Det føles som om I undgår mig

”Jeg ved godt, at det ikke er bevidst, at folk undgår mig. Men jeg ville alligevel føle mig bedre tilpas, hvis jeg var omgivet af mennesker, der smilede og kiggede mig i øjnene.” Sådan oplever Leigh Unger dagene, der godt kan blive lange, i sin nye tilværelse i Danmark. I januar 2010 kom hun til København sammen med sin mand og parrets to børn på tre og fem år, da han fik et tilbud om job som computeranimator, han ikke kunne sige nej til. Bag sig efterlod hun job, venner og netværk. Og selv om hun ”elsker København”, har overgangen til den nye dagligdag været sværere, end hun oprindeligt havde kalkuleret med.

Især er hun overrasket over, hvor svært det er at skabe kontakter og opbygge nyt netværk i Danmark:

”I Canada går vi ofte ud til ’dinner and drinks’ med venner og kollegaer – her tager man lige hjem efter arbejde,” forklarer canadieren, der dog samtidig understreger, at danskerne er meget hjælpsomme:

”Danskerne er utroligt venlige og hjælper altid, når jeg beder om det. Men det er altid mig, der skal tage initiativ. Hvis ikke du selv tager initiativ, lader danskerne dig være i fred. Sådan er det ikke i Canada.

Hvis du ser ud som om, du er faret vild eller kommer ind i en butik, kommer der altid nogen hen og taler til dig. Sådan er det ikke her. Det lyder måske mærkeligt, men det får mig til at føle mig ensom.”

Overvejer at flytte tilbage

Selv om familiens nye danske tilværelse har været en hård fødsel, agter Leigh ikke at kaste håndklædet i ringen lige med det samme. Hun håber på, at det vil lykkes at få sat skub i opbygningen af nye kontakter og netværk. Men hvis tingene ikke ændrer sig inden for det næste års tid, vil familien muligvis vælge at tage hjem før tid.

”Det vil helt sikkert have indflydelse på vores beslutning om at blive her. Hvis jeg stadig føler mig ligeså ensom om et år eller to, tror jeg ikke, at vi bliver her. Men jeg tror og håber på, at det bliver bedre. For på alle andre områder er vi rigtig glade for København.” Leigh Unger har fået rådgivning fra Anette Pilmark fra firmaet Spousecare, der rådgiver firmaer i, hvordan de tager bedst imod familier til udenlandske medarbejdere.

Hun har hjulpet Leigh med alt fra netværk med andre i samme situation, til at finde vej til det rigtige supermarked og vejledning om, hvordan man får en institutionsplads.

Og Leigh lægger ikke skjul på, at uden den hjælp, var det ikke sikkert, at postadressen stadig hed København, men derimod Vancouver.

Danmark er et svært land at flytte til

Ifølge Anette Pilmark er Leighs historie langt fra enestående. Mange udenlandske familier, der kommer til Danmark for at arbejde, har svært ved at falde til. Især opbygningen af netværk og sociale relationer til danskere falder mange for brystet som en næsten uoverstigelig barriere.

”Alle de praktiske ting bliver løst i løbet af første måned – det kan vi godt finde ud af. Men hvis man hver dag kommer hjem til en ægtefælle, der hænger med hovedet, så tager man hjem, siger Anette Pilmark. Hun fortsætter:

”Jeg har aldrig hørt om nogen, der er taget hjem, fordi de ikke var glade for deres arbejde. Men jeg har hørt om mange, der er taget hjem, fordi ægtefællen ikke er faldet til.”

Ifølge Anette Pilmark er Danmark et svært land at emigrere til – også for folk, der har stor erfaring med at arbejde i forskellige lande rundt om i verden:

”Selv meget dygtige, veluddannede mennesker, der har rejst hele verden rundt og føler, at de sagtens kan det der med at falde til i et fremmed land, støder ofte ind i problemer i Danmark. Det hænger blandt andet sammen med, at vi går hjem efter arbejde og mødes derhjemme, mens man i andre lande mødes på pubben. Det er måske lidt mere overfladisk, men lettere og meget mere uforpligtende.”