Boligsocial indsats har forhindret slum
Trods 25 års indsats er det ikke lykkedes at få almindelige middelklassedanskere til at flytte ud i de udsatte boligområder. Alligevel har indsatsen været nødvendig. Den har nemlig afværget udbredelsen af rigtig slum. Det mener Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut, der har evalueret regeringens Kvarterløftindsats.
Udsatte, truede, belastede og samspilsramte. Kært barn har mange navne, og det har de boligområder, som i daglig tale går under navnet ghettoer, også. Oprindeligt skød de op af beton i byernes randområder som svar på 50’erne og 60’ernes velfærdsdrøm om lys og luft samt indbygget bad til alle. I 70’erne var det den danske børnefamilie, der som Palle og Søs fra Krøniken skiftede storbyens baggårdskareer ud med rummelige lejligheder i Ishøj, Bellahøj og Brøndby Strand. Men da byggeskader, oliekrise og fuldt rentefradrag fulgte, flyttede de i parcelhus. Imens rykkede nye beboere, herunder mange enlige, arbejdsløse og nydanskere ind.
Resten er historie: I dag er en stor del af Danmarks problemer med fattigdom og arbejdsløshed koncentreret på meget få kvadratkilometer.
I de 37 mest udsatte boligområder i Danmark står mere end 40 procent uden for arbejdsmarkedet - mod 14 procent i resten af landet. Og mens flygtninge og indvandrere generelt udgør seks procent af befolkningen, ligger gennemsnittet i disse områder på 53 procent. Og skævvridningen rammer især børn: Faktisk vokser hvert fjerde danske barn med indvandrerbaggrund i dag op i et udsat boligområde. Det gælder for 2 procent af børnene generelt.
Ridser i omdømmet svære at lappe
De seneste 25 år har man forsøgt at vende udviklingen gennem boligsociale indsatser. I 80’erne forsøgte man at lokke de danske børnefamilier tilbage ved at give facaderne et ansigtsløft og lave nye altaner. Men det har vist sig, at det er nemmere at reparere revner i murene end at lappe ridser i omdømmet.
"Læren fra 80’erne var, at nye facader og altaner osv. ikke var nok til at ændre beboersammensætningen. For hvor man vælger at bo er et følsomt emne for de fleste. Det hænger tæt sammen med status. Og et områdes status og omdømme er ofte vigtigere end boligen selv," forklarer Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut, der netop har evalueret regeringens Kvarterløftindsats.
I slutningen af 90’erne blev Kvarterløftindsatsen så kickstartet i 12 udvalgte boligområder. En helhedsindsats, der som noget nyt kombinerede fysiske forbedringer med sociale og forebyggende projekter.
Sejret sig ihjel
Mange af de sociale indsatser er lykkedes i stor stil: Mange af beboerne er kommet i arbejde, folk føler sig i dag mere trygge, og færre ønsker at fraflytte områderne. Alligevel har man i Vollsmose måttet kaste håndklædet i ringen, når det gælder om at ændre beboersammensætningen.
"Man kan nærmest sige, at indsatsen sejrede sig selv ihjel. Det er lykkedes at få mange beboere i Vollsmose i arbejde. Men det viste sig, at folk flyttede, når de kom i job. Og de nye, der flyttede ind, var arbejdsløse. Det medførte, at den gennemsnitlige indkomst faldt," forklarer Hans Skifter Andersen.
Alligevel vurderer han, at indsatsen generelt har været en succes: "Det kan godt lade sig gøre at forbedre et sted uden at ændre på beboerne. Det er hele pointen," siger han og uddyber: "Når man ser spørgeskemaundersøgelser blandt beboerne, er der sket store forbedringer. Den oplevede kriminalitet er faldet.
Trygheden er blevet større, hvilket dels hænger sammen med, at man har gjort områderne mere overskuelige. Dels, at der er gjort meget for at få unge ind i klubber og oprette sportsfaciliteter. Det er tydeligt, at beboerne er blevet mere glade for at bo der," siger han.
Afværget slum
Samtidig er Hans Skifter Andersen ikke i tvivl om, at den boligsociale indsats har afværget en meget værre situation: "Selv om nogen måske kan synes, at det står galt til i dag, er det ingenting i forhold til, hvad det kunne have været. Hvis man ikke havde lavet Kvarterløftindsatsen, havde vi fået tilstande som i USA og England med tomme lejligheder, smadrede vinduer og decideret slum."
Kvarterløft Kvarterløftprojektet er en helhedsorienteret boligsocial indsats fra1997-2008, der har kombineret fysiske forbedringer i udsatte boligområder med mere end 80-100 integrationsprojekter. De 12 Kvarterløftsområder er: Aalborg Øst, Tøjhushaven i Randers, Sydvest i Kolding, Avedøre Stationsby, Brøndby Strand, Vestbyen i Horsens, Vollsmose samt Femkanten, Holmbladsgadekvarteret, Kongens Enghave, Nordvest og Nørrebro Park i Københavns Kommune. Indsatsen har i alt kostet 1,3 mia. kr. og ført til, at beboerne oplever, at områderne har fået et bedre image, at flere i områderne er kommet i arbejde og indkomstforskellen mellem kommunen og kvartererne er blevet mindre. Samtidig er hærværk og graffiti - og i et vist omfang også vold - blevet reduceret. Læs mere i rapporten ’Evaluering af indsatsen i fem kvarterløftsområder 2000 - 2008’, som Statens Byggeforskningsinstitut udgav i september 2009. Den kan downloades på nyidanmark.dk/publikationer. |