krav reglerne lettere at administrere:
”Tanken er, at det skal være lettere for alle, fordi vi stiller klare krav. Både for nydanskerne selv, der nu kender betingelserne og ved, at hvis de opfylder de fastlagte krav, er der ikke noget at rafle om. Samtidig bliver det meget lettere at administrere for kommunerne og myndighederne. Der er i høj grad tale om en afbureaukratisering.”
En indvandringspolitik i balance
De nye regler er blevet kaldt for både en stramning og en lempelse – alt efter hvilke briller de bliver betragtet gennem. Det afviser Birthe Rønn Hornbech, som understreger, at der i stedet er tale om en afbalanceret indvandringspolitik:
”For nogle vil det være en stramning. For andre vil det være en kærkommen mulighed for at få permanent ophold tidligere. Nu er der i hvert fald mulighed for allerede efter fire år at få en så permanent tilknytning til Danmark, at man ikke længere skal søge om opholdstilladelse. Det anser jeg for en kæmpe forbedring.”
Regelændringerne betyder samtidig større fokus på medborgerskab. Det er nemlig ikke kun danskkundskaber, uddannelse og arbejde, der giver point i det nye system. De sidste 15 point, der udløser permanent ophold, opnås ved, at man i et år laver foreningsarbejde mv. eller tager en medborgerskabsprøve.
Hensigten er at undgå parallelsamfund, fastslår ministeren:
”Der skal være sammenhængskraft i samfundet. Derfor er det ikke nok, at man taler dansk og arbejder for at være integreret. Man skal også dokumentere, at man har deltaget i samfundet, eller vise, at man har forståelse for samfundet ved at aflægge en prøve. Det afspejles i de krav, vi stiller i dag.”
Ja til medborgerskab – nej til assimilation
Det betyder imidlertid ikke, at nydanskere skal overtage danske værdier og normer og opgive deres egne, fastslår ministeren:
”Hvis du spørger, om den enkelte nydansker skal assimileres, er svaret nej. Det er jeg stor modstander af. Og jeg er meget opmærksom på, at der er en balance, når man taler om medborgerskab,” understreger ministeren.
Hun uddyber:
”En nydansker er et menneske med en anden historie og med en anden hukommelse, som man naturligvis aldrig kan fratage vedkommende. I og med, at de er kommet hertil, er deres historie og hukommelse blevet en del af Danmarkshistorien. Det skal vi forstå og respektere. Men samtidig skal de – som alle andre borgere – kende og respektere de danske normer og værdier,” forklarer Birthe Rønn Hornbech med en parallel til individets forhold til loven:
”Enhver skal overholde dansk lov, ellers bliver man straffet. Men det er ikke det samme som at kræve at enhver skal elske loven. På samme måde er det med integration. For at være integreret må man tilegne sig danske normer på en sådan måde, at man kan færdes på en arbejdsplads og respektere, at det danske samfund bygger på en tradition med ligestilling og ytringsfrihed. For at være integreret skal man kende og respektere de danske normer og værdier. Men man behøver ikke elske dem.”