Børn med traumer: Projekt lærer børn at græde
Halvdelen af børnene i Børnehuset i Gellerupparken i Århus er vokset op med traumer i hjemmet. De kopierer deres forældre, der ikke græder, men pludselig bliver vrede. Det har et nyt projekt lavet om på. Pædagogerne har i samarbejde med psykologer indført nye metoder, der lærer børnene, at det er okay at tale om følelser.
Han er bange,” kommer det fra børnene i kor. Et klingende jysk blander sig med toner af kurdisk, arabisk og somalisk.
”Hans mor og far er døde, og nu regner det, og han ved ikke, hvad han skal gøre, når han er alene i regnen,” konstaterer Omar.
Racha hvisker: ”Han er bange. Der er nogle tyve, der kommer og putter børnene ned i poser og tager dem væk fra deres forældre.”
På Tigerstuen i Børnehuset i en af de otte-etagers betonboligblokke i Gellerupparken i Århus sidder syv børn i en rundkreds på små måtter på det grå laminatgulv.
En pædagog holder et billede af en dreng bag et regnvådt vindue op foran børnene: ”Hvordan føler man, når man er bange?”
’Min datter græder ikke’
Øvelsen er en del af et pilotprojekt støttet af Integrationsministeriet, der skal lære børnene at sætte ord på deres følelser.
Det har mange af dem nemlig svært ved, forklarer Siri Osmann, der er pædagog og har arbejdet i Børnehuset i fem år.
”At sætte ord på følelser er svært for mange af vores børn, fordi de vokser op i familier, hvor følelser er noget, man undertrykker.
De ser triste forældre, der ikke græder, men pludselig bliver vrede, og det kopierer børnene.” Da børnehaven i 2009 holdt en fernisering over billeder fra projektet, blev en far vred, da han så et foto af sin datter med tårerne trillende ned ad kinderne:
”Min datter græder ikke,” sagde han vredt til mig. Så fik vi snakket om, at det er i orden at græde – både for børn og voksne,” fortæller Siri Osmann, der har været med til at udvikle de nye metoder.
Børn er vrede og triste
Ud af institutionens 150 børn, der alle er tosprogede, er op mod halvdelen påvirkede af traumer, vurderer Lene Hansen, der er leder af Børnehuset. Dem har de gennem opvæksten fået overført fra deres forældre, og dermed er de sekundært traumatiserede.
Traumerne hos forældrene stammer fra blandt andet krig og borgerkrig, hvor de har været udsat for overfald, tortur og flugt. Traumerne har samme effekt hos børnene, som hos deres forældre. De bliver triste, vrede og ukoncentrerede.
Derfor har pædagogerne som led i projektet indført nye metoder i samarbejde med psykologer. Udover billedlegen har pædagogerne også indført en tegneøvelse, hvor børnene bliver bedt om at tegne deres følelser. Formålet er at lære børnene, at det er okay at tale om følelser og vise, at man er ked af det. Og resultaterne kan allerede mærkes, vurderer lederen af Børnehuset.
”Nu kan børnene tale om og forstå følelser på en helt anden måde end før. De er blevet bedre til både at lege og lære.
Og gennem supervision har pædagogerne fået en bedre forståelse for deres egen rolle i arbejdet med børnene,” fortæller Lene Hansen.
Det er okay at græde
At tale direkte om følelser er afledt af en metode, der bruges i arbejdet med voksne traumatiserede. Metoden hedder psykoeducation.
Her lærer man de traumatiserede voksne, hvad det vil sige at have traumer.
”Det handler om at lære sig selv at kende. Og det er det samme vi prøver med børnene. Vi lærer dem, at det er okay at føle, som de gør. Med metoder som billedlegen og tegneøvelsen mærker børnene, at der ikke er noget forkert i deres følelser,” forklarer Michael Stubberup, der er direktør for rehabiliteringscenteret Synergaia, som har været med til at udvikle de nye metoder.
Stort underskud af viden
Og det er ikke kun i Børnehuset, at pædagoger kan give børn med traumer bedre muligheder. Ifølge Ulla Hartvig, der har 12 års erfaring med at arbejde med flygtninge og underviser på Center for Traume og Torturoverlevere (CETT), er der stort behov for fokus på, hvordan pædagoger håndterer traumer i daginstitutioner:
”Der er underskud af viden. Selv i belastede områder som Gellerup og Vollsmose er der mange pædagoger, der har behov for at vide mere om traumer,” vurderer Ulla Hartvig.
I Børnehuset går børnene inden frokost i gang med at tegne det at være ked af det, overrasket eller glad. På en paptallerken tegner Omar et lille ansigt med en masse prikker omkring og hvisker: ”Der kan komme lige så meget vand ud af øjnene som en vandkande. Det har jeg selv prøvet.”