Skole og hjem skal spille sammen
Det er altid barnet, der kommer i klemme, hvis ikke skole og hjem spiller sammen. Det mener Steve Sebastin, som er en af de 51 nye skole-hjemvejledere, der er blevet ansat på folkeskoler landet over med støtte fra Integrationsministeriet.
For meget fravær. For lidt lektielæsning. Børn, der ikke trives – og forældre, der ikke bakker op. Det er nogle af de problemer, Steve Sebastin støder på i sin hverdag som skole-hjemvejleder.
Han er en af de 51 nye vejledere, som folkeskoler landet over har ansat med støtte fra Integrationsministeriet.
”Det er hårdt arbejde, men det er nødvendigt. Som skole-hjemvejleder er det barnet, der står i centrum: På den ene side står skolen – på den anden står forældrene. Og de er nødt til at spille sammen, ellers kommer barnet i klemme,” fastslår Steve, der er tilknyttet fem folkeskoler i Århus Kommune.
Hjemmebesøg betaler sig
Derfor gør Steve meget ud af at få opbygget en god kontakt til hjemmet fra start af. I snit tager han ud på 5-6 hjemmebesøg om ugen – også selv om der ikke er akutte problemer. Det kan nemlig være en god investering i fremtiden, fortæller han:
”Man skal tage på hjemmebesøg i fredstid. Man skal ikke vente til problemerne opstår. Det gælder om at få en god kontakt på forældrenes egen banehalvdel. Så går det nemmere, når vi senere mødes til mere alvorlige samtaler henne på skolen.”
Sædvanligvis bliver Steve mødt med positive reaktioner, når han tager ud – også når samtalen drejer sig om følsomme emner som problemer med fravær og dårlig trivsel:
”Forældrene forstår, at vi vil dem det godt og er som regel taknemmelige over, at nogen interesserer sig for deres barn. Ofte ved de jo godt, at den er gal. Men de kommer til kort, for de ved ikke, hvordan de kan løse problemerne,” siger Steve og peger på, at en del af forældrene er ressourcesvage, for eksempel enlige mødre eller traumatiserede.
En stor del af hans arbejde går derfor også ud på at rådgive forældrene om, hvordan de kan hjælpe deres børn med lektielæsningen. Et råd lyder for eksempel på at tage på lektiecafé med barnet.
Et andet på at gøre det til en rutine hver aften sætte sig sammen med barnet med bøgerne foran sig. Så kan de på modersmålet spørge barnet om, hvad det har for:
”Man kan sagtens hjælpe sine børn med lektierne, selv om man ikke kan dansk. Det ved mange forældre ikke – og de bliver utroligt glade, når de hører det,” fortæller Steve.
Kræver tålmodighed
Nogle problemer kan klares med et praktisk greb. Andre kræver mere tid. På en skole måtte en elev eksempelvis ikke deltage i musikundervisningen for sin far, der er meget religiøs. Steve drog derfor på hjemmebesøg med en fotokopi af den sang, klassen øvede på, under armen.
Adskillige hjemmebesøg senere og efter at have gennemgået ’Folk og røvere i Kardemommeby’ – vers for vers – med faren, blander elevens røst sig i dag sammen resten af klassen – men eleven må stadig ikke spille instrumenter. Så Steve regner med at aflægge flere besøg i fremtiden:
”Det er en sej kamp. Men det er det, det hele handler om,” siger Steve. ”Et godt samarbejde mellem skole og hjem er alfa og omega, hvis vi gerne vil give vores nye medborgere en optimal opvækst i folkeskolen. Det handler både om deres fremtid – og om vores.”
Hent inspiration til skole-hjemsamarbejdetIntegrationsministeriet har udviklet tre nye værktøjskasser til skole-hjemsamarbejdet med nydanske forældre. Her kan lærere i grundskolen hente inspiration og forslag til konkrete aktiviteter til forberedelse og gennemførelse af skole-hjemsamarbejdet med nydanske forældre. De retter sig mod: Teammødet, forældremødet og skole-hjemsamtalen. Hent inspiration på www.nyidanmark.dk/skole-hjem Der er desuden udgivet en ny håndbogsserie om skole-hjem samarbejdet, som kan downloades på www.nyidanmark.dk/publikationer. Integrationsministeriet har i alt afsat 56 mio. kr. til at styrke skole-hjemsamarbejdet med nydanske forældre. |