Rollemodeller skal lære mænd at sige fra
Et nyt korps af mandlige rollemodeller med indvandrerbaggrund skal forebygge æreskonflikter ved at skabe debat om ære og ligestilling. Ideen kommer fra Sverige, hvor erfaringer viser, at debat kan gøre en forskel – især hvis den udspringer fra de unge selv.
Unge mænd skal på banen, når det kommer til æresrelaterede konflikter. De skal lære at sige fra: Både hvis de trues af for eksempel tvangsægteskaber, og hvis de selv er med til at holde traditionelle æresbegreber i hævd.
Derfor er Integrationsministeriet i gang med at etablere et rollemodelkorps bestående af unge mænd med indvandrerbaggrund.
Til maj forventes de første rollemodeller at være klar til at trække i arbejdstøjet og tage ud til skoler, klubber osv. landet over. Tanken er, at rollemodellerne, der rekrutteres blandt unge, som selv har oplevet konflikter på tæt hold, skal dele deres egne oplevelser og løsninger med andre unge.
”Formålet er at skabe debat om ære, køn og ligestilling blandt unge nydanske mænd og derigennem rykke holdningerne hos dem, som er med til at fastholde bestemte traditioner og kønsstrukturer,” fortæller Lion Rokx. Han er konsulent i Integrationsministeriets sektion for æresrelaterede konflikter og ligestilling, der blev oprettet i 2009 for at styrke indsatsen på området.
”Det er nemlig ikke kun forældregenerationen, der er problemet – det er i høj grad også de unge drenge, der for eksempel holder øje med deres søstre eller kusiner,” tilføjer Lion Rokx.
Svensk forbillede
Inspirationen til at bruge mandlige rollemodeller stammer fra Sverige, hvor man har gode erfaringer med rollemodelkorpset ’Sharafs Hjältar’ (ærens helte, red.). Filosofien bag korpset, der opstod som reaktion på et æresdrab i Sverige i 2002, er, at det ikke er nok bare at beskytte konflikternes ofre. For at komme æresvold til livs er forebyggelse gennem holdningsbearbejdning nødvendig.
”Vores erfaringer i Sverige viser, at disse unge kender de svenske værdier og normer, men har valgt dem fra. Men også, at de unge mænd er til at snakke med, og at man faktisk kan ændre deres holdninger, hvis man stiller nok spørgsmålstegn ved dem,” fortæller Arhe Hamednaca, der oprindeligt tog initiativ til Sharafs Hjältar.
For at kortlægge unge minoritetsmænds holdninger til køn og ligestilling lagde Sharafs Hjältar ud med systematisk at kontakte socialrådgivere og andre frontmedarbejdere. Og et klart billede viste sig: Mange unge gik rundt med traditionelle holdninger om ære og skam, og om hvordan forholdet mellem mænd og kvinder bør være. Samtidig betragtede de kritik af deres holdninger som racisme og manglende forståelse for deres kultur, hvis den kom fra en etnisk svensker, fremgik det af undersøgelsen.
Derfor har Sharafs Hjältar siden 2004 rekrutteret og uddannet 130 rollemodeller med minoritetsbaggrund til at drage ud på skoler og i institutioner og diskutere ligestilling, demokrati og menneskerettigheder med andre unge. Grundtanken er, at man skal respektere hinandens holdninger og forskelligheder, men at man samtidig også kan diskutere dem.
Man kan ændre de unges holdninger
Og debat og holdningsbearbejdning kan faktisk gøre en forskel – især hvis debatten udspringer fra de unge selv, viser erfaringerne fra Sverige.
”Hvis vi skal forandre de unges attituder og holdninger, må vi have de unge selv på banen. Det nytter ikke, at jeg eller en anden voksen stiller os op og belærer dem med tanker om feminisme og ligestilling. Det virker ikke. Det er de unge selv, der kan ændre noget. Om 10-15 år er det jo dem, der er fædre og opdrager deres børn,” siger Arhe Hamednaca.