Set udefra: Monument over 20 års fejlslagen indvandringspolitik
Der skal handles nu, for om 10-15 år vil problemerne i de udsatte boligområder være vokset så store, at de nærmer sig det uløselige. Det mener formand for Center for Boligsocial Udvikling Asger Aamund, der ser Gellerup som et monument over 20 års fejlslagen indvandringspolitik.
Problemerne i de udsatte boligområder er ikke boligområderne i sig selv. Som formand for Center for Boligsocial Udvikling har jeg været på besøg i en række af områderne og var faktisk meget imponeret over standarden af lejlighederne og de omgivende parkanlæg. Det er heller ikke, at mennesker fra samme kultur søger sammen i deres egne kultursamfund. Det er en naturlig ting, som man ser overalt i de store indvandringslande. Vi danskere slår os jo også gerne ned blandt kulturelt ligesindede, når vi bosætter os i udlandet. Og det skal indvandrerne i Danmark også have lov til. Så længe de uddanner sig og arbejder, taler dansk og respekterer Danmark som en demokratisk retsstat.
Problemet er derimod, at vi - som konsekvens af 20 års fejlslagen indvandringspolitik – samler alle taberne sammen og skaber tabersamfund. Vi ophober store mængder af permanent langtidsledige indvandrere og parrer dem oveni i købet med etnisk danske tabere som narkomaner og alkoholikere. Det skaber en ond spiral, der ikke kan brydes. Tag for eksempel Gellerup: Man må jo tage sig til hovedet, når man hører, at 90 procent af de 10.000 beboere er indvandrere, og 80 procent er på overførselsindkomst. Her må vi se i øjnene, at problemerne er så store, at de kun kan løses gennem et generationsskifte.
Jeg foreslår derfor at vi slutter fred med vores sølvbryllupsindvandrere over 50 år og i stedet koncentrerer integrationskræfterne på de unge. Vi har brugt alt for mange kræfter på at aktivere inkompetente ældre indvandrere uden udsigt til nogensinde at komme ud på det danske arbejdsmarked.
De skal selvfølgelig behandles med respekt og have den pension, de har krav på, men man skal ikke blive ved med at piske på en død hest. Det vil så betyde, at Gellerup engang vil stå tilbage som et plejehjem eller et monument over 20 års fejlslagen indvandringspolitik. Men det er den regning, vi må betale for fortidens synder.
Højst 25 procent indvandrere i boligområder
I Gellerup er problemerne så store, at de ikke står til at redde på den korte bane.
Men i de boligområder, der står på vippen - med for eksempel 40 procent indvandrere – er det yderst vigtigt, at vi får indført et loft på maksimum 25 procent indvandrere.
Og det samme gælder skoler. Det ville kommunerne være dybt taknemlige for. Men det kræver politisk opbakning – og heri ligger den store udfordring.
Samtidig skal vi have indført en indvandringspolitik efter canadisk forbillede, der sikrer, at vi fremover kun lukker kompetente indvandrere, der bidrager til Danmark, ind. Formålet med al indvandring har altid været at berige modtagerlandet, og jeg håber, at vi fremover vil byde flere indvandrere velkommen end nogensinde tidligere – men det skal være kompetente mennesker, der bidrager til samfundet. Alt andet er at rykke ulandsbistanden til Danmark.
Hvis ikke vi reagerer, risikerer vi at tabe den unge generation på gulvet. Hvis de unge 3. og 4. generationsindvandrere, der i dag er 12-15 år gamle, vokser op uden at kunne læse og skrive et ordentligt dansk, uden at få uddannelse og arbejde, frygter jeg, at vi om 10-15 år vil stå med et problem, hvis omfang nærmer sig det uløselige.
Vi vil se en fordobling af de problemer, vi ser i dag med bandekrig og had mellem befolkningsgrupper - og det vil udelukkende være vores egen skyld. Det ville socialt og kulturelt være utroligt skadeligt for Danmark – så det er nu, der skal tages fat.
Vi kan stadig nå det i dag. Vi kan stadig nå at blive et indvandringsmønsterland.
Men det kræver, at vi ser problemerne i øjnene og har politisk mod og mandshjerte til at træffe de nødvendige beslutninger.