Vi er bedre end vores rygte

"Børnene kunne slet ikke samarbejde. Ud af det blå opstod der konflikter, der endte i korslagte arme og boykot eller skrig og skrål." Sådan beskriver Manja Iversen hverdagen som lærer for en 7. klasse på Tingbjerg Heldagsskole, hvor uro, mobning og samarbejdsproblemer gjorde det svært at undervise.

Problemerne bundede blandt andet i klikedannelser mellem de forskellige etniske grupper. Da kommunikationsbureauet Zoomstory henvendte sig med et projekt, der med video som redskab kunne lære de unge at fungere i fællesskab, slog skolen til.

Zoomstory gav børnene en introduktion til filmproduktion, så de hurtigt kunne komme i gang med at skabe deres egne film. Herefter begyndte en lang og sej proces, hvor elever, lærere og forældre med Zoomstorys hjælp langsomt fik metoden ind under huden.

Vi er bedre end vores rygte

Klassen døbte selv projektet ’Vi er bedre end vores rygte’.

"Og det er netop essensen. De unge får mulighed for at bevise, at de er bedre end deres rygte, og de bliver anerkendt for både deres individuelle og fælles indsats. Både over for sig selv, hinanden, forældre, lærere og omverdenen," forklarer Henrik Rysbakke fra Zoomstory.

Derfor blev der også lagt stor vægt på at inddrage omverdenen.

Til premieren, hvor udvalgte dele af filmproduktionen blev vist, var der 300 inviterede gæster, heriblandt forældre, søskende, lærere og lokalpolitikere. Og da TV2 bragte et indslag om projektet, voksede stoltheden i klasseværelset endnu mere.

Ikke spor sjovt at spille lærer

De færdigproducerede filmklip var ikke noget, eleverne kom sovende til. De unge arbejdede hårdt med at omsætte abstrakte temaer som fællesskab, respekt og forskellighed til film. De observerede og kommenterede sig selv, hinanden og filmenes temaer efter nogle præcise spilleregler i deres nye roller.

"Gennem skuespillet og observationerne mærkede de på deres egen krop nogle af de situationer, der opstår i klasseværelset, men set fra en anden stol end den de plejer at sidde på" fortæller Henrik Rysbakke Nielsen.

Eksempelvis kom en elev efter en dag med videoproduktion hjem og sagde: "Mor, jeg skulle spille lærer, og det var ikke spor sjovt. De andre larmede rigtig meget, og jeg blev nødt til at være rigtig sur og skælde ud, men de blev ved. Og da jeg så filmen, kunne jeg godt se, at det nærmest ikke var skuespil. Det er jo sådan, vi er i timerne. Jeg kan godt forstå, at lærerne bliver ret sure."

Børnene forandrede sig

I klasseundervisningen mærkede Manja Iversen, at eleverne forandrede sig, efterhånden som projektet skred frem og de fortsat udviklede deres roller og nye kom til.

Manja Iversen fortæller, at eleverne i starten havde svært ved at give respons og komme i dialog om problemerne, både på tværs af grupperne og indbyrdes i deres kliker. Blandt andet fordi mange af eleverne ikke er vant til at argumentere og debattere hjemmefra.

"De lærte, hvordan man giver kritik, der kan bruges, og hvordan man modtager kritik uden at opfatte den som et angreb. Og som deres selvtillid og overskud steg, begyndte de blandt andet at rose hinanden uopfordret," fortæller Manja Iversen.

Det er snart et halvt år siden, projektet stoppede, men videoeventyret fortsætter til januar, hvor 8. klasse igen skal i gang bag kameraet. Denne gang med Manja Iversen i Zoomstorys rolle. Hun har nemlig fået et lynkursus i videoteknik og er blevet udstyret med videokameraer.