Bedre tider i Brøndby Strand

Når man for 15 år siden steg af S-toget i Brøndby Strand, fik man øje på en flok unge indvandrerdrenge med hættetrøjer, der hang ud ved stationen om aftenen. Det gør man også i dag. Men mens synet tidligere fremkaldte nedslåede blikke og længere skridt hos nogle passagerer, er det ikke længere tilfældet. De sidste 15 år har Brøndby Strand nemlig været en del af en række større boligsociale satsninger, senest med det såkaldte Kvarterløft.

Og selv om 120 millioner kroner, som regningen i alt har lydt på, ikke for alvor har givet den danske middelklasse større lyst til at flytte til Vestegnen, har indsatsen skabt større tryghed og tilfredshed blandt beboerne.

"Der er helt klart sket en forskel. Tidligere sagde man ikke, at man kom fra Brøndby Strand. Men i dag har området fået et bedre ry. Og folk er generelt glade for at bo her, føler sig trygge og ønsker ikke at flytte væk. Det viser en naboskabsundersøgelse, vi netop har lavet," fortæller Anette Hestlund, der er sekretariatsleder for Netværkskontoret i Brøndby Strand.

Ryggen op ad muren

I dag er der syv til otte års ventetid på en lejlighed. Sådan har det ikke altid været. I midten 90’erne havde massiv negativ omtale i medierne gjort Brøndby Strand landskendt som en ghetto. 200 lejligheder stod tomme, og hver femte ønskede at flytte.

"I 80’erne oplevede Brøndby Strand en lang række byggeskader. Det regnede ned igennem utætte tage og betonen revnede. Så i starten af 90’erne stod Brøndby Strand med ryggen mod muren. 200 lejligheder stod tomme, og Brøndby Strand blev konstant omtalt negativt i medierne," fortæller journalist Kim Tverskov, der i en længere periode var ansat for at forbedre Brøndby Strands image.

Den udvikling har 15 års boligsocial indsats vendt. Det mest iøjefaldende resultat er et arkitekttegnet kulturhus på 2300 kvadratmeter.

Men modsat tidligere tiders byfornyelse har fysiske forskønnelser ikke været i centrum i Kvarterløftprojektet. Opskriften har derimod været at kombinere nye facader, stier og mere belysning med sociale og forebyggende indsatser. Og det har båret frugt, mener Anette Hestlund: "Fordelen er, at du også får menneskene med. Det gælder om at få hele boligområdet med – både de unge og de ældre. Det nytter jo ikke noget at lave nye kulturhuse, legepladser og altaner, hvis ikke det er det, beboerne selv ønsker," forklarer hun.

Unge føler, de bliver hørt Derfor kickstartede man Kvarterløftprojektet med et borgermøde i 2001. Det førte til en de største succeser i projektet, nemlig at det lykkedes at inddrage de unge. For til borgermødet dukkede en gruppe unge drenge med indvandrerbaggrund op. En af dem var Wassim Karoum fra Libanon: "Folk virkede meget chokerede over at jeg rakte hånden op og sagde noget. Egentlig tog vi bare med, fordi vi ikke havde noget at give os til og tænkte, at så var der gratis underholdning. Vi blev meget overraskede over, at de hørte på os," husker Wassim Karoum, der dengang var 14 år.

Trods gensidig mistænksomhed og mistro i starten blev resultatet ungdomsklubben Tranens Drenge, der i dag har 100-150 brugere, og som siden har ført til oprettelsen af tre andre ungdomsklubber, der bruger samme metode. Klubben bliver drevet af de unge selv under opsyn af ældre rollemodeller. Og det har ført til, at de unge i Brøndby Strand i højere grad føler, at de bliver hørt end tidligere: "De har fundet ud af, at de har handlemuligheder og at de ikke bare er udelukket," fortæller Wassim Karoum, der er deltidsansat i Tranens Drenge i dag.

Færre fordomme

En af de største udfordringer i Kvarterløftet har været at skabe større forståelse og nedbryde fordomme blandt beboerne. Derfor har man under devisen ’Kendskab giver venskab’ gennemført aktiviteter på tværs af alder og kultur. For eksempel har unge med indvandrerbaggrund undervist den lokale pensionistklub i at sms’e, og spillet billiard og lavet manicure med de danske pensionister. Og i dag er trygheden blandt ældre blevet større, mener Gurli Hansen på 73 år, der har boet i Brøndby Strand siden 1995 og bor på 13. sal i et af højhusene:

"Da jeg flyttede herud, var der mange ældre, der ikke var glade for at gå ud om aftenen. Det har ændret sig. I dag vil de fleste gerne gå ude, så længe der bare er lys i gadelygterne," siger Gurli Hansen, der dog aldrig selv har været utryg ved at færdes om natten i området. Samtidig har de unges attitude ændret sig, mener hun:

"Der er selvfølgelig stadig nogle, der render rundt i kliker, men sådan vil det jo altid være. Førhen var de unge mere reserverede. I dag hilser de og vil gerne snakke og have øjenkontakt. Det skaber tryghed for begge parter – både de unge og de ældre."

Og det kan også mærkes den anden vej rundt, mener Wassim Karoum:

"Selv om kløften mellem danskere og indvandrere generelt er blevet større på landsplan de senere år som følge af politikernes håndtering af bandekrigen, karikaturkrise, Irakkrig osv., er den blevet mindre her i Brøndby Strand. Folk er begyndt at kunne skelne mellem det, de læser i medierne, det en politiker siger og de mennesker, de møder på gaden. Når danske pensionister møder en ung med indvandrerbaggrund, kan de se: ’Jamen, muslimer er ikke kriminelle eller terrorister’. Omvendt kan de unge også se: ’Jamen, danskerne hader os ikke’."