Indsats mod radikalisering: Danmark skal spille nøglerolle

I kølvandet på en række terrorsager på dansk grund søsatte Danmark i april 2008 en indsats mod radikalisering. Det skete med oprettelsen af en enhed i Integrationsministeriet med navnet ’Kontoret for Demokratisk Fællesskab og Forebyggelse af Radikalisering’. Siden er kontoret for alvor trukket i arbejdstøjet. EU har nemlig bedt Danmark om at spille en nøglerolle i forbindelse med at udvikle konkrete redskaber til at få unge ud af ekstremistiske fællesskaber. Således udpegede EU’s antiterrorkoordinator Gilles de Kerchove Danmark til at være ’lead’, dvs. førende inden for afradikalisering umiddelbart efter, at det nye kontor blev oprettet.

”Jeg håber, at Danmark som lead vil hjælpe til at inspirere andre lande i Europa, så vi alle kan drage nytte af hinandens erfaringer og anbefalinger,” siger Gilles de Kerchove, der er EU’s antiterrorkoordinator.

Danmark skal skabe overblik og redskaber

EU koordinerer nemlig den fælles indsats mod terror ved at bede udvalgte medlemslande om at tage teten på forskellige områder. Som ’lead’ på afradikalisering er det Danmarks opgave at skabe overblik over samtlige forebyggende initiativer på området i EU. Og den opgave er man i fuld gang med at tage hånd om i Kontoret for Demokratisk Fællesskab og Forebyggelse af Radikalisering:

”Der er intet overblik i dag. Det hænger dels sammen med at området er nyt. Og dels at man tidligere har kigget snævert i retning af enten højreekstremisme eller voldelig islamisme. Man har ikke set de forskellige landes indsatser mod ekstremistiske fællesskaber i et samlet perspektiv. Det er det overblik, vi nu er i gang med at skaffe, ” siger Karen Lise Karman, der er ansat som forskningsmedarbejder i Integrationsministeriet. I juli i år blev Danmark samtidig udpeget til at stå i spidsen for et nyt EU-projekt til mere end en million euro. Formålet med projektet, der bærer navnet ’Deradicalisation – Targeted Intervention’, er at udvikle en værktøjskasse med konkrete redskaber til at afradikalisere unge.

”I dag modtager SSP allerede informationer om unge, som man er bekymrede for, er på vej ud i ekstremisme. Men man ved ikke, hvad man skal gøre ved dem. Man har ingen redskaber,” fortæller Henriette Korf fra Integrationsministeriet, der er overordnet koordinator for projektet, som PET også er en del af.

Mentorer skal vise unge vejen

Et af de nye redskaber, der skal hjælpe unge, der er på vej ud i radikalisering til at finde alternative fællesskaber, er brug af mentorer. Integrationsministeriet er derfor i gang med at udvikle en mentorordning for unge, der er på vej ud i ekstremisme. Mentorerne skal rekrutteres blandt faggrupper, der har en god kontakt til unge, eksempelvis gadeplansmedarbejdere, pædagoger og lærere, og i første omgang skal 30 mentorer udplukkes og trænes i Århus og København. En stabil voksenkontakt spiller nemlig en væsentlig rolle, når det gælder om at hjælpe unge, der er kommet ind i ekstremisme, ud igen. Det viser flere undersøgelser.

”Det nye er, at man tilbyder en længerevarende individuel voksenkontakt til unge mennesker, der er kommet ud i ekstremisme. Og at der er et tæt samarbejde mellem mange forskellige aktører,” fortæller Henriette Korf.

Og netop det sætter Gilles de Kerchove særligt pris på som en del af EU’s fælles forebyggende indsats:

”Den danske indfaldsvinkel til at forebygge radikalisering repræsenterer noget nyt. At afradikalisere unge gennem målrettet intervenering og brug af mentorer er innovativt. Særligt sætter jeg pris på, at man i indsatsen bruger mange forskellige indfaldsvinkler og aktører til konkrete sager, for eksempel skole, socialforvaltning, politi og endda efterretningsvæsnet.”

Gode erfaringer fra Holland

Initiativet er inspireret af erfaringer fra Holland og Sverige, hvor man har gode erfaringer med at bruge individuel voksenstøtte til at afradikalisere ekstremister på højrefløjen. I Winschoten i Holland har man eksempelvis haft succes med at afradikalisere 15 ud af 22 unge højreekstremister. Froukje Demant, der er en anerkendt forsker i radikalisering i Holland og har evalueret projektet, siger:

”Det, der hjalp, var, at der var nogen, der talte med dem. At der var en voksen, der lyttede til dem. En som, tog dem seriøst og spurgte: ’Ved du, hvad det er du har gang i? Er du klar over, hvilke konsekvenser det kan have for din fremtid?’ forklarer hun og fortsætter:

”Mange af disse unge er ofte meget søgende og ved ikke, hvad de skal stille op med deres liv. De er gået ud af deres uddannelse, har mistet deres job, og kommer ofte fra dårligt fungerende familier. De har brug for en voksen, de kan tale med. En som kan guide dem og hjælpe dem med praktiske ting som at finde den rette uddannelse, et job eller et sted at bo.”

Som led i projektet, der løber frem til 2012, skal der også udarbejdes håndbøger og skræddersyede træningsforløb rettet mod de kommende mentorer og kommunale medarbejdere.

---

Vi skal mindske de unges frustrationer

Nadeem Irani har på egen krop oplevet diskrimination og kan godt forstå de unge, der påtager sig en protestidentitet. Til daglig er han en af tre udgående konsulenter i Integrationsministeriet, der rådgiver kommunerne om at skabe inklusion og forebygge radikalisering.

11. september 2001 er en dato, der har trukket dybe spor i mange menneskers liv. Dansk-pakistanske Nadeem Irani på 30 år er en af dem. Han befandt sig i New York som udvekslingsstudent og oplevede her, hvordan folks blikke fra den ene dag til den anden ændredes, når de faldt på ham. Fra anerkendelse og accept til mistro og angst. De følgende dage tog vagter et fast greb om skæftet på pistolen, når de fik øje på ham. Og en sen aften blev han overfaldet af en gruppe unge. Mens spark og slag haglede ned over ham, overdøvede tilråb som ’Bin Ladens søn’ og ’Araber, skrid hjem’ lyden af hans næse, der flækkede.

Det blev starten på en langvarig interesse for radikalisering og terrorstudier, og i dag arbejder Nadeem Irani som konsulent i Integrationsministeriets Kontor for Demokratisk Fællesskab og Forebyggelse af Radikalisering. Her klæder han og to kolleger kommunerne på til at forebygge radikalisering af unge gennem personlig rådgivning og sparring.

Radikalisering er en individuel proces

”Hvordan sørger vi for, at Mohammed og hende den tykke også bliver en del af fællesskabet? Hvordan sørger vi for, at alle trives i en klasse? Vores arbejde handler om at hjælpe skoler og kommuner med at skabe nogle rammer, der gør, at flest mulige føler sig inkluderede,” siger Nadeem Irani.

Følelsen af eksklusion og radikalisering hænger nemlig tæt sammen, forklarer konsulenten, der tidligere har forsket i radikaliseringsprocesser ved Dansk Institut for Internationale Studier. Det er dog langt fra alle, der føler sig sat uden for samfundet, der risikerer at blive radikaliserede, understreger han.

”Radikalisering er en individuel proces. Det er derfor svært at målrette en forebyggende indsats over for radikalisering. Men ved at lave et samfund, hvor færrest mulige føler sig ekskluderede, formindsker vi den delmængde, der potentielt kunne risikere at gå hen og blive radikaliseret,” forklarer han.

’Du spiser jo ikke pølser’

Fra sin egen opvækst forstår Nadeem Irani bedre end de fleste, de frustrationer, der kan føre til ekstremistiske holdninger. Dagene umiddelbart efter 11. september er nemlig ikke den eneste gang, han har følt diskrimination på sin egen krop. Som barn forbød en lærer ham for eksempel at være med, da klassen på en lejrskole skulle lave snobrød med begrundelsen: ’Du spiser jo ikke pølser’. I bussen er sædet ved siden af ofte tomt, og selv i dag som embedsmand oplever han fortsat at blive tjekket ekstra grundigt, når han færdes i offentlige bygninger eller lufthavne.

”Den slags oplevelser sætter sig sine spor. De fører til, at man fastholdes i en ikke-dansk identitet, og at enkelte i stedet udvikler en protestidentitet. Derfor handler det om at mindske de unges frustrationer,” forklarer Nadeem Irani.

Plads til både halal og fadøl

Derfor består hans job blandt andet i at rådgive folkeskoler, der oplever problemer med børn og unge, der mistrives. På en skole kunne man for eksempel ikke forstå, hvorfor eleverne altid var negative over for samfundet og kaldte lærerne for vantro hver gang, der havde været forældremøde. Da Nadeem og hans kolleger kom ud på skolen, hvor 70 procent af eleverne havde indvandrerbaggrund, viste det sig, at forældrene blev budt velkommen med røde duge, fadølsanlæg og smørrebrød af en lærerinde, der var nedringet klædt.

”Det er i virkeligheden meget simpelt: Vi siger ikke, at I skal fjerne fadølsanlægget eller få læreren til at tildække sig. Men I skal være opmærksomme på, hvem jeres kundegrundlag er. For eksempel ved at sørge for, at der ved siden af smørrebrødet står et fad med halalmad. På den måde signalerer man, at man er en mangfoldig skole med plads til diversitet. At skolen ikke kun har ét sæt normer og værdier, men at der er plads til alle,” siger han.

Ifølge Nadeem Irani handler det grundlæggende set om at minoriteten ikke skal rummes eller tolereres, men gøres til en del af fællesskabet. Og om at skabe fælles rammer og værdier, der sikrer, at alle børn og unge føler sig fuldt accepterede som danskere - uanset baggrund og religion:

”Hvis jeg kan gå rundt med stort skæg og oprullede bukser (signalerer islamisk tilhørsforhold, red.) og blive accepteret som dansker, så har jeg jo ingen grund til at føle mig frustreret,” slutter han.