Nydanske mødre er ikke med i mødregrupper

Nydanske mødre deltager ikke i samme omfang som etnisk danske kvinder i mødregrupper. Sådan lyder meldingen samstemmende fra sundhedsplejen på Nørrebro i København, i Århus Vest og i Esbjerg i forbindelse med en rundspørge foretaget af NYIDANMARK.

Og det er en skam, for mødregrupper ville være et godt sted for nydanske kvinder at få kendskab til samfundet og de mange forskellige tilbud som nybagt mor, mener man på Nørrebro Sundhedscenter:

”Mødregrupper er en oplagt mulighed for integration. De giver netværk, sprogudvikling og kendskab til det danske samfund og system. Derfor var det vigtigt for os at undersøge baggrunden for, at de nydanske mødre ikke deltog, så vi kunne tilpasse tilbuddet” fortæller Anne Geiersen, der er leder af Nørrebro Sundhedscenter.

Kun 2-3 procent deltager

I 2007 deltog blot to-tre procent af alle mødre med minoritetsbaggrund i mødregrupper på Nørrebro. Derfor holdt sundhedsplejerskerne op med at spørge kvinder med indvandrerbaggrund, om de ønskede at deltage:

”Enten sagde de nej, eller også sagde de ja, men dukkede aldrig op,” forklarer Anne Geiersen.

Samme billede tegner sig i Esbjerg, hvor man også er holdt op med at invitere nydanske kvinder til at deltage i mødregrupper, fortæller Lisbet Vestergaard Hansen, der har arbejdet som sundhedsplejerske i Esbjerg i 13 år. Heller ikke i Århus Vest, der dækker Gellerupparken, har man haft succes med at tiltrække kvinder med indvandrerbaggrund til mødregrupper:

”Vores mødregrupper lykkedes ikke, fordi konceptet ikke fungerede for indvandrerkvinderne,” fortæller Helle Andersen, leder af sundhedsplejen i Århus.

Har ikke tid og bliver ikke inviteret

Forklaringen ligger i, at indvandrerkvinder ofte har flere børn end danske kvinder og står for det meste af det huslige selv. Derfor kan det være svært for dem at finde tid til at deltage i en mødregruppe, forklarer Lisbet Vestergaard Hansen, der har skrevet masterafhandling om, hvorfor mødre med anden etnisk baggrund end dansk ikke deltager i mødregrupper.

Samtidig føler mange sig utrygge ved at skulle være sammen med danske kvinder. De har ikke lyst til at vise deres hjem frem og er bange for ikke at passe ind.

Trods den manglende tilslutning er det problematisk, at sundhedsplejersker frasorterer etniske mødre fra starten, mener Lisbet Vestergaard Hansen:

”Sundhedsplejersker frasorterer de mødre, der ikke passer ind, fordi man mener, at det skaber de bedste grupper,” forklarer hun.

”Men jeg er ikke enig i den betragtning. Vi tror, vi gør det for mødrenes skyld. Men jeg tror måske lige så meget, at det er noget, der foregår inde i vores hoveder.”

Vil hellere mødes på neutral grund

I områder med mange borgere med indvandrerbaggrund kan det derfor være en god idé at tilpasse konceptet til deres behov, mener Lisbet Vestergaard Hansen. Det kan for eksempel være ved ofte at invitere en sundhedsplejerske med til møderne for at skabe tryghed.

Eller gennem en højere grad af fagligt indhold om amning, mad og søvn, så mødrene føler, at de får noget ud af at komme – udover det sociale. Desuden er det hensigtsmæssigt, hvis møderne foregår på neutral grund, forklarer hun.

På Nørrebro har man derfor lavet en række nye tilbud, der gives til alle mødre. I sundhedshuset er der således arabiske mødregrupper med tolk og internationale mødregrupper, hvor også etnisk danske mødre deltager. I begge grupper deltager en sundhedsplejerske, og der er et fagligt indhold.

De nye tilbud har resulteret i, at andelen af etniske minoriteter, der deltager i mødregrupper er steget fra 2-3 procent i 2007 til ca. 25 procent ved udgangen af 2008. Det fremgår af en opgørelse fra Nørrebro Sundhedscenter.

”Vi er rigtig glade for, at vi har fået de nydanske mødre med. Nøglen til succesen har været, at vi er blevet ved – det tager nemlig årevis at få nye grupper op at køre. Og så handler det om at møde folk dér, hvor de er – og tage udgangspunkt i netop deres problemer og erfaringer,” siger Anne Geiersen.

Der er også nye initiativer på vej i Esbjerg og Århus.