Mine forældre har altid bakket mig op

I begyndelsen af 90’erne kom den nu 16-årige Nivethan Ganeswarans forældre til Danmark som flygtninge fra borgerkrigen i Sri Lanka. Nogle år senere begyndte hans far at uddanne sig til maskinarbejder, mens moren læste til kontorassistent. Fordi forældrene også var i gang med at uddanne sig, samledes hele familien hver aften om spisebordet for at lave lektier.

”Hver dag, når Nivethan kom hjem fra skole, spurgte vi ham, hvad han havde lært den dag, og om han havde lektier for. Derpå satte vi os sammen for at lave lektier for på den måde at hjælpe hinanden,” fortæller Ganeswaran, der er Nivethans far.

Selv om forældrene selv var i gang med at lære dansk og derfor havde svært ved at hjælpe sønnen, resulterede det i, at Nivethan på et tidligt tidspunkt fik gode studievaner ind med modermælken:

”Efter de første skoleår tog jeg selv initiativ til at lave lektier, når jeg kom hjem fra skole. Det faldt helt naturligt,” fortæller Nivethan, der afsluttede 9. klasse med 12-taller i alle mundtlige fag.

Både jul og hinduistiske højtider

Trods de flotte resultater har drengen, der i dag går på den naturvidenskabelige linje på Alssundgymnasiet i Sønderborg, absolut ikke lagt ambitionerne på hylden:

”Jeg vil være læge, når jeg bliver færdig,” røber Nivethan , der ikke lægger skjul på, at målet også er 12-taller i gymnasiet.

Og det er ikke kun i det faglige skolearbejde, Nivethans forældre har taget utraditionelle metoder i brug for at give deres børn en god start. Selv om familien er hinduer, bliver der også holdt jul og nytår hvert år i hjemmet – for børnenes skyld:

”Det gør vi for, at børnene ikke skal føle sig uden for i skolen, når de møder op efter nytår. De skal ikke føle sig overset, når de andre børn fortæller om, hvad de har fået i gave, og hvor sjovt det var nytårsaften,” forklarer Ganeswaran.

Nivethans forældre er på en måde mere typisk danske end mange danskere – de er i hvert fald meget aktive samfundsborgere. Nivethans far er næstformand i Integrationsrådet i Sønderborg, medlem af Rådet for Etniske Minoriteter samt kandidat til byrådet.

Ingen dans på roser

Trods det flotte afgangsbevis har det nu ikke været en dans på roser at vokse op med et anderledes udseende i en lille by som Dybbøl. For eksempel var Nivethan det første tamilske barn i den lokale børnehave og kom en dag hjem og fortalte, at de andre børn havde kaldt ham neger. Hans forældre tog derfor kontakt til børnehaven, hvorefter pædagogerne tog en snak med børnene om, hvorfor Nivethan så ud som han gjorde. Det hjalp, og Nivethan blev ikke udsat for racistiske navne mere.

Og selv i dag, når der er vikar i skolen, oplever Nivethan undertiden, at vikaren lige skal se ham an for at se, om han er en ballademager: ”Det er selvfølgelig ikke rart, men det sker heldigvis ikke ret tit,” fortæller han.

Alligevel er Nivethans råd til andre børn af flygtninge og indvandrere, at de skal fokusere på skolen: ”Man kan altid bruge sin uddannelse, og den åbner dørene til det danske fællesskab,” fortæller han.