Nydanskere har ikke tillid til medierne
70 procent af alle nydanskere har begrænset tillid til medierne, viser en ny undersøgelse fra Integrationsministeriet. Det hænger sammen med, at nydanskerne ikke kan genkende det billede, der tegnes af dem i de danske nyhedsmedier, mener medieforsker Rikke Andreassen.
Syv ud af ti nydanskere har kun lille eller nogen tillid til medierne. Det fremgår af en ny undersøgelse, som analysebureauet Catinet, hvor i alt 992 nydanskere er blevet adspurgt om deres tillid til medierne. Blot 20 procent angiver deres tillid som ’høj’. Det tal kommer ikke bag på medieforsker Rikke Andreassen, der er lektor ved Malmö Universitet og har skrevet ph.d. om etniske minoriteter i de danske nyhedsmedier. For mange nydanskere har svært ved at genkende sig selv i det danske mediebillede, mener hun.
”De kan ikke genkende det billede, der bliver tegnet af dem selv, deres naboer, deres kvarter eller deres børns folkeskole. På samme måde som mange indbyggere på Indre Nørrebro heller ikke kan genkende billedet af Nørrebro som en evig krigszone,” forklarer Rikke Andreassen.
Det hænger sammen med, at mens integration som emne fylder meget i medierne, er nydanskere selv stærkt underrepræsenterede som kilder. Og når de udtaler sig, er det oftest om emner som integration og kriminalitet og sjældent som almindelige samfundsborgere. Det resulterer i et generaliserende billede, mener medieforskeren:
”Især tre stereotyper går igen: Den første er historien om ’den undertrykte indvandrerkvinde’, som handler om tvangsægteskaber, æresdrab og tørklæder. Den anden er historien om ’den unge kriminelle indvandrermand’, der omhandler kriminalitet og bander. Og den tredje er ’den uintegrerede indvandrer’, der går på problemer med skoler, ghettoer, manglende deltagelse på arbejdsmarkedet og dårlige sprogkundskaber.”
Trætte af medierne
Resultatet er en udpræget træthed af medierne hos mange nydanskere, påpeger hun:
”Der er en udpræget træthed omkring det at være et emne, man diskuterer. Når vi for eksempel hører, at mange journalister har svært ved at arbejde og finde kilder blandt etniske minoriteter, hænger det sammen med, at vi har en hel befolkningsgruppe, der er frustreret over at føle sig hængt ud i medierne,” vurderer Rikke Andreassen, der samtidig tilføjer, at journalistfaget er et af de fag, folk generelt har mindst tillid til.
En af dem, der er trætte af mediernes fremstilling af nydanskere, er integrationskonsulent Uzma Ahmed Andresen. Hun er især træt af mediernes fremstilling af kvinder med anden etnisk baggrund som undertrykte ofre. Som reaktion har hun oprettet netværket Hennah og produceret fire kortfilm, hvori man kan høre kvindernes egne stemmer.
”I de almindelige medier får man aldrig mulighed for at optræde som et almindeligt menneske, der mener noget om økologisk mælk eller om priserne, der stiger. Enten er man et offer eller også er man der slet ikke,” forklarer Uzma Andresen.
”Man bliver altid puttet i en boks som enten rollemodel eller som offer. Og begge dele er lige anstrengende - de fleste lever jo et helt almindeligt liv og er måske som mig født her - og så er det utroligt trættende, at der altid er fokus på, at du alligevel ikke er dansker.”
Holder op med at engagere sig
Det medfører, at et stigende antal nydanskere holder op med at engagere sig i samfundet, mener Uzma Andresen:
”Det gør, at man ikke engagerer sig. Hvis en avis ikke bringer nogen historier, der er interessante for dig, holder du op med at læse den, og nogle tager måske parabolen i brug,” siger hun.
Medieforsker Rikke Andreassen afviser dog, at medierne skal holde op med at bringe negative historier om nydanskere.
”Selvfølgelig skal vi ikke blande os i, hvilke historier medierne bringer. Nyheder er af natur negative, og vi løser kun samfundsproblemer ved at diskutere dem åbent og ærligt. Løsningen er derimod, at vi får et journalistkorps, der svarer til den faktiske befolkningssammensætning. Etniske minoriteter skal optræde som journalister og eksperter på andre områder end ’indvandrerstoffet’.” Uzma Andresen mener, at nydanskere selv skal finde alternative veje til at få et mere nuanceret billede:
”Det handler om at gøre tingene på en anden måde. At bruge metoder og platforme, hvor man selv sætter dagsordenen, for eksempel gennem empowerment, netværk og udstillinger.”
Nydanskere og medier 70 procent af alle nydanskere har lille eller nogen tillid til medierne, mens 20 procent har høj tillid. Det viser en undersøgelse foretaget af analysebureauet Catinet for Integrationsministeriet. Kun en halv procent af de kilder, der bliver brugt i forbindelse med artikler i landsdækkende medier i løbet af en uge, har indvandrerbaggrund. Det er en underrepræsentation på 1.200 procent i forhold til befolkningssammensætningen. Det viser en undersøgelse fra Ugebrevet A4 fra 2005. Samme opgørelse viste, at 57 ud af 67 kilder med indvandrerbaggrund udtalte sig om enten integration eller kriminalitet. |
Unge skal følge med
For at blive aktiv medborger er man nødt til at være aktiv mediebruger, mener journalisten Aydin Soei. Derfor underviser han og en gruppe unge journalister med og uden indvandrerbaggrund folkeskoleklasser og gymnasier i, hvordan medierne fungerer.
“Mange tosprogede elever føler, at medierne er imod dem og kan ikke genkende sig selv i det danske mediebillede, som de føler kun handler om kriminalitet og islam. De føler, at de kommer til at fremstå som en homogen masse, der ikke er medborgere, men modborgere, og tænker: ’Hvad tænker hr. og fru Danmark ikke om mig, når de altid læser om etniske minoriteter, der er involveret i knivstikkeri og bandekrig?” forklarer Aydin Soei fra foreningen Ansvarlig Presse.
Derfor turnerer Ansvarlig Presse nu på tredje skoleår rundt til mere end 200 skoler over hele landet med workshoppen ’Medierne og de nye danskere - fordomme, fakta og fiktion’. Det er et gratis tilbud til 8-10. klasser samt gymnasier på både indvandrerrige og –fattige skoler. Og særligt i klasser med mange tosprogede elever møder underviserne ofte elever, der føler, at medierne er imod dem.
”Sætningen ’Hvorfor skriver medierne kun om indvandrere, når de har gjort noget galt?’, er nok den, vi hører oftest ved vore besøg på skoler rundt om i landet,” fortæller Aydin Soei, der - udover at være journalist - er næstformand og medstifter af Ansvarlig Presse.
Frygtede boycot af medierne
Ideen til projektet opstod oprindeligt ud af frygt for, at nydanske unge ville holde op med at bruge medierne, fortæller Aydin Soei.
”Projektet startede i sin tid, fordi vi opdagede, at mange tosprogede allerede i en alder af 12-13 år holdt op med at bruge medierne. Når jeg researchede blandt unge, kunne jeg se, at der var en krænkelsesfortælling, der gik igen. I den indtog medierne en central rolle i, at mange unge føler, at de bliver betragtet som et potentielt samfundsproblem,” forklarer han og fortsætter:
”Vi mente, at det var et demokratisk problem. Det at være mediebruger handler jo ikke bare om at følge med i tv-serier, men også om at du ved, hvilke kandidater der repræsenterer dig til næste folketingsvalg. Et af vores mål er derfor, at de unge skal være blevet mere motiverede til at bruge medierne, når vi forlader klasseværelset igen. For det er en forudsætning for at deltage aktivt som medborger i samfundet, at man har en reel viden om det land og de institutioner, som man selv er en del af.”
Føler medierne er imod dem
Når journalisterne fra Ansvarlig Presse står bag katederet er det blandt andet nyhedskriterierne, kildevalg og stereotyper, der står på skemaet. I en øvelse skal eleverne for eksempel læse en kritisk artikel om nydanskere uden at se overskriften. Herefter får de til opgave selv at finde på en rubrik:
”Det viser sig altid, at de overskrifter, de selv finder på, er endnu hårdere vinklet og mere sensationelle end den oprindelige. Overraskelsen hos de unge selv er ofte stor, når de opdager, at der er forskel på overskriften og det, der står nede i artiklen. Mange unge nøjes nemlig med at scanne overskrifterne i gratisaviser eller på spisesedler. Og desværre er det ofte de unge, der har størst mistillid til medierne, som aldrig når længere end overskriften,” siger han og tilføjer at der intet galt er i at være en medieforbruger, der forholder sig kritisk til pressen, så længe man blot er kritisk på et oplyst grundlag.
Samtidig underviser journalisterne de unge i at skelne mellem mediernes egen mening, og hvornår medierne viderebringer andres meninger. Det blander mange af de unge nemlig sammen.
”Eleverne har ofte svært ved at skelne mellem, hvornår noget er udtryk for mediernes egen mening, og hvornår medierne viderebringer eksempelvis politikeres meninger. Det er jo ikke Berlingske Tidende, der mener, at islam er en middelalderlig kultur, når avisen viderebringer, at en politiker har udtalt det. Og her ligger en meget vigtig distinktion.”
Fordomsfulde over for sig selv
De unge har dog ikke kun fordomme over for medierne. De er faktisk mest fordomsfulde over for sig selv. Når Aydin og hans kolleger beder en klasse med mange tosprogede om at gætte på, hvor mange, der er med i indvandrerbander, lyder budene på mellem 30.-50.000. Omvendt bliver de ligeså overraskede, når de hører, at ligeså stor en procentdel af en ungdomsårgang af etniske minoriteter kommer i gymnasiet som jævnaldrende etnisk danske unge.
”Der er en dobbelthed mellem, at de har mistillid til medierne, og samtidig ofte ubevidst indoptager de samfundsstereotyper, der formidles gennem medierne,” forklarer Aydin Soei.
Foreningen har netop modtaget 430.000 kr. i støtte fra Integrationsministeriet til at videreføre ’Medierne og de nye danskere’. Det gør det muligt for Ansvarlig Presse at fortsætte arbejdet i klasseværelserne de næste to skoleår.
”Håbet er, at de unge i stedet for at boykotte medierne bliver til aktive mediebrugere. At de, næste gang, de bliver såret over en artikel, skriver et læserbrev eller kontakter journalisten i stedet for at stikke hovedet i busken,” slutter Aydin Soei.
Ansvarlig PresseAnsvarlig Presse blev oprettet i 2007 af en gruppe unge journalister. Siden har foreningen gennemført mere end 350 workshopper med fokus på mediernes rolle i forbindelse med integrations- og indvandrerspørgsmål på folkeskoler og ungdomsuddannelser. Integrationsministeriet har støttet projektet ’Medierne og de nye danskere – fordomme, fakta og fiktion’ med 430.000 kr. En evaluering af projektet viser, at mere end 4 ud af 5 elever efter workshoppen er blevet mere inspireret til at diskutere nyhedshistorier med familie og venner. Og 3 ud af 4 føler sig mere inspireret til at tage en nyhedshistorie op i klassen. Udover workshopper og foredrag i folkeskoler og gymnasier underviser Ansvarlig Presse også på Journalisthøjskolen. |