Alternative lektiecafeer: Ingen er uden for rækkevidde

Uden for pædagogisk rækkevidde.
Sådan blev 15 nydanske drenge vurderet, og de frivillige i den lokale lektiecafe i Herning ville i foråret 2009 udelukke dem for at give plads til de rolige børn.

Pædagogstuderende Lisbet Holm Bogø var ikke enig. Hun mente, at det handlede om at møde drengene med anerkendelse og positive forventninger – så skulle de nok ændre sig.

I nyhedsmagasinet NYIDANMARK læste Lisbet, at man kunne få støtte fra Integrationsministeriet til at oprette lektiecafeer i alternative miljøer for unge, der ikke passer ind i almindelige lektiecafeer. Hun kontaktede derfor ministeriets Brug for alle unge-indsats, som skabte kontakt mellem hende og KFUM-fodboldklubben i Herning. I september 2009 kunne hun slå dørene op til en ny lektieklub i samarbejde med KFUM Herning.

20 børn fra den gamle lektiecafe fulgte med Lisbet. Siden er 20 nye stødt til. Sammen har børnene bevist, at de ikke er uden for pædagogisk rækkevidde, mener Lisbet:

”I starten handlede det mest om at skabe en positiv relation til drengene – at vise dem respekt og interesse. Så kunne vi tage fat på skolearbejdet. Og nu kommer lektierne uden besvær op af skoletasken.”

Anerkendelse til Ali og Ali

Ali Khalaf og Ali Rashed stod til at blive smidt ud af den gamle lektieklub. De forstyrrede de andre og lavede ingen lektier.

De kom med Lisbet over i den nye lektiecafe og er siden blevet flittige lektielæsere: ”Før fik jeg støtteundervisning, men nu er jeg blevet så god til dansk og engelsk, at jeg ikke behøver det mere. Jeg tager mine lektier med i lektiecafeen fra næsten alle fag.

Og når de er lavet, kan jeg gå ud og spille fodbold med de andre,” fortæller Ali Khalaf.

Ali og Ali går i samme klasse på Brændgårdskolen, og deres klasselærer Malene Larsen har også mærket forandringen.

”De er jo to drenge med meget krudt i, men de er også to gode drenge. Og efter de er startet i den nye lektiecafe, har de grundlæggende ændret indstilling til skolen, de knokler med lektierne og deltager i timerne,” fortæller Malene.

Og Ali og Alis forandring har haft en positiv effekt på resten af klassen. Drengegruppen er blevet mere rolig og har set, at man godt kan ændre sig.

Belønning til bisserne

Det var gennem sin pædagoguddannelse, at Lisbet blev inspireret til at afprøve nye metoder, selv om ikke alle troede på dem: ”Jeg fortalte nogle erfarne pædagoger om den måde, jeg ville arbejde på. De grinede bare og sagde, at det ikke er muligt at arbejde anerkendende i forhold til udsatte unge med anden etnisk baggrund.” Da drengene startede i den nye lektieklub, var der da også uro og ballade. Det var derfor hårdt arbejde og krævede stor tålmodighed fra Lisbet og de tre øvrige lektiehjælpere at få drengene til at tage lektierne alvorligt: ”De bliver jo ikke pludselig rolige og koncentrerede fra den ene dag til den anden.

Det væsentlige er, at vi ikke giver op og smider drengene ud, for udvikling og forandring tager tid. Men derfor kan det da godt være svært at bevare den positive indstilling og være anerkendende, hvis de råber og laver ballade,” indrømmer Lisbet.

Første gang i biografen

At arbejde anerkendende er at møde hvert barn med accept og forståelse samt at give dem positiv opmærksomhed, dvs. ros for god opførsel og fokus på det, som børnene kan, frem for det de ikke kan. Samtidig er belønning en vigtig brik i indsatsen. Børnene får eksempelvis en stjerne hver gang, en dag i lektiecafeen er gået godt uden for meget uro og ballade. Når de har samlet otte stjerner, kommer de på udflugt i form af for eksempel en biograftur.

”Vi var i biografen med 27 børn. De var så glade og stolte. Og for nogle var det første gang, de var i biografen,” fortæller Lisbet.

En anden gulerod er, at de kan få betalt kontingentet til fodboldklubben, hvis de deltager i lektiecafeen og også har lyst til at spille fodbold.

Til sommer hører støtten til pilotprojektet op. Alligevel er Lisbet ikke i tvivl om, at lektiecafeen fortsætter: ”Med den succes vi har skabt, er jeg ikke i tvivl om, at lektiecafeen er kommet for at blive. Det med finansieringen skal vi nok finde ud af.”