Ministeriet anbefaler: Håbets Landshold - Mere end bare fodbold
Fodbold er vejen til større selvtillid og selvstændighed for isolerede indvandrerpiger i Vollsmose. Gennem boldspillet og fælles ture etableres et forum, hvor pigerne trygt kan diskutere mange af de tabuer, de ikke kan tale om derhjemme, og lærer, at det er ok at sige fra.
Meget mere end fodbold. Sådan kan man beskrive ’Håbets Landshold’, der siden 2006 har fået isolerede indvandrerpiger fra Humlehaveskolen i Vollsmose ud på grønsværen. For selv om to spillere er kommet på ungdomslandsholdet, er sport på eliteplan ikke hovedformålet med projektet: "I virkeligheden handler det ikke specielt meget om fodbold, men om at hjælpe pigerne til større selvtillid og selvstændighed.
Igennem fodbolden får de skabt et netværk og et sammenhold, som de virkelig har brug for," forklarer Liana Juhl Nielsen, som – udover at være projektleder og skolelærer på Humlehaveskolen – selv er tidligere elitefodboldspiller.
"I værste fald ville nogle af dem måske risikere at ende i tvangsægteskaber og lignende, og vi vil gerne klæde dem på til at kunne klare sig og sige fra," uddyber hun.
Derfor er det vigtigste for Håbets Landshold sammenholdet og den tætte kontakt, som de unge piger får til både hinanden og de voksne, der står bag projektet.
Og ud over den daglige snak om træning og tacklinger finder pigerne her et forum, hvor de kan tale om mange af de emner, der ellers er tabu i dagligdagen.
Kan tale om tabuer på ture
Især de turneringer og ture, som pigerne på Håbets Landshold kan deltage i, giver god mulighed for at lære hinanden at kende.
Pigerne har både været på mindre ture med en enkelt overnatning og på lange ture til blandt andet Kina for at følge det Danske Kvindelandshold til VM. Og netop på disse ture har Liana og hendes kolleger mulighed for at komme helt ind under huden på pigerne: "Når vi har været af sted, har vi virkelig kunnet få pigernes fortrolighed.
Her har vi fået skabt et sammenhold, hvor vi kan snakke om uddannelse, religion, sex og andre tabuer– og på den måde hjælpe dem til at få et bedre indblik i det danske samfunds normer og værdier. Mange af de her piger har nemlig meget lidt indblik i verden uden for Vollsmose. Og det mener vi er vigtigt, at de får, hvis de skal kunne klare sig i fremtiden," fortæller Liana Juhl Nielsen.
Lektier først - træning bagefter
Udover fodbolden og de mange ture er også skolen en vigtig del af Håbets Landshold, hvor parolen er ’lektier først – træning bagefter’.
Ideen er at have et fritidstilbud til piger, som er tæt koblet til skolen og lokalområdet. Derfor er det lærere fra skolen, der står for projektet, og inden træning er der lektiehjælp til pigerne. Når forældrene kan se, at fodbolden ikke går ud over skolen og foregår i trygge rammer, er det lettere for dem at give deres døtre lov.
"Vi har brugt mange ressourcer på at tage ud og tale med de enkelte forældre, og ofte har vi også hentet hjælp på skolen. Blandt andet har vi sendt mandlige lærere med indvandrerbaggrund ud for at tale med fædrene – de er simpelthen bedre end os til at forklare, at man altså ikke holder op med at være en god, sød pige, bare fordi man spiller fodbold," siger Liana Juhl Nielsen.
Ministeriet anbefaler fordi … Håbets Landshold viser, at en helhedsorienteret indsats, hvor skole og fritid tænkes sammen, styrker de unges selvværd og faglighed ved blandt andet at tænke lektiehjælp og træning sammen – lektier først, derefter træning. Projektet viser også, hvor vigtigt det er at opnå forældrenes og lokalsamfundets tillid og accept. Den opnåede tillid og rollemodellerne gør det legalt for indvandrerpigerne at deltage i sports- og fritidsaktiviteter, og de små piger kommer derfor af sig selv. |